Jeg har udvidet mit repertoire

Jeg har lært at strikke for snart 50 år siden. Jeg har udvidet mit repertoire lidt gennem årene, men det har oftest været med udgangspunkt i min trang til altid at springe over, hvor gærdet er lavest. Jeg ser ingen grund til andet, så det er en af mine store drivkrafte at gøre tingene på den mest smidige og logiske måde, jeg kan komme i tanke om. Ikke at min håndarbejdslærerinde altid var enig. Mor har også rystet på hovedet af det, hun kaldte dovenskab, men jeg betragtede som optimal udnyttelse af tid og så gror skaberglæde for øvrigt – for mig – i friheden til at gøre, som jeg har lyst.

Jeg har altid prøvet at gå den korteste vej

Det har betydet, at jeg altid har strikket på rundpinde. Det tog mig ikke lang tid at indse, at det var meget nemmere at sidde med dem i stedet for de lange, stive jumperpinde, som i løbet af et øjeblik gjorde strikketøjet både tungt og irriterende at arbejde på.

Jeg brugte også at fordele mine masker på to rundpinde til mange af de stykker strik, der skulle strikkes rundt og ikke lige var sådan at styre på mine ellers elskede strømpepinde. Det var vel en tidlig udgave af det, vi i dag kender som Magic Loop. Det gav mening. Mine projekter i flerfarvestrik eller kompliceret blondemønstre gled nemmere på to korte rundpinde (40 eller 60 cm afhængig af, hvad jeg havde adgang til) end det gjorde på strømpepindene, jeg ellers kunne betjene i søvne. Jeg skulle kun skifte pind en enkelt gang på en omgang. Det duede.

FOTO: Tasken er fra Bookhou og agern og hus er fra japanske Amirisu.

Jeg har udvidet mit repertoire

Jeg har udvidet mit repertoire siden. Jeg er blevet forholdsvist fortrolig med Magic Loop og jeg elsker det, når det kommer til ærmestrik, for jeg kunne ikke drømme om andet end at strikke begge ærmer på samme tid. På den måde bliver de ABSOLUT ens og jeg ender ikke med at synes, at ærme nummer 2 er til at skrige over.

FOTO: Tasken er fra Bookhou og agern og hus er fra japanske Amirisu. Strikkepinden er en skøn 100 cm rundpind fra ADDI.

Jeg strikker begge ærmer på én rundpind

Lige nu strikker jeg blandt andet på Ryðrauð og jeg er færdig med bullen og skal lige strikke ærmer, inden det hele kan samles og det smukke bærestykke kan strikkes. Det er rugbrødsarbejde, men jeg holder af det, for jeg strikker i Plötulopi (pladegarn) og det er jeg vild med. Jeg holder af det lette, varme stykke tekstil, der er resultatet og jeg har godt af den rytme, der opstår, når jeg skal strikke i det u-spundne uld. Der skal forsigtig kærlighed til og så strikker jeg jo begge ærmer på én gang.

Jeg bruger en lang (mindst 100 cm) rundpind, hvor jeg samler begge ærmer på og så strikker jeg ellers derud af med rolige hænder, mens ærmerne lige så stille vokser synkront. Det er bare lige mig, at gøre det på den måde. Det giver mening.

FOTO: Tasken er fra Bookhou og agern og hus er fra japanske Amirisu.

En rummelig og fuld strikke-værktøjskasse

Magic Loop faldt jeg over på nettet på et tidspunkt. Sådan er det med mange af de teknikker, jeg har udvidet strikke-værktøjskassen med. De er kommet til, når jeg er faldet over dem og en del af dem er nogle teknikker, jeg har lært, når jeg strikker efter engelsksprogede opskrifter. F.eks. gør amerikanerne flittigt brug af en bred vifte af forskellige teknikker til det samme formål – der kunne være at slå masker op eller lave ind- eller udtagninger.

Inden internettet kunne jeg det, jeg havde lært, da jeg lærte at strikke sammenholdt med det, jeg havde lært mig selv, fordi jeg syntes, at det var smart, men som tiden er gået har ikke alene internettet bredt sig til alle afkroge – det har vores lyst til at strikke også og det gør mig klogere.

Vi vidensdeler og inspirerer hinanden

Nu mødes vi om vores håndarbejde. Vi vidensdeler. Vi strikker og hækler sammen. Vi deltager i workshops, festivaler og kurser i alverdens former for teknikker. Vi har det sjovt SAMMEN og det er, efter min mening, det allerbedste. Vi har det sjovt… SAMMEN.

Om halvanden uge skal jeg introducere en flok mennesker til Magic Loop. Det er smart ad Pommern til og det gør bare en positiv forskel i strikke-værktøjskassen, når man mestrer den teknik. Det giver mange flere muligheder med færre redskaber.

Det er noget, jeg kan lide og allerbedst; så er det jo at springe over, hvor gærdet er lavest.