Åh nej, jeg er jo lige kommet hjem

– var min første bemærkning, da hun stod der …

Jeg troede, at jeg skulle hjem og slappe af efter arbejde i dag. Natten har været rædselsfuld og med alt, alt for lidt søvn. Igen. Eftermiddagen stod derfor i afslapningens og terrassens tegn, men så kom Oline og bad så mindeligt om et lift.

Hun skulle ud i City Syd. Derude ligger Bahne. Bahne havde 50% på rigtigt meget efter klokken 18 i dag. Så gik der sport i at finde de gode ting, jeg ellers ikke ville have købt. De ting, som kommer til at vække glæde mere end bare lige nu og fem minutter ind i fremtiden. Nogle af de ting, jeg ved, at jeg bliver ved med at finde frem år efter år. Det lykkedes.

Jeg kuppede tørklædeafdelingen og snuppede et solgult bomuldssmil fra Beck Söndergaard. Jeg faldt også over de sidste to Tusnelda Bloch. Dem havde jeg kigget langt efter tidligere på året, men prisen var lige i den ende, hvor jeg egentlig syntes, at jeg så ikke rigtigt kunne forsvare flere tørklæder. Det samme gjorde sig gældende med det sarte, gule tørklæde fra DAY Birger et Mikkelsen og den stribede top fra Rützou med den helt rigtige syregrøn.

Køen var så lang, at Oline nåede til månen og hjem igen, inden jeg var ved kassen, men jeg holdt ud og sidder nu på toppen af rovet med fødder, der skriger på at komme opad og en ryg, der gerne gider, at jeg finder sofaen.

Der er Shepherd’s Pie om et øjeblik. Jeg er helt klar til at indtage den liggende. Lidt romersk har man vel lov at være …

PS – jeg har jo lige lavet plads i klædeskabet og jeg  kunne jo – i teorien – lide af agorafobi og så det er med at få fyldt ud, hvor pladsen er ;-)