En skøn lørdag på Tjørnevang

Så gik den skønne lørdag på Tjørnevang med alt og mest ingenting og der lyder ingen klagesang fra mig. Jeg er vild med vejret. Jeg holder mig udelukkende i skyggen, så måske det er derfor, at jeg synes, at det er okay. Det havde i hvert fald lydt anderledes, hvis jeg var tvunget ud i heden og solen.

Jeg er bedst til skygge. Sådan er det både ude og hjemme. Ferierne sydpå tilbringes også i skyggen med undtagelse af de øjeblikke, hvor jeg sniger mig op på en af luftmadrasserne og får lov til at ligge der og vugge i poolens svale vand. Ellers er det skyggen, jeg foretrækker.

Herhjemme er jeg heldig, for jeg skal intet andet end hygge i disse dage. Vaske tøj, slappe af, høre en god lydbog, slappe af, tage tørt tøj ind, slappe af, overveje aftensmadens salat, slappe af og sådan går dagen stille og roligt alt mens Kenneth tager ud og kommer hjem med “lommerne” fulde af godter.

I dag hjembragte han blandt andet nogle fine potter til terrassen. Kæmpestore potter, som skal rumme Trompetkrone. Vi regner med, at vi kan styne dem, så de holder en størrelse, der er passende til terrassen. De skulle efter sigende holde fluer og myg på afstand. Den idé kan jeg lide og Kenneth har fablet om netop de træer i flere år. Vi er i gang med de indledende øvelser. Det ender nok med at lykkes.

Imens vi venter, kan vi beundre Dronningebusken, som springer ud for alvor i disse dage.

Den er med til at forære mig den skønneste plet at sidde på. Ude foran Feddet på terrasse-dækket med udsigt ned over plænen og bunden af haven sidder jeg. Der er skygge det meste af eftermiddagen og jeg elsker det kig, jeg får på den plads.

Jeg sidder, så jeg kan løfte hovedet og kigge lige op i kronen, som er et sandt fyrværkeri af blomster, der enten er eller er på nippet til at springe ud. Oven over busken er himlen mere blå end blå. Sommerblå.

I virkeligheden burde den beskæres, men jeg nænner det ikke. Den kunne give lidt ekstra aftensol i det inderste hjørne af terrassen, hvis vi klippede toppen, men jeg nænner det ikke.

Til gengæld har vi fået ryddet et af hjørnerne på samme terrasse. Et bord er fjernet. Det var udtjent. I stedet skal det afløses af nogle skønne stole, som kan give os og gæster lyst til at slå os ned i et hjørne, som ellers er sådan lidt for langt væk fra køkkenet og døren ind og ud af huset. Det bliver godt, er jeg sikker på og jeg tror, at hjørnet bliver velbesøgt, når vi senere får flyttet døren længere ind mod midten af terrassen.

Hen under aften ligger haven igen i skygge. På terrassen har vi aftensol, men i dag er det kun skønt at være i skyggen.

For enden af huset ligger fundamentet, som skal udnyttes til en plads til drivhus og en lille morgen-terrasse. Kommer tid, kommer råd.

Op langs huset vokser krydderurterne. Purløgene blomstrer. Det er vel egentlig ikke meningen, men nu er det sådan og de pynter jo. De er smukke at kigge på, så jeg nyder dem i skøn forening med de sidste akelejer.

Om et øjeblik løsriver vi os fra aftensmaden og vander. Skjorterne skal indenfor og ja, det ligner ærlig talt lidt af en beduinlejr, når jeg tager tagrenden til hjælp, men det tager jo ingen tid at tørre en skjorte eller to på den måde.

Det var den vanding, jeg kom fra. Det trænger på sine steder og bagefter er der vist mere rosé og en kop kaffe til selskab. Lørdag er slet ikke så ringe endda.