På fotoet ovenfor er vi lige ankommet til Ladbergen, Tyskland, hvor værelset viste sig at være noget, der lignede en lille lejlighed. Ikke smukt, men rent og rummeligt.
På vej til Dordogne denne sommer, havde vi et par overnatninger. Det er noget af det bedste, vi nogensinde har gjort, for ingen nåede til det der punkt, hvor man er blevet for træt, for slidt og i grunden alt for hysterisk. Der er hele tiden overskud på kontoen og jeg har aldrig haft så god en ferie, som den jeg havde denne sommer. Det hang klart sammen med, at jeg var i overskud hele tiden. Så er jeg bare rarest at være i selskab med. Længere er den ikke.
Jeg er introvert ekstrovert, for jeg elsker selskab, at larme og have det sjovt, snakke og hygge, men jeg får pludselig brug for at trække mig. Pludselig er jeg drænet til at indeholde intet andet end syrlig sarkasme, sure opstød og en lunte kortere end Olines mini-skørt, hvis I ikke giver mig en vej ud. Jeg har brug for en pause. At være mig selv. Det samme gælder, når jeg rejser. Jeg har brug for ro, langsommelighed og tid til de små, livgivende pauser. I år havde jeg arrangeret, at der var tid til pauser og masser af dem.
Vi ankom til vores overnatningssted i Ladbergen sidst på eftermiddagen, så der var tid til at lande. Tid til at ligge henslængt på sengene, med fødderne oppe og tid til at grine af værelset, vi fik tildelt. Kæmpestort og med separat badeværelse, som lignede noget, man havde taget lige ud af et parcelhus i de tidlige halvfjerdsere, men rent og så var hotellet iøvrigt udstyret med et personale, som var så utroligt søde og imødekommende. Vi kunne sagtens vende tilbage.
Vi spiste god, lokal mad. Vi gik en aftentur gennem en lille, stille og meget tysk flække. Vi hyggede os stort og vi endte med at komme i seng til overordentlig fornuftig tid, men igen betød det bare, at næste dags udfordringer kunne mødes med humør på pluskontoen og stamina til at udholde en pinefuld langsom tur gennem Paris.
Måske vi også skulle slutte denne dag af med en aftentur gennem en lille, stille og meget dansk flække og bagefter gå tidligt i seng? Jeg tror det næsten :-)
8 kommentarer
FRØKEN LARSEN I/S
10. september 2014 at 16:27Mon ikke I gik den tur..?
Jeg tror det. ;0)
Kh. Lene.
Tina Nymann
9. september 2014 at 21:28Så typisk tysk:-) Meget charmerende…..
sidsephos
9. september 2014 at 20:57Wes Anderson… de, Kenneth og Oline må have medvirket i en Wes Anderson film. Farverne og udtrykket er lige der!
Mette
9. september 2014 at 20:42Vi var på roadtrip Tyskland rundt (2.800 km på 9 dage) med nyt hotel hver nat. Så vi har også set mange sjove, kedelige og sære værelser. Det værste var faktisk Sheraton i München, for det levede slet ikke op til den standard, vi forventede. Men det blev accepteret pga. udsigten, Den Olympiske Park til den ene side og Arena’en til den anden.
Tina Nymann
9. september 2014 at 20:41Det ses tydeligt, at I nyder det – ikke mindst værelset:-) Meget tysk!
Tina Nymann
9. september 2014 at 20:37Så typisk tysk:-) giver mindelser fra mine besøg i det tidligere Østtyskland kort efter murens fald…..altså på den gode, charmerende made:-) Det kan ses, at I nyder ferien…..
birthe
9. september 2014 at 11:51sikke dog et fantastisk værelse. Jeg holder selv ferie i ferielejlighed i Tyskland, i noget der ligner dette. Er man i Tyskland skal man da bo sådan der….
Sheila Nielsen
9. september 2014 at 09:58Man må indrømme, at det værelse dér er så spøjst sammensat i farver og stil, at de bliver helt charmerende. Lige sådan et sted jeg snildt kunne holde ferie; det ser rætti hyg’lit u’ – som vi siger her på Fyn ;)
Jeg er selv introvert/introvert – men har et ekstrovert job, så det med at suge ro til sig og lade batterierne op i rolige omgivelser, kender jeg alt for godt. På den gode måde.
Dejligt, at i har haft en god ferie – det er bare så vigtigt for sjæl og legeme :)