74

Det er mod for mig

Jeg bliver halvtreds om et øjeblik. Det kan man godt se, når man ser på mine hænder. Det elsker jeg.

Mig

Jeg har lovet mig selv, at jeg skal være modig, inden jeg runder det halve århundrede. Jeg er modig. På mange af livets fronter tør jeg sagtens. På nogen tør jeg ikke. På enkelte skal jeg bare lige tage mig sammen, men grundliggende er jeg frisk på det meste. Jeg er paradoksalt nok også tryghedsnarkoman. Efter Alexanders død, er jeg blevet mindre sikker på livets lyst til altid at gribe, men jeg tror på, at man må gribe chancen.

Om ganske få timer starter dette års sommerferie for mit vedkommende. Jeg glæder mig utrolig meget, for den er fortjent for min lille familie. Vi arbejder hårdt herhjemme. Vi kan lide arbejdet, men ikke mere, end vi glæder os til pausen. Nu er den her endelig. Om mindre end en uge lander vi i Dordogne og jeg glæder mig til, at vi bare skal være sammen. Efter ti dage lander Anne og Amanda hos os. Så skal vi hygge med og omkring dem og det endda i en hel, skøn sommeruge med indlagt plads til vin, G&T’s og snak ind i den franske sommernat. Hvem vil ikke elske den udsigt? Jeg gør i hvert fald!

Det er når vi kommer hjem, jeg har sat modet i spil. Jeg har taget orlov. Jeg skal hjem og varetage forskellige funktioner herhjemme. Nej, jeg snakker ikke om rengøring, selvom det burde være en prioritet. Jeg snakker om funktioner, jeg hidtil har varetaget efter at have passet mit ordinære job. Alt det, som har gjort vores aftener sene og vores fritid sparsom. Jeg skal pakke, skrive, tage fotos, udvikle, idé-koge med meget mere.

Jeg skal ikke tilbage på mit ordinære job før til februar 2014. Det er mod for mig. Jeg si’r det bare!

Lige om lidt …