Her henter jeg den gode historie

Mange af os er så heldige, at vi nærmer os en sommerferie, hvor tiden bliver rigelig og overskuddet måske større. Jeg er storforbruger af ord i mine ferier. Både de ord, der flyder i lind strøm fra undertegnede selv, men også andres ord. Bøger. Gode historier. Dem sluger jeg med stort velbehag.

Jeg er ordsamler. Jeg elsker ord. Jeg kan lide at samle dem, lave dem og lege med dem, men jeg kan altså også vældig godt lide at læse dem, når de er brugt med omhu og kløgt. Jeg er urimeligt sprogfølsom – og det kommer så fra en, som taler nordjysk og bander som en havnearbejder – og det er utroligt vigtigt for mig, at sproget falder i min smag. Gør det ikke det – og det er afgjort på de første tre sætninger – bliver bogen sandsynligvis aldrig læst.

Til gengæld elsker jeg at læse, når sproget, rytmen og historien passer mig og derfor er jeg utrolig glad for eReolen og Netlydbog.

På eReolen kan jeg låne bøger, som jeg læser på min iPad. Udvalget har været lidt svingende i de par år, jeg har benyttet mig af tilbuddet, men det ser ud til, at der igen er fyldt op på hylderne og jeg har allerede nu fundet mange bøger, jeg gerne vil læse.

Tilbuddet er gratis men kræver, at du logger ind med dit cpr-nummer/lånerkortnummer og din pin-kode. Der er begrænsning på antal lån over en periode på 30 dage. På Aalborg Bibliotek er det maximum 5 bøger ad gangen, men det kan vise sig at være anderledes på dit bibliotek. Det er budgetterne, der afgør hvor mange, for der er en afgift biblioteket skal betale for hvert lån.

Efter 30 dage udløber dit lån, men du kan uden problemer genlåne og der er heldigvis ikke ventetid på e-bøgerne :-)

Jeg er også meget glad for Netlydbog, som fungerer på samme måde, som eReolen. Her låner du bare – indlysende nok – lydbøger, som desværre ikke er direkte kompatible med Apples produkter, så her må man evt. formatere, så de kan medtages på iPod eller iPad.

Med de muligheder er det ikke længere nødvendigt med mælkekassen fyldt med bøger. Den har ellers fulgt mig gennem en årrække. Hver gang jeg er ved havnen og en mælkekasse stryge forbi på bagsmækken af en fritidsfiskers knallert, kommer jeg i feriestemning og bliver glad i maven, for den minder mig altid om, at mine sommerferier altid er startet med, at jeg pakker læsestof med omhu og finesse, for at få plads til så meget som overhovedet muligt i den tilladte, blå mælkekasse.

Kvoten er ikke længere en af Arlas blå, men nærmest uendelig. Det kan jeg lide :-)