Julefrokost med forhindringer

I dag skulle vi nyde en julefrokost med mor. Kenneth har kogt og braiseret, for han er altid velforberedt. Mig? Jeg var bare sølle, for jeg har haft et jag i maven for hver eneste bid, jeg har spist og hver eneste slurk jeg har drukket. Siden juleaften har det været sådan og til stor bekymring for mig, men først i dag blev det for meget og jeg tog af sted til vagtlægen.

Nu er jeg trykket her og der og allevegne. Der er intet alarmerende nogen steder. Faktisk slet ikke, “men måske du har været lidt stresset her op mod jul”, sagde vagtlægen og så hulkede jeg, for ja, det har jeg været. “Der er ingen grund til bekymring”, sagde han beroligende.

Min mave har altid været min all-around-radar og nu fortæller den mig vist, at jeg skal finde ro, så det vil jeg gøre i aften i sofa-hjørnet sammen med Kenneth og lidt jule-guf, tror jeg og så en god film eller to. Og strikketøj i adstadigt tempo.

Mor må vi vist skylde en fornuftig frokost, hvor jeg ikke sidder med bekymrings-rynke og uden mad, fordi jeg slet ikke magter noget som helst. En god frokost i ro og mag. Sådan en, som kan gøre det ud for en 2. juledag med fraværende deltagelse af mig, som også blev årsagen til den alt for tidlige afslutning på samme.

Det var den afslapning og sofa, jeg kom fra …