15

November du gør mig stille

Frost

November er ikke min yndlingsmåned. Der er lyspunkter som min og andres fødselsdag, men der er også sorg, som får fornyede kræfter i den måned.

Sorgen vokser i kraft og fylde indtil den kulminerer i en insisteren på, at vi skal træde ind i december i Alexanders ånd. Med fynd og klem og aldrig uden tonsvis af lyskæder. Indtil da bliver jeg tiltagende stille. Jeg kan ikke andet, men jeg kan sagtens se lys i mørket og mærke smukke, kolde morgener med hvid ånde, frostblomster i kanten på alt levende og klar himmel. Jeg elsker livet. Jeg elsker og hylder hverdagen. Jeg er fatalist og pragmatiker. Jeg er overlever, så jeg klarer mig. Godt endda.

Jeg griner stadig. Masser af gange hver dag kan du høre mig grine, le eller snakke fornøjet. Jeg græder ikke ofte længere, men jeg sørger stadig og resten af mit liv bliver november min mørke måned. Alt for lang. Alt for træg. Alt for sej. Og snart til vejs ende. Heldigvis.

Du vil sikkert også kunne lide