Vejen til Helvede er brolagt med dårlige undskyldninger. Jeg er fuld af dem.
Jeg vil så gerne være en af dem, der går en tur hver dag. Løbe kommer jeg aldrig nogensinde til at gøre medmindre det er efter noget, jeg enten skal redde fra en frygtelig katastrofe eller noget, jeg virkelig brændende ønsker at fange. Jeg ser ingen partnerskab i horisonten mellem mig og løb. Det bliver bare ikke virkelighed, men jeg gider gerne gå. Som benene vil det og jeg gør det. Glad og gerne. Jeg snupper trappen alle de steder, jeg kan komme til det og jeg har intentioner om at spadsere Øster Ådal tynd hver eneste aften, men det er ligesom alting modarbejder mig. Specielt sofaen. Skrid pommes frites, råber jeg, når den overfalder mig, men lige lidt hjælper det.
Jeg forstår simpelthen ingenting, for al energi forlader mig sidst på eftermiddagen og jeg skal ikke sætte mig ned, medmindre jeg kan sidde der længe. Og glane. Det eneste, jeg virkelig er god til for øjeblikket.
Måske er jeg lidt slidt og måske sommerferien bare er tiltrængt? Måske? Måske skal jeg bare tage mig sammen …
Mine gule lyn kunne godt trænge til at slides lidt. Jeg behøver ikke mere slid, men måske lidt frisk luft ville gøre godt :-)
20 kommentarer
Elisabeth
14. juni 2014 at 10:12Liselotte; man kan jo også gøre det om morgenen!! Du er jo morgenfrisk om nogen, det er da bare om at udnytte det. Og lur mig, om ikke der så er mere energi at tage af om eftermiddagen? Det er da win win :-)
frk holm
13. juni 2014 at 22:53Lad være med at ærg dig over at du ikke kommer af sted. Nyd at du kan give din krop den ro og fred den har brug for. Når du har det på plads så kommer energien til Øster ådalen rundt.
I øvrigt er gang sikkert sundere og bedre for knæ og led end løb
God weekend
Charlotte
13. juni 2014 at 11:42Jeg har nettopp kjøpt meg barfotsko (vibram fivefingers) og leser “naturlig bevegelse”-filosofi på katysays.com. Det har gitt meg ny motivasjon for å bevege meg de dagene jeg egentlig ikke orker. Du kan jo google litt hvis du ønsker å lese og kjøpe deg til inspirasjon :)
Hanne
13. juni 2014 at 10:51… at glane og udsætte er også yndede sportsgrene her i huset – måske vi skal tage os sammen, sammen ?
Pia C.
13. juni 2014 at 09:10Ny sofa? Virker som om den “gamle” er lidt for frejdig. Spøg til side. Jeg er sikker på at du glaner fordi krop og sind har brug for en pause. Så glan du bare.
Jeg tilslutter mig koret, vild med dine sko.
Liselotte
13. juni 2014 at 06:46Jeg glaner og glor ud i luften, men hvis jeg nu skal være helt ærlig, så sker det i så korte intervaller, at ingen omtrent når at se det, for resten af tiden løber jeg stærkt. Rigtig stærkt og måske det er forklaringen på trætheden og de sko, der ikke bliver luftet.
Jeg glæder mig til vores sommerferie og jeg tager de gule sko med ;-)
Sisse
12. juni 2014 at 23:15Der er mening med galskaben. Du og din krop trænger til at glane – så glan løs. Når din krop mener du har glanet længe nok, kommer lysten og energien til at iklæde dig de gule lyn og komme ud over stepperne. Så op med benene og glan – og nyd det – og skrid pommes frites med den dårlige samvittighed!. HEP HEP
Anne
12. juni 2014 at 22:36Du kan så MEGET… Afsted på gåtur i Øster Ådal. Det fortjener du. <3
Karin
12. juni 2014 at 22:21Det lyder som noget jeg kender. Har fået sat ord på, blandt andet acceptere trætheden, på den måde finder jeg energien tilbage senere. og der kan jeg trave en tur, eller andre fysiske udfoldelser, bare ikke for tæt på sengetid.
Måske kan sommerferien give dig energien tilbage.
Wong Wai:
12. juni 2014 at 21:31Åååhhh, JEG LÅNER GERNE dine fine kondier, for at fange DE NYE GARNER……..
Kondierne, er lige min farve – hehe hi hi……. ;-)
Marianne
12. juni 2014 at 19:59Hehe lyder som om du havde været flue på væggen hjemme hos os – dårlige undskyldninger – ja og når det er ferie så traver vi gerne og langt!
Gitte K
12. juni 2014 at 19:54Hmm jeg har vist også et par travesko som står og trænger til at blive slidt, ikke så fine som dine, men årsagen til at de holder i en del år her hjemme ligner umiskendeligt dine:-) (på den anden siden, så er der flere penge til garn når jeg ikke konstant skal kaste dem efter sko!)
Flesthverdage
12. juni 2014 at 19:39Årh den sygdom kender jeg godt – den florerer også her:-)
Merete
12. juni 2014 at 19:31Du er ikke alene – men vi gør så meget andet så … kan ikke betale sig at bruge krudt på at spekulere over det ;0)
Catarina
12. juni 2014 at 19:18Jeg hepper på dig og efter en glød gåtur, er energien tilbage og du kan ikke få armene ned :-)
Sidsel
12. juni 2014 at 19:05Åhhhh jaaa. Det kender jeg alt for godt. Hvis det kan trøste dig, så bruger jeg også mine nye kondi (med luftpuder og støddæmpere og hurtigt afsæt osv) til at GÅ i. Men til gengæld, det er de super til:-))))
Mariane
12. juni 2014 at 18:59Som sole siger – Vældig flotte sko – ;) Måske du skulle kalde din sofa noget andet end pomme frittes? – Giv den et glad kælenavn så kan det måske være at det siger til dig, løb du bare en lille tur på 5 minutter så venter jeg på dig når du kommer tilbage. Jeg har fundet ud af at istedet for at skælde ud på mine ting (specielt computeren) og taler pænt til dem, så virker de nogenlunde som de skal. :) Synes du skriver godt!
Violykke
12. juni 2014 at 18:02Det lyder som mig der taler……
Eva
12. juni 2014 at 17:47Hep, hep, hep….
sole
12. juni 2014 at 17:19Det er da ellers nogle voldsomt fine sko, du har ????