18

Kunsten at være kvinde …

– eller hvordan mine øjne snart bløder.

Der er landet et indspark i feminist-land, som allerede nu, inden den er udgivet på dansk, er skruet op til noget ganske særligt. Gyldendal har sendt bogen til mig og jeg elsker at læse, så jeg var spændt, da jeg tog hul på Caitlin Morans bud på kunsten at være kvinde.

Kunsten at være kvinde...

Bogen er beskrevet som begavet, sjov, underholdende, tankevækkende og meget mere af samme skuffe og jeg leder forgæves efter det hele side efter side, mens jeg møjsommeligt pløjer mig gennem et lidt klodset, overdrevet sprog, en samling usammenhængende tankerækker og et forsøg på at beskrive alle de kvaler vi kvinder går gennem alene fordi vi er kvinder.

Det er gjort uden finesse.

Det er muligt, at det kan læses som sjovt, når hun beskriver sine kvaler i forbindelse med forvandlingen fra barn til kvinde. For mig bliver det lidt for krampagtigt, forceret morsomt, nedgørende og et studie i ikke at tage sig selv eller sin sag alvorligt. Det, mener jeg, er en svaghed ved bogen, fordi Caitlins ønske er at blive taget alvorligt. Hun brænder for sin sag, men hun nedgør den samtidig, fordi hun pakker den ind i et forsøg på at være sjov, som efter min mening slet ikke lykkes for alvor.

Hun er så desperat for at være sjov og underholdende, at hun bliver uklar. Jeg forstår i mange og lange passager  ikke, hvad det er,  hun vil mig. Hun sælger sin sjæl for et grin. Jeg mistænker hende kraftigt for at have læst for meget letbenet chick lit og nu skrive sin egen udgave med feminist-brillerne på. Det lykkes ikke rigtigt.

Jeg er feminist. Jeg er enig med Caitlin. Er du kvinde, er du feminist. Der er så mange uretfærdigheder til alene med baggrund i mit køn, at jeg aldrig ville blive færdig med at remse dem op. Derfor er jeg feminist. Ikke på nogen bastant, aggressiv måde, men feminist er jeg. Jeg synes, at det er vigtigt at tale om og debattere det at være kvinde på godt og ondt. Det er vigtigt at gøre det på en måde, som lader dagsordenen være klart defineret og så kan man sagtens være sjov, morsom, grine af og med. Jeg tåler sagtens, at vi griner af os selv, hinanden og vores køn, men jeg tåler ikke, at forceret gøgl overskygger selve sagen. Det gør det desværre det meste af tiden i Caitlin Morans Kunsten at være kvinde. Jeg provokeres af, at vi skal være tilfredse med vores kønsbetingede udfordringer beskrevet som letbenet og ubegavet chick lit.

Der er sjove vinkler, morsomme historier og enkelte tankevækkende øjeblikke, men…

Jeg synes ikke, at den fortjener sit stempel som feministbibel. Den fejler, fordi den ikke tager sig selv alvorligt. Den taber, fordi Caitlin hellere vil, at vi griner med hende, end vi mærker, hvad hun i virkeligheden forarges over, røres af og smerter ved. Det er ærgerligt. Mere er der ikke at sige om det.

Jeg har læst Kunsten at være kvinde af Caitlin Moran. Bogen udkommer på forlaget Gyldendal den 13. september 2013

Du vil sikkert også kunne lide