Nogen gange skal man forfølge det, man tror på og jeg tror på tid til at leve og tid til at være Der sker store forandringer i vores liv lige nu. Hverdagslivet forandres. Drastisk. Heldigvis sker det med udgangspunkt i vores ønsker og det er en… Fortsæt med at læse →
På vej mod Dordogne eller hvordan Paris åd rigeligt af tidsbudgettet Vi forlod Péronne tidligt om morgenen, inden trafikken for alvor var kommet i gang. Vi skulle mod Paris. Det krævede tungen lige i munden… Fortsæt med at læse →
Søde liv. Søde drømme. Søde ferie. Søde kirsebær … Jeg sidder ude på Feddet og nyder livet. Stille for mig selv. Jeg sidder og strikker. Og fintænker. Og er taknemmelig for, at jeg… Fortsæt med at læse →
Heldige mig eller hvordan en sidebemærkning kan føre til forunderlig tirsdag … Morgenen er allerede godt brugt og det samme er formiddagen. Vi har været ude og er nu hjemme. Så kommer postbudet. På knallert og… Fortsæt med at læse →
Når strik og værktøj går op i en højere enhed Jeg er så småt ved at starte op med arbejde, men ikke for alvor, for faktisk har jeg ferie frem til torsdag. Det er… Fortsæt med at læse →
Pibeved med ambitioner Jeg ved ikke hvorfor og slet ikke hvordan, når regn har været en sjælden gæst, men enkelte grene på min Pibeved blomstrer. Måske er… Fortsæt med at læse →
Nogen søndage… Nogen søndage bliver bare lige akkurat sådan, som man slet ikke vidste, at de skulle være, for at være perfekte. Sådan en søndag har… Fortsæt med at læse →
Morgenmad så smuk, at man næsten ikke nænnede… Anne lavede morgenmad på vores ferie i Dordogne. Ikke hver dag, men næsten. Smukke anretninger. Appetitstimulerende, sirlige og farverige. Sunde og ikke mindst utroligt… Fortsæt med at læse →