Lørdag er min til sjov og ballade

Jeg lander hårdt, når jeg lander. Jeg smider tasken, smider støvlerne og smider alt det, der strammer. Jeg smider nøglerne, brillerne og pynten. Jeg tager Liselotte på og begynder at bande, som en havnearbejder. Jeg er ikke til pænt brug, når jeg er Liselotte på hjemmebane. Det behøver jeg ikke at være. Jeg behøver bare være.

Min taske bliver smidt lige her, på gulvet foran yndlingsskamlen, hver dag, når jeg lander.

Jeg elsker fredag, fordi den er min og indgangen til nogle fridage, jeg kan bestemme over. Jeg er ikke til aftaler. Jeg er til ingenting. Min hverdag er travl og har været det i nogle år. Det begynder at kunne mærkes. Vi er aftaleslidte. Vi er i den heldige situation, at vi kan ændre på den travlhed, der har præget hverdagen, men der er et efterslæb, som gør os ualmindelig tilpas med at lave ingenting i weekenderne.

Forude venter foråret og med det en lang række praktiske opgaver, så lige nu nyder vi vinterens skalkeskjul. Vi dækker os ind bag kulde og nedbør og forskanser os under tag med den ene intention, at nyde at holde fri og vi er ved at være gode til det. I denne weekend ligger heller ingen aftaler og venter. Vi improviserer os gennem dagene og vi når det, vi vil. Ikke mere.

Jeg vil gerne tegne lidt. Jeg vil gerne eksperimentere med noget hækling. Jeg er i gang med at nålefilte og det er sjovt og kunne sagtens udvides til nogle striktrøjer, jeg har. Jeg har en idé om gult i ramme og jeg elsker at sidde og glo ud i intetheden. Jeg er også vild med at sidde ved langbordet og lytte til min lydbog med et strikketøj og udsigt til hele huset. Faktisk er en weekend i underkanten, hvis jeg skal nå alt det, der gør mig glad i maven, så jeg må hellere overveje at komme i gang ;-)