Jeg ved det regner

Jeg ved det regner mange steder i landet i dag, men ikke her. I Aalborg er der lige nu akkurat lige så smukt vejr, som forleden, hvor jeg agerede chauffør for mor.

I ventetiden (jeg måtte ikke komme med p.g.a. smitterisiko) kørte jeg ud i barndommens kvarter og parkerede på kanten, som jeg har gjort så mange gange før.

Jeg holder af det lille sted. Det plejer at være et sted, jeg er alene, men sådan er det ikke længere. Flere og flere har fundet hjørnet og måske hænger det sammen med Aalborg Streetfood, som ligger lige bagved. Nu kommer der mange flere mennesker forbi og ser, at det er et fint, lille hjørne af byen.

En silo med udsigt

Overfor ligger siloen, som står så flot som vartegn for Lindholm. Den stikker op over en stor del af byen og udsigten fra toppen må være helt fantastisk, men mig får du ikke lige derop.

Havnefronten i Aalborg er under stadig forandring og vi har fået mange dejlige steder langs fjorden. Der er efterhånden mange muligheder for at bo med udsigt til vandet, men det kræver penge. Mange penge, hvis du spørger mig.

Jeg overgiver mig

I starten af byens forvandling, var jeg ikke ubetinget begejstret, men i dag er jeg omvendt. Jeg er vild med byen og stolt af, at min by har forstået at flytte sig så innovativt og interessant ind i en ny tid, hvor de virksomheder, som i mange år havde ernæret byens borgere, forsvandt.

Alabu. Aalborg. Arbejderbyen. Dobbelt A. En dejlig by, hvis du spørger mig.

Latteren løb langs fjordens vande

Ved fjorden er der oftest stille. I hvert fald i denne ende. Her når byens larm ikke ud som mere end en fjern summen. Her dyrkes alle de sjove ting, vand byder på. Her svømmes, dykkes, sejles og grines, som det tydeligt kunne høres hen over fjorden, da en flok skønne kvinder roede forbi.

Bare lige et kort, lille åndehul

Jeg nåede ikke en lang pause, men den var dejlig. Jeg var en tur nede i lystbådehavnen og snuse lidt til sejlerlivet. Jeg iagttog en renovering længere henne på kajen og jeg sludrede lidt med en ældre mand, som kom kørende på cykel for også at nyde kigget til vandet.

Pausen var slut

Efter en halv times tid ringede mor. Hun var klar, så jeg vendte bilen og kørte ind midt i centrum igen, for at hente hende. I Reberbansgade hersker kaos. Sådan er det. Sådan har det altid været. Alligevel har den lille gade sin helt egen charme.

Den er en del af min barndoms landskab, så der er mange minder knyttet til den smalle, korte gade og mor og jeg ender ofte med at tale om et eller andet, der er knyttet til fortiden. Det hygger vi os med. Denne gang skete det dog ikke, for jeg havde travlt med at navigere gennem kaos og nå sikkert ud til Vesterbro uden skrammer.

Mor blev afleveret hjemme og jeg fortsatte ned til Garnudsalg, men det lille afbræk på en ganske almindelig torsdag var velkommen.

I dag rydder jeg op. Stort. Mere om det en anden gang. Det regner ikke. Solen skinner og jeg skulle nok skynde mig ud, men der er opgaver at løse.

Rigtig god lørdag til dig :-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.