Iført tegnsprog, hjerne på overarbejde og passende beklædning, har jeg efterhånden været ude i min gamle nye virkelighed en lille uges tid og jeg må sige, at jeg er træt, når jeg kommer hjem. Anderledes træt. Træt fordi det kræver ekstra kræfter at komme godt i gang igen og træt fordi det simpelthen er en helt anden del af hjernen, jeg anvender i tolkejobbet.
Ikke en del, der er hverken mere eller mindre værd end den del, jeg anvender i arbejdet i Garnudsalg, men en anden. Jeg er ikke overrasket. Jeg er altid kommet træt og brugt hjem fra tolkejobbet med et stort og u-opsættelig behov for ro og alene-tid. Virkeligheden overhaler mig som regel indenom, så jeg kun lige er kommet indenfor døren, inden jeg har måttet forholde mig til alle de udfordringer, der har været en del af et hverdagsliv i vores familie, men behovet har altid været der. Det er simpelthen hjernen, der efter at have arbejdet intensivt med tolke-processen, trænger til en pause.
Jeg tager min pause, mens jeg ser tilbage på en uge, som har budt på lidt af hvert, men ikke noget, som har taget modet fra mig. Jeg kan konstatere, at et hvilende sprog på forholdsvis smertefri måde kan forvandles til et aktivt sprog igen. Det er ikke sket endnu, at jeg er røget i et glemslens hul, hvor fra ingen tegn dukkede op, men jeg er rusten og det er i orden med mig. Sådan må det være, når jeg i et halvt år har været fuld beskæftiget med alt andet end det sprog.
Liselotte træt med træt på, men iført yndlingen, den skønne Høstjakke, som varmer rygstykker så godt …
I dag har jeg tolket med en dejlig kollega. Det var skønt og jeg sugede til mig af hendes tegnsprogs-løsninger, for det er både sjældent og en særlig gave at få chancen for at iagttage andre tolke bruge det sprog, vi er fælles om, men forvalter så forskelligt. Jeg lærte nyt og genopdagede gammelt. Det gjorde godt og jeg er klar til at tage hul på næste uge og ugen efter og…
Jeg er træt og brugt. Derfor er jeg måske også lidt stille. Jeg er mærket af vinter, mørke og manglende søvn. Jeg bruger, de kræfter der er, til at finde ro og restituere sammen med dem, jeg elsker og så bruger jeg altså også lige lidt ekstra kræfter på at finde vej ind i den nye gamle hverdag, men nu vil jeg bare finde vej op i sofaen, tror jeg ;-)
14 kommentarer
Jette nielsen
13. februar 2014 at 18:52Hejsa liselotte
Jeg har gang i høstjakken som jeg vil strikke i jeres garn kan ikke huske hvad det hed men jeg fik en cone på ca 900 g
silke/uld i tweed lignende garn smadder lækkert. Nå men det er ikke det der driller/ der hendes forklaring på udtagninger til ærmer hun skriver man skal tage ud før mm og efter. Men så skriver hun at man skal samle masker mellem markør når der skal strikkes ærmer. Jeg er fat svag kan ikke forstå det hjælp—- hvis du har tid og overskud. Ellers en mega lækker trøje.
knus frunielsen
Liselotte
14. februar 2014 at 10:11Kære Jette, jeg synes, at du skal kontakte dem, der har lavet opskriften. Det er dem, der skal yde support, for det er dem, der har tænkt tankerne og derfor kan forklare dig, hvordan du gør :-)
Pernille
7. februar 2014 at 18:55Tænk – er der allerede gået et halvt år.
Jeg har altid synes at tegnsprog er et fantastisk smukt sprog :)
FRØKEN LARSEN I/S
7. februar 2014 at 13:06…og hvor er det godt, at du har nogen at elske og en god sofa til at omfavne dig. ;0)
Kh. Lene.
Anette
7. februar 2014 at 10:09Elsker din blog – den giver mig input til refleksion over stort og småt i livet og lige det her indlæg fik så lige en Lis Sørensen sang sat i gang ” Dine øjne de skal se ……. ” Du og din familie ønskes en fantastisk weekend!
Gitte k
7. februar 2014 at 07:34Ja det må kræve en del sådan at være på sådan 100% , når man er på arbejde, kender det delvist selv! jeg er lærer og når jeg kommer hjem så er også træt, som med træt på, oven i hovedet i hvert tilfælde. Nu er weekend heldigvis lige om hjørnet, håber den bliver god og fyldt med energigivende oplevelser.
gittesp
6. februar 2014 at 22:34Ihhh, hvor jeg kender det…. det med at have brug for alene tid – fred og ro i eget selskab efter t have været på hjerne-arbejde. Jeg er ikke tegnsprogstilk, eller anden form for tolk: Jeg er lærer – det er også et job, hvor man i den grad er PÅ. Jeg har igennem et efterhånden langt arbejdsliv haft flere forskellige jobs – alle gode og fine – som føltes rigtige på det tidspunkt, men aldrig har jeg haft brug for så megen ro og restituion som i mit lærerjob!
Rigtig smukke selfie’s du har lagt ud i dag ;-)
hANNE
6. februar 2014 at 21:23Hvor er du dejlig menneskelig – ærlig om dig selv.
marianne bentzen
6. februar 2014 at 20:50Tag al den tid du har brug for hjemme i sofaen efter en lang og anstrengende dag, uden at tænke på at underholde os med dine dejlige epistler, dejlige strikkerier.
Kh Marianne
Ingelise
6. februar 2014 at 20:29Du er sej ????
Hege
6. februar 2014 at 20:22Så fine bilder av deg. Vakre.
Jeg er også godt brukt i dag, – tolv timer på jobb, – og så rett hjem i sofaen.
Her blir jeg!
Annes indfald
6. februar 2014 at 18:48Jamen, din hjerne skal jo også arbejde for to, mens du tolker! At fange meningen med/i det sagte og kommunikere det videre kræver koncentration og koordination af hele “systemet”. Min respekt til dig og alle Tegn- og TSK-tolke.
Ulla Røjkjær
6. februar 2014 at 18:38God tur til sofaen . Kys.
kirsten pauli
6. februar 2014 at 18:18beautiful !!!