Velkommen 2021

Velkommen 2021. Jeg har ventet længselsfuldt på dig.

Langsomt har jeg set 2020 forsvinde i horisonten. Året, jeg simpelthen er ude af stand til at omfavne med andet end grå håbløshed og træt og anstrengt smil. Det skulle sendes i seng uden aftensmad.

Jeg er helt sikker på, at der har været masser af dejlige stunder i 2020, men bekymringer og usikkerheden har simpelthen overskygget det hele og det er jeg ærlig talt temmelig træt af. Jeg er træt af, at det eneste, jeg husker, er følelsen af hele tiden at være i alarmberedskab.

Jeg har en stress-skade af i alt for mange år at have levet i alarmberedskab. Jeg tåler næsten ingenting, før hver en nerveende i mig skriger, kvalmen tager over og hjertet tager på springtur i brystkassen på mig. På dage med uro, gør det godt bare at tage på tur ud i det blå. Lukke mig inde i bilen sammen med Kenneth og lade roen indfinde sig.

I går lokkede jeg Kenneth med på tur. Sådan en helt uden planer, så vi fik set lidt af en del af Himmerland, vi ikke kommer så meget i, mens vi lod to og fem være lige og kastede os ud på enhver omvej, vi kunne finde.

Undervejs endte vi i Sebbersund og normalt passerer vi bare. I går drejede vi ind og nød et øjeblik den smukke udsigt, der er ud over Halkær Bredning.

Alle var ude at nyde vejret

Vi kørte ind gennem utallige små byer, passerede kroer, landbrug, skove og stykker med åbent land. Vi vinkede til en ældre mand, som var ude at spadsere langs marker, han sikkert selv har dyrket engang. Vi så børn, der nød lyset og voksne, som lagde d-vitaminer på imaginære hylder, mens de gik tur i den sol, vi kun alt for sjældent har set den sidste måned.

Vi skød genveje og tog omveje. Vi passerede små landsbykirker og gadekær med smukke svaner. Vi kiggede efter steder at købe grønt, men fandt ingen. Til sidst fik jeg tilfældigt nævnt pandekager og så gik det hjemad, for vi fik begge to en pludselig lyst til en pandekage og is havde vi i fryseren.

Hjemme igen bagte jeg pandekager i en fart. Ingen tid tog det og så sad vi ellers i mørkningen og nød, at vi ikke skulle noget som helst resten af dagen.

En tur i hjemmebiografen

Vi så Le Mans ’66 med Christian Bale og Matt Damon, mens vi nød, at vi ingenting skulle. Bare slappe af, så det gjorde vi. Med dyner og slik. Den dejligste hjemmebiograf faktisk.

I dag har vi sovet længe. Vi samler kræfterne, for i morgen starter et nyt år og det ser ud til, at det heller ikke kommer til at være helt uden udfordringer, så vi ruster os.

Mor skal opereres i morgen og jeg er med, så langt, som jeg kan få lov til at være med. Det ender nok med at hedde “vent på p-pladsen, til hun er færdig”, men jeg er med. Hele vejen. Og jeg venter stille udenfor måske med kaffe og strikketøj, mens jeg sender de bedste tanker i hendes retning.

Det er ren rutine, for dem, der skal udføre operationen. Vi andre prøver at huske netop det.

Søndag er godt i gang og jeg overvejer, om jeg skulle smutte ud i køkkenet og bage lidt brød. Bare fordi vi endelig er landet i 2021 …

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.