Huset her er til salg. Et sommerhus. Et lille, lavloftet og meget gammelt hus på kanten af Vesterhavet.
Jeg har altid holdt af dets plads i verden. Jeg kommer forbi det mange gange om året. Nu er det til salg. Jeg skal ikke have sommerhus. Ikke nu. Måske engang, men ikke nu. Skulle jeg, ville jeg overveje dette.
Jeg kan lide det omgivende landskab og jeg er sikker på, at jeg kunne bruge mange, stille timer på at nyde udsigten, hvis jeg holdt til her. Bare sidde. Lave ingenting. Det er i virkeligheden alt, alt for sjældent, at jeg gør det. Altså laver ingenting.
Som barn var jeg god til at lave ingenting. Jeg husker stadig duften af varm sommerdag og fornemmelsen af stikkende, men dejlig og alt for fristende stubmark i ryggen, når jeg lå og bare iagttog skyer, der drev forbi på himlen eller den trygge fornemmelse jeg fandt liggende under mit skrivebord på det bløde, langluvede gulvtæppe. Her faldt jeg ind imellem i søvn bare fordi, jeg lavede ingenting.
Jeg vil øve mig på at lave absolut ingenting.
Udsigten er fantastisk til alle sider og der er kun en lille spadseretur til hav og strand. I dag duftede her fantastisk. Forår duftede der af, men det snyder og der er råt endnu. Der gik ikke mange minutter før jeg begyndte at glæde mig til, at jeg igen skulle sidde i en varm bil, for selv den milde brise var nok til, at jeg var iskold i løbet af et øjeblik.
Her fra var vi en tur omkring Bratbjerg og ad bagvejen sydover, for igen at ramme Aalborg. Det er smukke, øde landskaber, man kommer igennem. Vi kan lide dem.
Når vi kører søndagstur, strikker jeg. Jeg er passager og lader Kenneth om at føre automobilen. For øjeblikket løbet jeg rundt med en lille kurv, som indeholder forskellige udviklingsprojekter. Jeg strikker, mens vi vender verden og nyder, at vi bare er to og ikke kan gøre meget andet end at være. Det er næsten som at gøre ingenting. Jeg øver mig jo :-)
14 kommentarer
Farmer
2. april 2015 at 07:41Det er også lige et hus efter mine drømme; men så ville jeg have græsningsretten til de omkringliggende arealer med og henleve mine gamle dage som fårehyrde.
Det ville i mine drømme være en fredfyldt alderdom (bortset fra brægeriet fra fårene).
Liselotte
4. april 2015 at 11:54Det var en alderdom, jeg også kunne nyde og drømme om, Farmer. Jeg ville ikke være hyrde, men jeg ville sidde stille og strikke af ulden med kig til bæsterne :-)
Ellen
31. marts 2015 at 18:48Tja spekulerer af og til på hvornår jeg gik over til at udnytte al min tid så effektivt som muligt…
Og dog idag har været lige tilpas langsom… Dog med en snert af jeg burde også dit og dat… Der er jo så mange herlige ting der skal nåes :-)
Liselotte
1. april 2015 at 09:37Der er nemlig altid så mange herlige ting, der skal nåes, men ind imellem længes jeg efter at kunne lave ingenting. Det er en evne, der er forsvundet i takt med, at jeg er blevet voksen :-)
Sidsel
30. marts 2015 at 15:01Som du kan skrive det. Jeg genkender også dette dejlige hus. Ikke mindst duften. Som altid minder om Skagen. Salt, ilt, marehalm, fyrrenåle, lyng… Det varme sand mellem tæerne… Jeg håber, at du gav los, og lavede INGENTING! Knus
Liselotte
1. april 2015 at 09:35Næsten ingenting, Sidsel ;-)
Camilla Edelfors
30. marts 2015 at 13:39Går forbi det hus mange gange om året. Har sommerhus i Rødhus – som er en fantastisk lise for sjælen, når man tilbringer hverdagen i København.
Liselotte
1. april 2015 at 09:32Rødhus er et dejligt og herligt uberørt sted :-)
A+K/VenterPaaVin
30. marts 2015 at 13:17Så bedårende – Rødhus var jeg også i som barn.
-Anne
Liselotte
30. marts 2015 at 17:47Jeg er opvokset med somre i Løkken, så det er egentlig der, mit hjerte bor, men jeg holder af det meste af vestkysten langs Danmark :-)
Susanne Holmstrup
29. marts 2015 at 22:47Ja, der er skønt i Rødhus – I må kigge forbi i vores sommerhus, næste gang I kommer forbi;-)
Liselotte
29. marts 2015 at 23:35Der er skønt oppe og mit yndlingssted langs vestkysten er lige i nærheden :-)
Madam Sand
29. marts 2015 at 22:21Det ser hygsomt ud der, hvor sommerhuset ligger. Dejligt øde – sådan da. Et skønt sted.
Det er helt i orden at strikke, mens man ingenting laver – det er jo bare afslapning. Ikke? :-D
Liselotte
29. marts 2015 at 23:34Jo, det er afslapning at strikke, men det er også mit vindue til at sidde stille. Det er ikke helt at lave ingenting, for at lave ingenting er at stirre ud i luften og det har jeg endnu til gode at lære som voksen, Madam Sand ;-)