2

Der er arbejde og så er der arbejde

Der er forskellige former for arbejde for mit vedkommende. Meget forskelligartede opgaver. Varierede løsninger på samme udfordringer eller samme løsninger på forskellige udfordringer. Alt muligt forskelligt at tage hånd om og jeg elsker det.

Jeg er faktisk vild med det meste af det. Der er enkelte opgaver, jeg ser som ikke-gaver mere end opgaver, men de fleste af mine daglige opgaver er nogen, jeg holder af at springe ombord i.

Der er arbejde og så er der arbejde

For øjeblikket arbejder vi hjemmefra det meste af tiden, men i dag er jeg ude at få luft under vingerne og det nyder jeg stort. Jeg er i Garnudsalg hele dagen og i morgen med. Her er mennesker at tale med, grin, som må og skal grines og en masser løgnehistorier at fortælle. Jeg er svært tilpas.

Jeg holder af , at det er så forskelligt

Jeg er glad og meget taknemmelig for, at jeg hele mit liv har været så privilegeret, at jeg kun har beskæftiget mig med ting, jeg elsker. Jeg er ikke sikker på, at det er alle, der kan sige det. Det kan jeg. Sikke en gave, det er.

I dag skal jeg undervise. Det holder jeg meget af at gøre. Jeg elsker, når jeg oplever, at andre forstår og siden går i gang med at bruge det nyt, jeg har tilbudt dem. Så føler jeg, at jeg er lykkes.

Undervisningen er enkeltmandsoplæring og det bliver sjovt, er jeg sikker på. Introduktion til Adobe Photoshop og siden øvelser i samme, inden vi skal i gang med at bruge det for alvor. Jeg glæder mig til at dele ud af lidt af det, jeg ved.

Der er arbejde og så er der arbejde

Gårsdagen sæt

Ovenfor ser du gårdagens sæt; en kop kaffe og lidt frugt til at give mig energi til den dags opgaver.

I dag har jeg spist en fastelavnsbolle fra Lagkagehuset og ikke fået én eneste kop kaffe endnu. Jeg tror til gengæld, at min reol gemmer på en ældre, smålun Cola Zero og der er jo dage, hvor også beskedne, smålune fund gør glad.

I dag er en af dem. Heldigvis.

Rigtig god onsdag til dig :-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide