10

Prikker, prikker, prikker …

I dag er fridag. For alvor. Ingen forpligtelser.

Jeg vil gøre rent, rydde op på udvalgte steder og  nyde, at jeg kan gøre det akkurat så langsomt, som jeg har lyst til. Jeg vil måske stryge en skjorte. Jeg vil måske også bage lidt. Måske, for langsom vil jeg være.

Stickers

Alle wallstickers er købt på den engelske Amazon og sendt direkte til min postkasse. Jeg elsker Amazon.

Bagefter vil jeg finde lidt prikker frem. De har længe ligget og ventet på, at jeg syntes, at jeg gad og havde overskud. I dag er vist dagen. Jeg er hjemme i dagslys og jeg har en ide om placeringen af de fleste. Der er Sweet 16 fra Blik og så er der en skøn samling prikker i varierende størrelser og farver, som skal gøre hjørner i huset en tand festligere.

Jeg vil starte med en kop kaffe. Mere. Det må man gerne på en fridag.

Du vil sikkert også kunne lide