Den syrlige opera er passé og kablerne kan findes frem igen …

Jeg var sent hjemme i dag, men det skulle nu ikke forhindre, at jeg fik gjort kål på et hængeparti. Opera skulle monteres. Vi er nogen, som synes, at det er meget sjovere at strikke, end det er at montere, men man indretter sig jo, når man må.

Min foretrukne arbejdsstilling er så ubetinget stående ved bordet. På den måde har jeg både overblik og nemmere ved at sy/hæfte ender, fordi jeg ikke skal bære vægten af strikken, men lader den hvile på bordet. Det går fornuftigt på den måde og jeg oplever, at jeg bliver mindre irriteret og kan frustrationsreducerere til et niveau, der er udholdeligt for mine omgivelser. Det sidste redder meget og i dag blandt andet en plads ved bordet, når vi skal spise aftensmad ;-)

Opera skulle monteres. Den har været sådan et midt-mellem-projekt, som skulle strikkes op, inden jeg igen kunne tage fat i Kenneths Timberline, så den har faktisk været mere pligt end fornøjelse, fordi jeg egentlig havde mere lyst til at strikke den anden, men havde lovet mig selv, at Opera skulle hænge opstrikket på lageret i morgen.

Trøjen ligger og skvulper i vaskemaskinen lige nu. Om lidt skal den tørre, så den er klar til i morgen.

Fakta:

Opskrift: Opera af Torhild Trydal

Garn:  Blackhill Højlandsuld i farven Gollum & Blackhill Silk Kid Mohair i farven Grøn/Gul.

Pind:  3½ – AddiClick hurtigstrikkere i metal.

Garnforbrug: I alt 292 gram. Jeg har ikke vejet på fordelingen af kvaliteterne.

Pris ialt: 2 x 35,- samt 2 x 70,-. Altså en smuk cardigan strikket for omkring 200 kroner. Det kan vist ikke gøre billigere i disse kvaliteter :-)

Ny teknik: Ingen.

Bemærkninger: Modellen virker umiddelbart godt og finurligt tænkt, men ved prøvning opdager jeg, at der er konstruktionsmæssige udfordringer under armene, hvis man er nogenlunde almindeligt menneske. Der bliver altså desværre en underlig overskudsbule i siden, som ellers er så smuk i rib, men mit håb er, at det har rettet sig efter vask. Desværre er den også synlig på modellen i opskriftshæftet, hvis man ved, hvad man kigger efter, så …

Ikke male Fanden på væggen og tage sorgerne på forskud og bekymre sig og siden finde ud af, at alle de bekymringer aldrig nogensinde blev til virkelighed alligevel, så jeg tror bare, at jeg vil gå ud og tage trøjen ud af maskinen, mens jeg glæder mig over, at dens farve matcher aftenens menu, yndlingsmad: Boller i Karry. Ah… livet er godt :-)

UPDATE – overskudsbulen under armene er der fortsat. Modellen fungerer ganske enkelt ikke. Der er designelementer, som er supergode og smukke som ribben i siderne, som giver en smuk understregning af taljen, hulrækkerne er fine, men tilsatte ærmer gør altså sjældent noget godt for kvindekroppen og ofte får man disse underlige, sammenkrøllede pølser af overskudstrik i armhulerne. Også her. Desværre :-(