Hjerneplasticitet

Hjerneplasticitet. Er det overhovedet et ord? Sikkert ikke, men så må det være en følelse, for det beskriver så godt, hvordan jeg oplever at gå i vandkanten ved vores elskede sted i Rødhus.

Alt vokser og der bliver plads. Verden kan kombineres på nye og spændende måder. Livets horisont bliver større og rummer flere muligheder, end den gjorde inden turen til havet. Begrænsninger opløses. Muligheder vokser ud af sand og vand. Idéer vokser op fra klitterne og jeg mærker verdens puls og eget hjerteslag.

Fødder sættes foran hinanden i tillært tempo og mønster, mens øjne afsøger sand og vand for eventyr og små skatte.

Jeg bliver aldrig skuffet. Der er altid lidt med hjem og jeg går aldrig på stranden uden min tingfinder-kurv. I den ligger saks, skovl og måske endda en kop kaffe og et lille siddeunderlag. Det er set, at den også indeholder strikketøj, for stranden i Rødhus er og bliver et af mine yndlingssteder. Også for strikketerapi.

Højt til himlen og plads til det meste

Der er højt til himlen på stranden. Der er plads til det meste. Også alle de følelser, vi mennesker kan tumle med i perioder af vores liv. Mine finder orden, når jeg traver afsted i vandkanten. Det er godt for mig.

Kenneth har det på samme måde. Han nyder at opholde sig ved havet. Han elsker at gå på stranden og han er god at have med på skattejagt. Han er også vild med at bade i Vesterhavet.

Det sidste er en overraskelse for mig. Jeg havde ikke gættet, at det ville blive sådan, men det er det. Han er vild med sine havbade og han er helt utroligt sej, hvis du spørger mig. Han gik f.eks. i vandet i går aftes, da vi besøgte stranden.

Der var bidende koldt og ikke ti vilde heste havde kunnet trække mig i vandet, men Kenneth spadserede bare derud og kom afslappet ind igen og tørrede sig. Hatten af for det, siger tøsedrengen her så …

Jeg elsker også at bade i Vesterhavet

Jeg er ikke bleg for at tumle i bølgerne, men jeg er nok temmelig meget mere varmekrævende, før jeg finder nydelse i at kaste mig i Vesterhavets bølger. En varm sommeraften er jeg så klar og ellers skal jeg virkelig lokkes af vildt vejr eller gode argumenter.

Jeg elsker, at vi er her i sommerlandet

Jeg er så vild med, at vi er blevet heroppe, selvom aftalen egentlig var, at vi skulle hjem efter weekenden. Vi arbejder så fint heroppe fra, så det fungerer perfekt, når jeg har brug for at kunne fokusere og koncentrere mig. Jeg arbejder allerbedst i stilhed. Stilhed er her nok af. Altså når Kenneth ikke pludselig skal høre musik ;-)

Med snuden i sporet

Hvis du ser to mennesker, som traver afsted med næsen rettet mod sandet under deres tæer, kunne det være os. Vi går der hver eneste dag. Tingfinderkurven over armen og blikket rettet mod muligheden for fine fund.

Vi finder sjældent hulsten, som vi ellers gør, når vi besøger Vorupør. Vi finder aldrig de smukke og sjældne konkylier, vi ind imellem var heldige at finde, da vi var børn. Jeg har endnu til gode at finde et forstenet søpindsvin og sådan kunne jeg blive ved. Der er nok af ting på listen over skatte, jeg gerne vil finde.

En god og informativ stenbog står på ønskelisten, for der gemmer sig en fantastisk historie bag alt, vi kan finde i naturen. Her i huset mangler vi bogen, der kan fortælle os om de sten, vi finder.

Vi overtog nogle dejlige bøger med fugle og sommerfugle. Dem sætter vi virkelig stor pris på og nu skal de suppleres med stenbøger.

Han sparkede

Vi glæder os over forestillingen om strandture med ham den lille, vi fik lov til at mærke sparke i går. Hans mor kom på besøg. Det elskede vi alt ved. Også forestillingen om de ture, vi skal trave i strandkanten med hans lille hånd i vores.

Livet belønner os.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.