Blokhus og en tur til Vesterhavet

Jeg har været på søndagstur. Ud i verden sammen med dem, jeg elsker. Ikke langt og ikke vildt, men kort og hyggeligt. En af de små-ture, vi holder så meget af og denne gang til endnu en kyst-by langs Vesterhavet.

Vi tog til Blokhus. Løkken må vi have en pause fra en tid. Jeg bliver alt for ked af at se den i disse år. Blokhus har jeg ikke helt samme forhold til. Den er ikke en særlig signifikant del af mit liv. Jeg cyklede til Blokhus Strand, da jeg var spæd teenager og jeg kørte derop nogle år senere, da mine herre-bekendtskaber var af den slags med egen bil, men udelukkende for stranden. Aldrig for byen. Nu kommer vi der i ny og næ, for at nyde den helt specielle stemning, der hersker i kyst-byerne langs havet, når varmen er sat ind og turister valfarter til.

I dag var byen levende og fuld af turister. Der var optræden på torvet og hunde, børn og voksne i et virvar. Der var biler allevegne og sand mellem tæerne, fordi det altid fyger op gennem byen og tager livtag med sko og sandaler.

Vi gik ind imellem i gåsegang og enedes hurtigt om, at vi hellere måtte finde et dejligt, stille hjørne, hvor vi kunne spise lidt mad, hygge med snak og lidt at drikke og ellers bare nyde hinandens selskab og kigge på verden og de, der passerede i den.

Det var en hyggelig eftermiddag og nu er vi mætte på både mennesker, mad og havluft. Det skal gøre godt med en aften i sofaen med strik, kaffe og et af de vanille-bolsjer, Oline lod sig friste af i en af Blokhus-boderne. Jeg er klar.