Vi har en bøgehæk, der har fået vokseværk …
Den har taget fusen på os i år, hvor den er groet helt enormt, inden vi er nået til den med havesaksen, men i går kom Kenneth forbi, så den blev studset.
Samtidig med studsningen flyttede vi det hegn, som lukker Oskar inde i haven. Han fik ekstra kvadratmeter at boltre sig på, men han forstod ikke helt, at han pludselig havde adgang til den del af haven, så han kom langsomt og temmelig tøvende op til os.
Han blev glad og jeg har set ham mere end en gang deroppe, for pludselig har han kig ud på vejen og en del af gårdspladsen. Det er han med garanti ikke ked af.
Det hjælper på det hele. Det tager sin tid at nå omkring alle hjørnerne, men Kenneth er flittig og jeg hepper. Jeg bliver ind imellem ked af, at disse sommerdage minder mig om, at jeg ingenting kan med mine hænder, arme og skuldre, men på den anden side er jeg altså knaldgod til at strikke eller hækle imens Kenneth knokler og sådan bliver tingene alligevel vendt til noget positivt, for nu får jeg jo ekstra tid til den slags.
Rødegen – det er jeg blevet enig med mig selv om, at det er, efter jeg har konsulteret Google og siden har spurgt på Instagram – er blevet så utroligt smuk, efter Kenneth har tyndet ud. Vi ser den meget mere. Den er et af de flotteste træer, vi har i haven, hvis du spørger mig.
Inde bag skovtykningen har Kenneth været i gang. Han har tyndet ud og fældet små træer. Han har ryddet hemmelige stier, så nu hører jeg ham køre fløjtende rundt på havetraktoren inde bag træerne. Han hygger sig stort og han er bare så dygtig til at skabe de smukkeste rum i vores have.
Der er ved at være virkelig sirligt langt de fleste steder i haven nu. Vi mangler i virkeligheden kun at få etableret min drømmeterrasse med indbygget drivhus, så bliver det bare ikke bedre.
Eftermiddagen brugte Kenneth blandt andet her i haven. Han var også ud at købe flere potter, planter, sikkerhedshasper og andet helt uundværligt. Mens han gjorde det, var jeg i noget af det bedste selskab, jeg kan forestille mig …
Karla og hendes skønne mor, Lone, var på besøg. Karla nægtede at sove. Til gengæld kunne hun underholde. Da hun skulle sove om aftenen, gik det helt i udu for hende – øjnene blev lidt små, mens hun kæmpede for at holde sig vågen. Små mennesker ved sjældent, hvad der er godt for dem og i dette tilfælde, kunne det have gavnet Karla med en nattesøvn, men ikke tale om.
Hun var utrolig sød. Ikke noget hysteri, men træt var hun. Jeg nød hele turen med hende. Hun er bare vakker, er hun ♥
Det er Oline og Maria også. De laver frikadeller. Om lidt skal vi spise. Jeg er sulten, så det passer som fod i hose.
3 kommentarer
Mette
7. juni 2016 at 15:53Sikke en skøn have I har:-)
Charlotte Damgård Lind
7. juni 2016 at 02:55Dejligt ord ” vakker.” Det brugte min mormor også. ☀️
Liselotte
7. juni 2016 at 14:52Det er vist rigtig jysk ;-)