Jeg forestillede mig det helt sikkert ikke. Jeg ville måske heller ikke have troet på det, hvis nogen havde sagt, at det skulle blive sådan. Faktisk ville jeg nok have grinet af dem og kaldt dem helt fra snøvsen, men det skulle jo vise sig, at de ville have haft ret, hvis de havde sagt det var virkeligheden her et årti efter.
Jeg lever et helt almindeligt, gennemsnitligt og halvkedeligt liv i Gug, et kvarter i Aalborg. Jeg bor lige syd for Limfjorden i en industri- og arbejderby, der ikke lader sig kue, men gerne knejser med nakken. Også gerne uden grund. Og længe. Vi gi’r nemlig tørt på heroppe, hvis nogen skulle spørge og vi stikker ikke op for bollemælk. Vi er fra havnen og jeg elsker det hele, ligesom jeg elsker mit liv på godt og ondt. Jeg bander som en havnearbejder. Jeg bestræber mig på at leve et liv, hvor jeg møder mit medmenneske med rum og plads. Jeg prøver faktisk at bande lidt mindre og være meget mere ordentlig. I bund og grund. Og så taler jeg. Ind imellem frygtelig meget.
Engang skulle jeg have afløb. Udgang. Megafon. Et sted at komme af med alle de ord. Ord om livet som familie, hvor alle var medspillere i en virkelighed, vi ikke selv havde kontrol over. Vi prøvede at erobre og vi tog kontrol så ofte, som det kunne lade sig gøre, men vi måtte hele tiden se os slået af en virkelighed, som ikke altid var med- men også modspiller. Vi slog kolbøtter som verden og livet ville det. Jeg skrev om det hele.
Jeg skrev om hverdagen. Banal, almindelig og min.
Det har jeg faktisk gjort i et årti nu. Jo, jeg har rundet. Ti år!
Tænk at jeg stadig har skønne, trofaste, begavede, engagerede, søde og fantastiske læsere, som gider være vidne til mit liv. Det er en gave, for hvad var dette sted uden? Ingenting, er jeg sikker på. Jeg skriver for mig. Jeg skriver af lyst. Jeg skriver faktisk, fordi jeg elsker det. Jeg kan lide det. Jeg er faktisk vild med det. Oftest, men aldrig uden, at I gider være vidner til og på, at jeg er og gør. Uden jer blev det til ingenting.
Tak fordi I er lige her lige nu og skal vi så lige tage ti mere?
135 kommentarer
Liselotte
8. juni 2013 at 17:49Tak for alle jeres smukke ord :-)
Pernille
7. juni 2013 at 12:17Tillykke. Jeg synes det er sejt.
Du har en måde at formulere dig på, der får mig til at vende tilbage igen og igen efter mere. Det er muligt hverdagen er almindelig, men dine tekster – og billeder – er helt igennem ualmindelige, skønne, dejlige og værd at samle på :)
Karina Simonsen
27. maj 2013 at 12:03Hjerteligt tillykke med bloggens fødselsdag. Jeg nyder dine ord – dine fotos – dit strik – dine overvejelser – at kigge med i dine projekter. Bliv endelig ved! Alt godt ønskes du og dine.
Liselotte
27. maj 2013 at 07:21Tænk engang, at det er ti år! Det er alligevel utroligt og måske man skulle genlæse lidt af det… :-)
Lotte
26. maj 2013 at 13:05Holda op troede aldrig jeg nåede bunden , så jeg kunne skrive mine kommentarer . De andre har skrevet det jeg ville sige , såååå bare komme igang – vi er mange der følger dig i tykt og tyndt.????
Ingelise
25. maj 2013 at 22:29Ja tak meget gerne – jeg har kun været ‘ med’ i to – det har været en fornøjelse.
Anette
25. maj 2013 at 19:55Tak for de første ti år – jeg har ikke været med hele vejen – men jeg nyder at komme på besøg her i dit blogunivers – fortsat god skrivelyst
jette
25. maj 2013 at 16:57Jeg tænkte lige på det forleden, da jeg lagde mærke til “håndholdt hverdag siden 2003” hvornår det mon var, det er 10 år siden du begyndte. Tillykke – og bliv endelig ved!
Ditte
25. maj 2013 at 10:33Fantastisk, 10 år er skisme lang tid, enestående!
Jeg følger gerne med 10 år ud i fremtiden, kan vist ikke lade være…
God weekend ;)
Bettina
25. maj 2013 at 09:08Hjertelig tillykke med de 10 år. Glæder mig til de næste 10 og de næste 10 og ….. Du har nogle særlige evner med ord og humor, alvor og ærlighed. Din familie og dine venner er meget heldige :-)
Anette
25. maj 2013 at 08:39Stort TILLYKKE Liselotte – og TAK. Du er en daglig kilde til glæde og inspiration – og det er skønt at følge dig både i glæde og sorg.
Lea Poulsen
25. maj 2013 at 08:24Tillykke med de 10 år. God fornøjelse i fremtiden, for det er vel det er.
Ruth, Næstved
25. maj 2013 at 07:50Kære, søde Liselotte – HELT almindelig er du nu ikke, blandt andet derfor er det en fornøjelse at få lov at følge dig og dit liv. TAK fordi du vil dele det med os.
Liselotte
25. maj 2013 at 07:43Tusinde tak for alle jeres hilsner. Jeg vil læse hver og én, når jeg kommer hjem fra job sidst på eftermiddagen og jeg vil glædes over hver eneste :-)
Tina - omme i London
25. maj 2013 at 01:28‘rrah ‘rrah ‘rrah – aa saa det lange – ‘rrrrrrrahhhhhhhh! Teloek do. :)
Annegrete Olesen
24. maj 2013 at 23:58Endnu en begejstret læser siger tak og til lykke
hector
24. maj 2013 at 22:28Du ska være så velkommen.
Jeg napper gerne ti mere med dig…. ;-)
Tillykke med de først— de blir vel ikke de sist?
Marianne
24. maj 2013 at 22:23Wow 10 år – og nej jeg har ikke været med hele vejen. Jeg har været med siden jeg søgte på opskrifter med æbler ;0)) og jEg bliver hængende – elsker din tilgang til livet og dets fortrædeligheder, elsker din ærlighed og kærlighed til og om alt :0)) elsker t man ikke er i tvivl og at man altid kan blive inspireret og holdt i ørerne . Du og din plads er et sted jEg nødigt vil undvære – tak fordi du gider/ ikke kan lade være.
kærlige tanker til dig og dine
Marianne