Gummifuger og søde drømme

Lørdag er helt stille og ualmindelig vidunderlig. Jeg er stadig syg. Rigtig syg. Så syg, så jeg faktisk ikke orker det mindste. Jeg er svimmel, snottet og har begyndende ondt i ørerne. Jeg kigger længselsfuldt efter Kenneth.

Kenneth er udenfor. Han er i gang med at tømme Feddet, for der skal gummifuger i alle mellemrum mellem terrassebrædderne. Solen varmer hans rygstykker, mens han bærer møbler udenfor. Oskar går lidt i vejen, inden han løber ned bagerst i haven, hvor han fortaber sig i nogle dufte. Kenneth arbejder ufortrødent videre, for han fornemmer potentialet.

Når gummifugerne er lagt i gulvet, håber vi, at der vil blive varmt i huset, bare solen titter frem kortvarigt. Jeg kan næsten ikke vente på, at vores udeliv starter. Det er den bedste tid på året, den hvor alle døre kan stå åbne og vi lever mere udenfor end inde. Vi griller, hygger, daser, spiller, læser og griner. Vi sover i solen og i skyggen. Vi leger med Oskar, som farer op og ned ad trapperne til terrassen. Vi slår græs og passer urtehaven. Vi skal huske at holde fri, så der bliver tid. Det er vigtigt. Det er energi- og vitaminindsamling til det halvår, hvor udelivet er begrænset og ofte bestemt af vejret. Det er det ikke, hvis man har tag over hovedet og gummifuger i gulvet.

Jeg tror, at jeg går ud og hepper :-)