Elastisk fredag eller hvordan omstillingsparat er det nye smaragdgrøn …

I går forsvandt mellem fingrene på mig. På den gode måde. Jeg kunne sagtens følge med, men dagen endte med at vende helt anderledes, end den oprindeligt var planlagt til.

På kontoret havde vi pludselig huset fuld af håndværkere og da de gik i gang med at nivellere og derfor støbe gulve og lugten af våd cement nåede mine næsebor, måtte jeg kapitulere og rende af pladsen. Der var både for meget larm og tillige med en lugt, jeg ikke er 100 % kompatibel med. Jeg får kvælnings-fornemmelse af den fugtige lugt af våd beton, så jeg skyndte mig at få de presserende ting af vejen og tog så resten af arbejdet med hjem.

Jeg måtte også ind i verdensfirmaet og stå ret. Der var travlt i går. Et par ekstra hænder var i høj kurs og der sidder jo et par for enden af mine arme, så dem valgte jeg at smide i puljen. Det er altid sjovt at få lov at være med på fredage. Der er gang i den derinde og i går var ingen undtagelse.

Da Hanne trådte ind af døren var jeg naiv nok til at tro, at jeg kunne holde fri, men sådan gik det ikke helt. Hanne måtte underholde sig selv og heldigvis er der masser af underholdes med derinde. Jeg så da adskillige garner ryge ned af hylderne og så hyggede jeg mig meget med at se Hanne fremdrage sine hjemmegjorte farvekort, som blev suppleret i går, mens tid var.

Om lidt behøver hun ikke bruge tid på den slags mere. Der er planlagt farvekort i fremtiden. Det har taget tid at finde et sted, som kan og vil producere de kort, Kenneth gerne vil tilbyde, men det er lykkes nu. Fleksible, smarte og anvendelige farvekort. Jeg tror, at han glæder sig til at kunne præsentere dem, men det er ikke noget, der er gjort med et snuptag. Startskuddet har lydt. Nu må han bare væbne sig med tålmodighed.

Hanne havde de BEDSTE kager med fra emmerys. Uhm, hvor de smagte skønt :-)

Jeg stod op til resterne af gårsdagens udsvævelser her til morgen. Det er et tydeligt tegn på, at vi var godt brugte i går, da vi endelig ramte hovedpuderne. Oline er fortsat syg, så vi stod på pinde for at finde på og gøre ved. Da vi endelig kunne trække ned under dynen, glemte vi alt om at rydde op. Til gengæld sov vi godt. Det er meget værd og så tager jeg gerne en morgenoprydning til gengæld.

Kenneth? Jamen han sover da endnu ;-)