– i Dordogne fiskede jeg dagligt en til tre frøer op af poolen. I al hemmelighed. Vi havde et medlem af rejseselskabet, som ikke bryder sig synderlig om frøer, så der var ingen grund til at fortælle, at hun delte kærligheden til vandet med de små skabninger.
I dag gad jeg godt være en frø i Dordogne. Så ville jeg kaste mig i poolen. Nu!
4 kommentarer
Lone Veggerby
24. juli 2013 at 13:59Det var godt du ventede så længe med at fortælle mig om dem… Er ik sikker på at poolen var blevet nydt i helt samme grad:-S
Liselotte
24. juli 2013 at 18:01Jeg er HELT sikker på, at det var nødvendigt med tavsheden ;-)
Lene
24. juli 2013 at 13:30Og så kunne du blive kysset af prinsen med den hvide malerpensel til aften :-)
Liselotte
24. juli 2013 at 18:00Det kunne og kan jeg, Lene :-)