Du godeste, som tiden går …

Du godeste, som tiden går. Jeg kan knapt følge med, men sådan er det vist bare med årene jeg lever lige nu. De stryger forbi mig, mens jeg ser rynker og grå hår indfinde sig. Ansigtet begynder at afspejle alderen og de ting, der er sket i mit liv de sidste mange år.

Det er okay. Jeg er faktisk helt okay med det. Det ville være underligt, hvis man ikke kunne se spor af det liv, jeg har levet og jeg elsker rynker, der vidner om et levet liv.

Jeg prøver at leve. Nyde sommeren. Huske at komme ud, og jeg elsker, at alle dem, jeg holder af, er til at lokke med ud på små hverdagseventyr. Ud til fjorden. Bare sidde med bølgesvulp i ørerne, strik mellem hænderne og så god tid til at lave ingenting. Fjorden giver min flagrende og urolige sjæl en ro, jeg ikke finder mange andre steder.

Stille aftener

Jeg elsker og husker de aftener, hvor solen er gået ned over fjorden, mens jeg har siddet med tæerne i vandkanten. Jeg får en uforklarlig ro indeni, som giver mig overskud til at vente på den ferie, jeg længes sådan mod. Og trænger til…

Jeg rejser sent, for der er personale, som skal have afviklet ferier, inden det kan blive min tur. Det er, som det må være og jeg får jo til gengæld muligheden for at nyde aften efter aften ved fjorden.

Mad i det fri

Der er grill med til vandet. Den står altid bag i min bil sammen med lidt andet udelivsgear, så en tur til fjorden er kun en beslutning væk, for alt andet står klar. Det er bare at proviantere og så afsted ud i den natur, jeg holder så meget af og er blevet rigtig god til at prioritere i disse år.

Til gengæld har jeg ingen have. Eller jo, jeg har en have, men det er en lille græsplæne, som slås og det er det! Der er intet sket i den, siden jeg overtog huset og det er fint med mig. Jeg elsker, at der ikke er noget, der forpligter. Senere kommer lysten til igen at dyrke haven, er jeg sikker på, men for nu er det her perfekt.

Jeg strikker lidt …

Det bliver ikke til meget i tiden, for der er for varmt til, at jeg helt orker. Alligevel render der nogle kilometer garn gennem mine fingre, kan jeg se.

Jeg har strikket en modificeret udgave af KUMULUS BLUSE O-NECK af Petiteknit. Den er blevet luftig og forholdsvis let og jeg er faktisk vild med den, men den er varm – som i meget varm… og jeg troede, at den skulle med på ferie. Det er jeg ikke længere så sikker på. Jeg håber nemlig stadig på, at vejret er bedre i Dordogne i år, end det vi oplevede sidste år.

Måske kan den bevilges en plads på bagsædet …

I hvert fald er sommeren kommet til Hadsund og jeg elsker det. Jeg spiser is i Mariager. Jeg sopper i fjorden. Jeg griller og spiser jordbær. Jeg leger og hygger med de små og har gode samtaler med de store i min lille familie. Jeg nyder sommeren, og så er alt jo, som det skal være.

Og om snart er det ferietid for mig. Jeg si´r det bare …

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.