Lindenborg Å, Liselotte & det løse

Vi tager lige en smut omkring Lindenborg Å i dag og så får du en opdatering af dem, der samler op på en hel uges radiotavshed.

Tavsheden skyldes, at jeg har været lagt ned af en voldsom og insiterende hovedpine. Sådan en, som virkelig trak tænder ud og ikke lod mig i fred.

Min fornemmelse har hele tiden været, at det var en spændingshovedpine – dem kender jeg alt for godt – men den var hverken til at hugge eller stikke i. Med andre ord hjalp hverken massage, varme, piller eller heksekunster. Den blev bare ved med at insistere på, at skyde mig i knæskallerne. Det var endda så grelt, at den tog mit gode humør med sig og så er den altså virkelig gal.

I går morges snuppede jeg en test. Måske det kunne være Covid 19 og så skulle jeg da i hvert fald opføre mig forsvarligt og ordentlig i forhold til det, men nej. Den var heldigvis negativ, så spændingshovedpine var det ganske rigtigt og jeg måtte simpelthen i gang med at gøre et eller andet.

Jeg har før benyttet mig af akupressur og zoneterapi og det blev også den forløsende faktor denne gang. Endelig fik jeg sat skub i musklerne igen. Jeg skal love for, at jeg ramte plet og nu føler jeg igen, at det er mig, der har overtaget.

Der skal arbejdes lidt endnu med de muskler, men vi er godt på vej og i dag fejrede jeg den genvundne lyst til eventyr med en tur ud i det blå. Jeg endte ude i et af mine yndlingslandskabet i en smuk og fin ådal her i Himmerland.

Jeg savner min far

På vejen passerede jeg en perlerække af små landsbyer. En af dem var Vårst, hvor jeg er godt kendt. Min far boede der i mange år og præcis i dag ramte savnet af ham usædvanlig hårdt.

Jeg savner at have ham i mit liv. Jeg ville give hvad som helst for at kunne svinge indenom og få en snak og en kop kaffe, men sådan er det ikke. Jeg måtte nøjes med at huske alle de skønne dage, jeg har tilbragt på de tre forskellige adresser, han nåede at have i byen.

Jeg fortsatte ud af byen og passerede Hadsund Landevej lige på kanten til Lindenborg Gods. Jeg fortsatte ind bagved ved alting og tog alle de små veje, jeg kunne komme afsted med. Langsomt og nydende gled jeg gennem landskaber, jeg altid har elsket.

Jeg har en stor kærlighed til Himmerland og jeg synes, at vi bor utroligt smukt heroppe i nord.

En fin pause

Ved Lindenborg Å tog jeg en pause. Ud at strække ben og bagefter ind at sidde i læ i bilen, mens jeg strikkede lidt, lyttede til musik og drak kold cola. Alene. I mit eget selskab. Frihed. Den beruser mig. Jeg trækker vejret bedst, hvis ingen tager den fra mig og det ved Kenneth heldigvis. Han forstår, at jeg skal ud for mig selv ind imellem.

Jeg strikker endnu et Kyler

Kenneth kom hjem med nogle cones med den lækre, rene 100% Cashmere fra Garnudsalg.dk og selvfølgelig skal den forvandles til skønne ting til lille Kalle, men der er så rigeligt, at det sagtens kan fordeles mellem ham og mig.

Nu strikker jeg endnu et Kyler, for jeg er så glad for det første. Det er kæmpestort og skønt og denne udgave bliver bare vanvittig lækker med blandingen af den rene cashmere og en skøn, blød luksusudgave af en merino fra Falkland.

Beskedent og med virkelig let speederfod

I dag strikkede jeg én pind. Jeg tør ikke strikke lige nu. Nakken skal løsnes og der er absolut ikke overskud at give af på den konto, så jeg sparer på det hele. Bare ikke mit gode humør. Det får lov til igen at fylde og det er jeg da i virkeligheden både meget lettet over og utrolig glad for.

Om lidt kommer Annemette hjem i nogle dage. Søndag skal vi fejre Kenneth. Alt er godt.