Søndag er min mors dag

Søndag den 8. maj. I dag er det 39 år siden, jeg blev konfirmeret. Åh jo, sådan er det. I dag er det også Mors Dag. Det er en anledning til at huske på og påskønne den kvinde, som gav os livet. Nogen kalder dagen kommerciel og boykotter den. Andre bruger den til at gøre den kvinde glad, som engang valgte, at give dem livet.

I dag har mor været til kaffe i haven, hvor vi har nydt det skønne vejr. Vi har drukket kaffe, strikket og snakket, mens vi har lyttet til lyden af hækkeklipperen, som har været i gang langs matriklen – bestyret af Kenneth, naturligvis. Vi har nydt solen, snakken og roen. Vi var bare os to. Ind imellem kom Kenneth forbi til en pause. Han kørte også mor hjem, for hun havde en kurvfuld blomster ud over eget habengut, da hun skulle hjem.

Hun fortjener blomsterne. Hun har altid været verdens bedste mor. Omsorgsfuld og kærlig. Hun er også en bærende del af Garnudsalg. Hun fortjener på alle måder at blive mindet om, at vi sætter stor pris på hende ♥

Oline er ikke hjemme, men hun har sørget for smukke blomster, lækker chokolade og allerbedst et sødt og morsomt hjemmelavet kort, som jeg griner af, men ikke vil dele. Jeg må vist bare erkende, at det betyder noget for mig, at hun husker dagen, for sådan er det. Jeg er ligeglad med gaver, men at hun tænker på at glæde mig, det betyder meget for mig.

Vi har været i haven de sidste to dage. Hele dagen. Mig i skyggen, fordi jeg bare ikke er god til direkte sol, men elsker udelivet og Kenneth hvor, der var brug for ham. Vi er ikke til at drive ind, for vi elsker det her og jeg nyder, at Feddet er gjort rent og nu kan nydes, som vi plejer.

Vi snakker haveplaner, som inkluderer espalier til Blåregn, hævet bed til Georginer og så selvfølgelig drivhuset. Drivhuset, som aldrig er længe ude af mine have-tanker, fordi jeg har haft så utrolig meget glæde af sådan et sted tidligere.

Kenneth klipper hæk. Der er meget hæk, når man bor på en hjørnegrund på et par tusinde m². Tjørnehæk noget af vejen. Det er altså noget, Fanden har skabt. Det river hul på hud og tøj og vi er uvenner med den hæk og har altid været det. Vi ville gerne skifte den, men naboen vil ikke og så lever vi videre med den grimme, tynde og irriterende tjørnehæk, som kun klippes en enkelt gang om året af samme årsag. Vi får vel nye naboer indenfor en overskuelig årrække. Nye naboer, som heller ikke elsker tjørn.

Jeg står for aftenskafningen. Det er nemt. Der er rester. Hakkebøffer og spejlæg bliver en del af menuen. Der kan suppleres med ost og pølse, så ingen behøver sulte og jeg må hellere finde køkkenet. Have-slideren er sikkert snart sulten.

Sikke en dejlig weekend. Den gider jeg gerne gentage.