Jordbær i spandevis er nok de fleste børns drøm. I hvert fald er det Elias’ og Siennas og selvfølgelig skulle vi så ud at prøve pluk-selv.
Vi endte med at køre til EllenGaard og det fortrød vi ikke. Det blæste og var overskyet, men der var alligevel lunt og egentlig det perfekte vejr til at indlede jagten på jordbærmarkerne.

Klar. Parat. Start!
Sienna havde med det samme luret, at det handlede om at få den største kurv med ud i jordbærmarkerne, så den tog hun og så gik det afsted mod det, hun betragter som Paradis; jordbær så langt øjet rækker.

Man følte sig meget velkommen
Vi har aldrig været på EllenGaard tidligere, men det blev en virkelig god oplevelse. Alle steder blev man hilst af smil, der var masser af parkering og skiltningen var virkelig god. Ydermere var prisen kun 22.95 pr. ½ kilo solmodne jordbær, så vi var enige om, at der bare skulle plukkes igennem.

Afsted gik det …
De små kunne næsten ikke vente, så det gik stærkt i retning af de anviste marker og ja, der er sørme landet en ny mand i Olines liv. Ikke at det var meningen allerede, men når man bare møder den helt rigtige, skal man da være en tåbe for ikke at tage imod al den kærlighed og omsorg, man bliver vist, så hun er glad.
Når hun er glad, er vi glade og hvis du kigger efter, kan du se, at det ikke er mor, de små vil gå med i hånden. Det er det menneske, som har vist sig at være en fantastisk tilføjelse til deres liv. Han tager sig af dem, som var de hans egne og mit hjerte løber næsten over af glæde, når jeg er vidne til hans omsorg for mine børnebørn.
Misforstå mig ikke, for han er ikke en erstatning for deres far. De elsker deres far højt og inderligt og vi hjælper dem med at blive ved med det. Vi taler altid rart og varmt om deres far, for det er så vigtigt, at han er en stor konstant og en utroligt vigtig del af deres liv og han behøver ingen erstatning. Her har de bare fået en gave i form af endnu en voksen, som er der for dem og det er dejligt.
Det gik rigtig godt …
Det gik faktisk forrygende med at plukke jordbær. Også for børnene. Altså lige indtil jeg kom til at sige til lille, flittige Sienna; “man må gerne smage på jordbærrene“.
Fra det tidspunkt var det slut med at plukke og i stedet blev den lille, umættelige mave fyldt med det ene modne jordbær efter det andet.


Hun skulle nok være vejet til en start
Vi kom sådan til at grine af Sienna, for hun er umættelig, når det kommer til jordbær og ligegyldigt hvornår vi kiggede på hende, var munden fuld og hænderne travle med at plukke det næste. Hun skulle måske være indvejet sammen med vores medbragte kurve …





Elias gjorde også forsøget
Der blev spist MANGE jordbær. Elias forsøgte at følge med, men han skulle også hele tiden dele de bedste jordbær med mormor (heldige mig), så han nåede slet ikke samme mængder, som lillesøster gjorde.
Mens børnene fyldte maverne, plukkede de voksne kurvene fulde med solmodne, flotte jordbær. Vi ville spise dem friske i løbet af dagen og så ville vi lave lidt sylt af dem også, så der skulle noget til. Kurvene var hurtigt tunge bugnende med røde bær og så var det til sidst tid for, at vi skulle retur til bilerne.



Vi spiste og syltede hele dagen
Mens morfar læste bøger med de små, gik Oline og jeg i køkkenet og kogte syltetøj og chutney i massevis. Ind imellem sendte vi nye forsyninger af friske, rensede jordbær ind til de umættelige i stuen.
Der var den ene lørdag fri adgang til friske jordbær, så da børnene efter aftensmaden IGEN bad om jordbær, var vi ikke sene til at grine OG forundres. Det var nemlig ikke så få, de havde indtaget i løbet af dagen, men hvem elsker ikke jordbær?
Her i familien er vi i hvert fald vilde med de søde, røde bær og det er ikke sidste gang, vi tager ud og giver os i kast med pluk-selv på EllenGaard. Det kan anbefales :-)
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.