Jeg er en sjælden gæst for øjeblikket, men det handler om, at jeg ikke har adgang til andet end min lille bærbare, sidder på begrænset plads og i det hele taget er noget påvirket af ikke at have mit hjem at leve i. Det er ikke sjovt. Det er udholdeligt, men ikke sjovt. Det afspejler bloggen her så også. Ikke desto mindre er jeg her lige på fransk visit.
Vi var på tur ned til gode mennesker
Det er ved at være længe siden, men vi har været på visit på en af Danmarks skønne pletter for halvanden uge siden. En tur ned til to af vores yndlings-mennesker; Anne og Amanda og det var skønt; virkelig skønt, at se dem igen, for det er alt for længe siden. De har det godt på deres nye plet ude midt i naturen. Der er højt til himlen og smukt som bare pokker og det er noget, der gør godt, når sjælen er udfordret og trænger til at læges.
Der er både dem, der taler og dem, der tier
Vi hyggede os med masser af snak, som vi plejer. Vi behøver ikke sige så meget, men det gør vi. Sådan er vi. Altså Anne og jeg. De andre to er eftertænksomme sjæle, som ikke spilder ordene. De er den gode modvægt og skaber balance.
Vi gik en tur med hundene. De er så søde sammen. Huxi respekterer, at Oskar er gammel og knap så adræt. De hyggede sig i hver deres tempo, da vi var ude. Oskar ser ikke voldsomt godt længere og han hører nærmest slet ingenting, så da han var kommet lidt for langt væk, hjalp det ikke at kalde og Kenneth måtte ud at hente ham hjem.
Der blev strikket, snakket og spist skøn mad
Vi nød det gode selskab og som sædvanligt løb tiden afsted. Vi kørte fra deres nye, smukke og idylliske hjem, lige da solen var ved at gå ned. Det blev der ikke mindre pænt af.
De har fundet et vidunderligt sted at slå sig ned. Midt i naturen med masser af dyr og lige akkurat den ro, der gør godt. Jeg er sikker på, at de har fundet hjem.
Sommerhuset, der fortsat spøger
Siden blev det påske og det var dejligt med nogle fridage. De er brugt til at vegetere og restituere i. Vi har ikke lavet meget andet end at hygge os enten alene eller i godt selskab. Vi har nydt det gode vejr, vi har haft i Nordjylland. En dag kørte vi nordpå og gjorde det, vi plejer. Vi kiggede forbi sommerhuset, som stadig spøger …
Opvaskemaskinen opgav ævred
Vi er stadig begrænset af de få kvadratmeter, vi skal leve på og så stod opvaskemaskinen af pludseligt og ubelejligt. Vand på gulvet og en maskine, der måtte stå midt i alting gjorde, at vi måtte flytte påskemiddagen med lammekølle og lækker dessert ud af huset. Vi inviterede familien ud i stedet og det var nu slet ikke nogen ringe erstatning, men ikke helt det, vi havde planlagt.
Nu er hverdagen tilbage og vi har travlt som i rigtigt travlt. At vende tilbage efter en stak fridage er altid udfordrende, for tingene har det med at hobe sig op, men vi er gået i gang og tager et skridt ad gangen. Lige pludselig er vi ved vejs ende.
Tak for, at du stadig finder vej herind. Jeg er ustabil lige nu og et stykke tid frem, men jeg vil prøve at skrive lidt, når jeg finder mulighed for det.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
15 kommentarer
Pernille
22. april 2018 at 12:21Åh som jeg kender det. Computeren står i soveværelset, oftest har jeg mest lyst til at blogge, når modparten sover. Det duer ikke, det duer heller ikke på den lille bærbare, som sagtens kan være standin, men som jeg hellere springer over.
Så er det jeg godt kan se frem til den dag, det sidste hjemmeboende barn rykker teltpælene, og vi kan indrette os anderledes :)
Strikkelise
5. april 2018 at 11:46Så flotte bilder. Det så nesten ut som noen bratte bakker også på de to første :)
Jeg pleide å lese bloggen Hverken fugl eller fisk. Håper den kommer tilbake.
Liselotte
5. april 2018 at 15:26Ja, det er meget smuk natur, vi har været ude i. Jeg håber også, at bloggen kommer tilbage, men jeg tror altså, at man skal finde Anne på Instagram nu :-)
Anna-Grethe Robertsen
4. april 2018 at 19:42Jeg kommenterer ikke ret tit, men jeg læser hvert et ord, du skriver, og du får altid et smil, når jeg læser dine dejlige og jordnære fortællinger.
Liselotte
5. april 2018 at 14:09Tak for de dejlige ord, Anna-Grethe :-)
Marianne
4. april 2018 at 18:00Deeeejligt du/I har hygget. Har savnet dit skriveri, men jeg forstår dig og så er det jo ekstra dejligt når du er her igen:)
Liselotte
5. april 2018 at 13:54Ja, det er ikke helt nemt at finde sig selv i de omgivelser, vi lever i lige nu :-)
vibeke
4. april 2018 at 16:20tak for altid skønne billeder og god inspiration :-) jeg er stor beundre af både dit strik og garnudsalg
Liselotte
5. april 2018 at 13:53Tak skal du have, Vibeke :-)
Yvonne
4. april 2018 at 15:40Tak for at du har ladet høre fra dig :-) Jeg var næsten lige ved at blive bekymret, fordi du normalt er ganske stabil med dine blogindlæg og denne gang gik der længere tid end normalt. Det er så hyggeligt, når du deler dit liv og hverdag med os alle. :-)
Liselotte
5. april 2018 at 13:35Jeg er vist bare ramt af vores renovation. Om nogle uger bliver det forhåbentlig bedre :-)
Lene Houg
4. april 2018 at 12:50Du er altid inspirerende at læse, jeg gør det gerne og med glæde. Det er dog ikke særlig tit, at jeg får kommenteret mere. Men når du kommer nord for Limfjorden, er jeg sammen med dig – og dog så langt væk, når man bor på Sjælland.
Dejlig læsning, Liselotte.
Kh. Lene.
Liselotte
4. april 2018 at 14:50Der er skønt derude ved vandet og det er jo nord for Limfjorden, jeg plejer at finde det :-)
Dorte Jørgensen
4. april 2018 at 11:38Tak for at du gav dig tid til at skrive. Jeg læser med stor iver det du skriver, finder også inspiration af dine tanker og ikke mindst dit strik.
Du har tidlig vidst en taske med stikke tøj som jeg er held vild med, men kan ikke finde hvor jeg kan købe en tilsvarende.
Liselotte
4. april 2018 at 12:05Jeg har mange strikketasker, så det er helt umuligt for mig at vide, hvilken du mener, er jeg bange for :-)