Jeg har ventet tålmodigt på, at de skulle modne

Havens kvædetræer har været tynget af den store mængde frugt, de har båret dette efterår. Jeg har ventet tålmodigt på, at de skulle modne. I lørdags gik jeg ud for at plukke af frugterne. Solen skinnede og jeg nød, at jeg endelig fik lejlighed til at tilbringe lidt tid udenfor. Det er nemlig blevet til alt for lidt det sidste stykke tid, så nydelsen er desto større, når det lykkes.

Oskar var selvfølgelig med og han nyder i lige så høj grad, at jeg har tid til at være med derude. Vi leger lidt, traver rundt hver for sig og nyder bare at være til.

Pærekvæden var begyndt at smide frugterne, så det var det rette tidspunkt at hente dem indenfor. De frugter, der allerede lå på jorden, fejlede ingenting og de fyldte snart det meste af den første kurv. Det er villige træer, Kenneth har plantet til mig.

Efter kvæderne kom turen til de få, men så meget desto mere påskønnet, æbler, der i år var at hente ind fra træerne. Ingrid Marie er mit yndlings-æble og der var skønne, store og modne æbler at plukke. Jeg spiste et, mens jeg nød solen. Der findes jo ikke noget bedre.

Kvæderne står indenfor nu, hvor de sender deres helt særlige duft ud i huset. Jeg nyder duften. Den minder mig om efterår og julen, som kommer senere. Kvædebrød er en fast bestanddel af julen for mig, så jeg må i gang snart, så de er klar til den tid. Æblerne står også og frister. De er gode vitaminer og velsmag, men få, så jeg sparer på dem. Jeg er så tosset, så jeg kan sidde på arbejde og glæde mig til at komme hjem og spise et Ingrid Marie, men det er virkelig et af efterårets allerfineste kvaliteter, at det er nu, at æblerne modner og bliver spiseklar.

I dag vil jeg nyde et Ingrid Marie. Det skal blive noget så godt.