4

For halvanden uge siden …

For halvanden uge siden var jeg på vej hjem fra endnu et besøg hos leverandører i Italien.

Vi havde haft dage i noget, der mest af alt mindede om sensommer. Udeliv. Cafépauser og åbne pladser mellem besøg og varebestillinger. Jeg havde ikke tæret voldsomt på hotellets morgenmadsbudget, da vi tog afsted. Jeg havde været irriterende syg med en meget underlig virus, som vel mest af alt var en voldsom forkølelse, men også med et døgn med voldsom kvalme.

Det ramte blandt andet den dag, vi rejste fra Østrig og ind i Italien, for at ende nede i Toscana. Ikke nogen voldsomt morsom tur, for jeg var virkelig syg, men det lykkedes os at komme hele vejen uden andre ophold end det obligatorisk ladestop.

I dagene efter blev jeg tiltagende forkølet og havde det rigtig skidt, men jeg klarede dagene og besøgene på Panodil og min indbyggede stædighed. Nu var vi på vej hjem.

Sensommerdage i solskin.

Der var 21 grader, da vi satte kursen mod Danmark. Sol. Blå himmel. Vidunderligt vejr og mig, som forsigtigt anede håb om, at den virus, der havde drillet fra vi forlod Danmark en lille uges tid inden, endelig var ved at forlade kroppen. Langsomt.

Nu gik turen hjemad og fordi der var sket et større uheld undervejs på den normale rute gennem Østrig, blev vi gelejdet omkring Milano og ind gennem Schweiz, for at komme nordpå og på et tidspunkt ramme A7 mod Danmark.

Det gør mig altid lidt glad, for jeg elsker en god omvej. Jeg elsker genkendelsen, men jeg elsker også at se og opleve nyt. Det gjorde vi denne gang, for det var efterhånden ved at være en del år siden, vi sidst var kommet denne vej og Comosøen er altid et smukt syn.

Turen ned

Turen ned var gået så fint. Vi havde indlogeret os på vores sædvanlige hotel lige omkring Kassel da tiden nærmede sig for den første overnatning. Det ligger ude på landet midt i Naturpark Solling-Vogler; et meget smukt naturområde. Vi bruger gerne lidt ekstra tid på at køre væk fra motorvejen, når vi skal bo. Også for en enkelt overnatning.

På andendagen havde jeg booket værelse på endnu et hotel, vi kender fra tidligere. Det ligger lige, når man kommer ind i Østrig og er nemt at komme til. Vi sætter pris på, at vi ikke skal bruge en masse tid på at orientere os, når vi er på forretningsrejser. Tingene skal bare fungere og vi er tilfredse med en restaurant, der kan tilbyde hæderlig mad og herefter en god seng og morgenmad at stå op til. Alt det får vi begge de steder og denne gang fik vi oven i købet en aftensmad krydret med en dansehold, der øvede både salsa og wienervals for enden af vores bord i Østrig.

Hjemturen

Hjemturen blev en anden og jeg havde ikke booket overnatninger inden, så vi kunne bare køre og lade tid og trafik, stamina og stædighed bestemme. Derfor endte det med, at vi kørte hele vejen hjem. Lidt for hårdt. Lidt for langt. Lidt for fristende, for hvem vil ikke gerne hjem i egen seng?

Hjemme

Vaccinationerne

Fredag sidst på dagen skulle jeg vaccineres. Dobbelt. Covid og influenza. Måske var det de to? Måske var det den gamle virus, der bare ikke var helt besluttet på at forlade kroppen? Måske var det en ny virus? I hvert fald blev jeg lørdag morgen i sidste weekend voldsomt syg og siden har det taget mig hele denne uge at komme nogenlunde på højkant igen.

I går var første dag, hvor jeg følte mig omtrent som Liselotte igen. Jeg kunne heldigvis deltage i et besøg hos dejlige venner og også helt uden at have en fornemmelse af, at jeg trak smitte med.

Jeg nød dagen og aftenen. Jeg elsker, at vi altid spiller. Brætspil. Og griner og hygger os stort. Jeg var sent hjemme, så i dag er restitution og langsomt at begynde at vende verden rigtigt igen.

Udenfor er gråt med gråt på.

Indenfor er her også mørkt, men her kan jeg tænde stearinlys, brygge varm te og krølle mig sammen i sofahjørnet med strikketøjet og en god film, så det skal resten af søndagen nok bruges til. Langsomt vende tilbage til verden. Stille tempo. God mad. Hjemmesylt og hjemmebagt brød. Det bliver ikke meget bedre og så er jeg snart klar til endnu en tur ned gennem Europa. Tak :-)

PS – jeg strikker Oda Knit fra Skall-søstrenes nye, smukke strikkebog Strik – design, natur og nærvær.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide