– var min første bemærkning, da hun stod der …
Jeg troede, at jeg skulle hjem og slappe af efter arbejde i dag. Natten har været rædselsfuld og med alt, alt for lidt søvn. Igen. Eftermiddagen stod derfor i afslapningens og terrassens tegn, men så kom Oline og bad så mindeligt om et lift.
Hun skulle ud i City Syd. Derude ligger Bahne. Bahne havde 50% på rigtigt meget efter klokken 18 i dag. Så gik der sport i at finde de gode ting, jeg ellers ikke ville have købt. De ting, som kommer til at vække glæde mere end bare lige nu og fem minutter ind i fremtiden. Nogle af de ting, jeg ved, at jeg bliver ved med at finde frem år efter år. Det lykkedes.
Jeg kuppede tørklædeafdelingen og snuppede et solgult bomuldssmil fra Beck Söndergaard. Jeg faldt også over de sidste to Tusnelda Bloch. Dem havde jeg kigget langt efter tidligere på året, men prisen var lige i den ende, hvor jeg egentlig syntes, at jeg så ikke rigtigt kunne forsvare flere tørklæder. Det samme gjorde sig gældende med det sarte, gule tørklæde fra DAY Birger et Mikkelsen og den stribede top fra Rützou med den helt rigtige syregrøn.
Køen var så lang, at Oline nåede til månen og hjem igen, inden jeg var ved kassen, men jeg holdt ud og sidder nu på toppen af rovet med fødder, der skriger på at komme opad og en ryg, der gerne gider, at jeg finder sofaen.
Der er Shepherd’s Pie om et øjeblik. Jeg er helt klar til at indtage den liggende. Lidt romersk har man vel lov at være …
PS – jeg har jo lige lavet plads i klædeskabet og jeg kunne jo – i teorien – lide af agorafobi og så det er med at få fyldt ud, hvor pladsen er ;-)
9 kommentarer
gittesp
7. juni 2013 at 08:23Fedt med gode fund, jeg fik også tilbuddet om aftensalget, men måtte lade den chance gå mig forbi…. så super at kunne glædes over andres fund :-)
Catarina
7. juni 2013 at 06:55Lækre ting du der har fået fingrene i. Dejligt med ny i det “gabende” tomme glædeskab. ;-))
Lisbeth Vissing
6. juni 2013 at 22:30Agorafobi ! Det havde jeg ikke lige tænkt på, da jeg ryddede op i klædeskabet i formiddags.men det må jeg da hellere være opmærksom på. :-)
Hvor er det nogle lækre ting og i smukke farver, du har fundet. Spc. Toppen er jeg vild med.
sov godt.
Ulla Røjkjær
6. juni 2013 at 22:01Skøn billede på min nethinde;))
Nola
6. juni 2013 at 21:40Man har sådan en dejlig fornemmelse når man har gjort et kup! :-D Så har du sandelig også fortjent både at ligge ned og spise og ellers lave ingenting. God aften :-)
Sylvia
6. juni 2013 at 20:55Er det ikke så, at går noe inn i skapet, må noe ut?
Hvem følger egentlig DEN regelen? ;)
Hanne
6. juni 2013 at 19:47… det er aldrig godt med et tomt klædeskab ;-)
Connie
6. juni 2013 at 19:40Super skønt med udsalg og følelsen af at have gjort et kup :-) … mit klædeskab er fyldt, så skal der shoppes hedder det “en ind – en ud” … så kan jeg lære det :-)
Rigtig god aften i liggende stilling :-)
Hilsen Connie
http://www.larsenringsted.blogspot.com
Lone Veggerby
6. juni 2013 at 19:37Nej var hanskæden på bud??? Så skulle jeg have kigget bedre efter:-(