Det er ikke meget, jeg har lavet denne weekend. Mest af alt ingenting. Ikke af lyst, men af nød.
Fredag nåede jeg at græde mere end én tåre af medlidenhed med mig selv. Min skulder gjorde så ondt, at jeg slet ikke kunne overskue nogensinde at skulle bruge den igen. Alt bevægelse sendte smertejag op gennem skulderled og ind i nakke og direkte op i kraniet, hvor det forplantede sig med en kraft, jeg sagtens kunne være foruden, men jeg gik på arbejde. Jeg blev kørt. Jeg turde ikke selv køre bil. Det gik fint med at tolke, men det var belastning af et led, som lige nu står og skriger af en inflammation, som erfaringen viser kun vil have ro.
Heldigvis tog jeg mig sammen om eftermiddagen og tog med de unge mennesker ind og møde Lone i byen. Det blev en rigtig hyggelig eftermiddag og efterfølgende aften, hvor jeg heldigvis fik grinet mere end jeg græd, men jeg er så tyndhudet, at jeg skulle være forbudt for børn.
I dag er jeg vågnet med en skulder, som er bedre. Hvorfor? Jeg har holdt den i ro. Der er lang vej til den er i orden og der er alt for mange grunde til, at jeg er nødt til at ignorere den. Virkeligheden lever ikke altid op til min forestilling om at være god til at passe på mig. Jeg er også bange og et menneske med terminer og behov for havregrød. Jeg vil så gerne, at kroppen bliver ved med at fungere, så jeg kan gøre noget af, jeg holder rigtig meget af, så jeg laver ingenting resten af søndagen og så satser jeg på, at det der koncept med at ignorere virker. Som om …
8 kommentarer
Sidsel
18. november 2012 at 17:24Øv for den. Det er sgu da synd for dig. Puste puste…. Ro og ro og atter ro. Det bliver du nok nødt til. Og hjælper jeg med at krydse fingre:-)
Liselotte
18. november 2012 at 17:23Møgskulder, men jeg véd hvad problemet er og jeg kender behandlingen, så jeg er i gang, men ting tager tid og det gør bare SÅ ondt :-(
Anette
18. november 2012 at 17:19Åh, hvor jeg føler med dig. Har selv babyer i vente i familien, vil så gerne strikke, MEN har en tommeltot, der er i familie med din skulder. Bare så træls.
Må din skulder hele hurtigt!
Helle
18. november 2012 at 17:16Uha, det lyder rigtigt skidt med en skulder. Nu er det jo ikke sådan, at man skal overfalde dig med “gode råd”, men jeg har i sådanne situationer været meget meget glad for min kiropraktiker. Det tager også sin tid, er ikke nogen trylleformel, men hvor var jeg glad for, at jeg tog imod den hjælp.
God bedring.
Helle
Karen Schanke
18. november 2012 at 16:12Nå må du passe godt på deg selv !! og selv om du er litt bedre la strikkepinnene hvile og vente til du blir helt bra igjen. Selv om jeg vet det er vanskelig. Imellomtiden får du lese gode bøker med te og stearinlys til og ta imot omsorg fra de rundt deg !Det ser ut som om du har vett til å oppsøke gode mennesker :)
i dag har jeg vært på julemarked på Bragdøya utenfor Kristiansand og kjøpt meg en engel laget av gamle broderier. Nå svever den i vinduet, selv om det er lenge til jul MÅTTE den bare opp
Lisbeth Vissing
18. november 2012 at 15:34UHhh hvor jeg føler med dig. Min tolerance tærsklen er meget lille når jeg ikke kan lave det jeg gerne vil. Så stor medfølelse med dig. ha alligevel en god søndag.
Sidse
18. november 2012 at 14:42Åh… altså Liselotte
Massér med hårde stive fingre, der hvor der gør rigtigt ondt. Og smør så med Votaren på de ømmeste steder. Øv.. altså.
ingrid k
18. november 2012 at 13:35Hei
jeg sitter her i Norge og leser din blogg
jeg vet noe om hvordan det er å ha smerter i arm, skulder osv
tillater du deg å få behandling? akupunktur?
og tar du smertestillende? betennelseslindenede gel er bra!
jeg ønsker det fortsatt god bedring og håper du kan gi skulderen den ro og hjelp den behøver for å bli god igjen
du kan jo tenke på den som en god venn ;-)
jeg elsker også å strikke og holder nå på mef tæpper i tykk uld :-)
vennlig hilsen ingrid i norgen