36

a la Missoni

a la Missioni

Søndag er fuld af vedholdende virus, grå himmel og blæst. Det er godt at vide, at den levner plads til at lave ingenting, for jeg er langt fra at have de kræfter, jeg plejer at have. Det tærer på energien at være syg og alligevel give den gas hver dag, så jeg er ugidelig og egentlig gennemtræt, så det passer mig fint med lidt strik, varm kaffe og en mand, som er lige så ramt, som jeg er.

Jeg har bestilt garn, som ikke findes i Kenneths sortiment. Han er ikke begejstret for farveskiftende garn, så det kræver overbevisende argumenter at indlemme det i sortimentet. Jeg elsker Missoni. Det har jeg altid gjort. I lange perioder af mit liv, er jeg umoderne. Sådan er det jo med de fleste af os, der holder rigid fast i favoritter.

a la Missoni

Johnny Cash, Missoni og Elvis kunne være eksempler på nogle af mine bedagede favoritter, som ind imellem får endnu en tur i populær-kulturens vridemaskine og jeg skynder mig at sole mig i, at det endelig igen er comme-il-faut at drapere Missoni om kroppen og lade Cash og Elvis bryde lydmuren, når jeg vil danse lidt, men kun indtil det igen er umoderne og jeg endnu en gang må gå lidt stille med dørene.

Måske er Missoni ikke rigtigt in lige nu, men det er en livslang kærlighed, som jeg deler med Kenneth, så projektet her hylder Missoni og driller Kenneth lidt, men med sikkerhed ikke tilstrækkeligt til, at han er overbevist om kvaliteterne ved farveskift. Det er passende søndagsstrik, men jeg tror, at jeg gemmer det til turen til Fanø, for det kræver ikke stor tankevirksomhed, fylder ingenting og vil kunne holde mig beskæftiget længe. Jeg strikker det på pind tre og det skal være MEGA-langt, har jeg bestemt ♥

God søndag til dig :-)

Du vil sikkert også kunne lide