Udlængsel

Nogle dage har jeg mere udlængsel end andre. Nogen gange ved jeg ikke hvorfor. I dag har jeg en fornemmelse af, at det handler om den egentlig ganske korte feriesnak Anne og jeg havde lørdag i kombination med det elendige vejr vi har i dag.

Vi glæder os begge til, at vi skal tilbringe nogle dage sammen også den kommende sommer, hvor vi skal nyde at samle vores familier omkring god mad og dejlige grin på et sted, som er helt unikt og levner plads og ro til nærvær og kærlighed. To livs-ingredienser, som både Anne og jeg vægter meget højt og nyder når vi rammer.

Vi lader vores ferier overlappe, så der bliver dage til at nyde hinandens selskab. Vi skal måske bare dase. Måske skal vi nyde at slentre gennem små, pittoreske landsbyer, mens middagsheden raser og vi er tossede nok til at mene, at vi kan udholde varmen. Vi kunne sagtens finde på det.

Vi skal nyde skønne frokoster med køligt at drikke. Vi skal sidde på byens torv og kigge på, når livet leves og verden kun består af lige her og lige nu.

Vi skal måske lokke vores familier med på tur. Ud at se. Ud at opleve. Ud at beriges af alt det Frankrigs spisekammer byder på af både kulinariske og kulturelle skatte. Vi skal gå ture. Vi skal dovne ved poolen. Meget …

Min udlængsel er stor i dag, hvor alt er gråt og jeg egentlig sådan trænger til lys og forår. Heldigvis venter begge dele lige om hjørnet og allerbedst venter resten kun nogle få måneder ude i fremtiden. Livet er godt på sådan en mandag morgen :-)