På kanten af ingenting

På kanten af ingenting boede vi på årets sommerferie. Midt i et landskab ramt af ekstrem tørke. I en skovtykning med grillforbud og konstante opdateringer på de naturbrande, der hele tiden blussede op og igen kom under kontrol. Midt i Dordogne, som vi elsker. Og alt for tæt på Bordeaux, men alligevel i sikker afstand.

Aldrig bange

Vi var aldrig bange. Vi var aldrig usikre eller nervøse. Vi ved, at erfaringerne med naturbrande er omfattende i området, og de havde fået kontrol på den brand, der i et stykke tid fik alle til at holde vejret. Nu var der bare stille årvågen overvågning og den lejlighedsvise helikopteroverflyvning, som for børnene blot var en eksotisk og spændende begivenhed, når de fløj helt tæt forbi, for at holde øje med skovene omkring os.

Vi kom aldrig rigtigt ind i skoven

Vi boede omkranset af skov, men der var forbud mod at færdes i den i dagtimerne. Først efter klokken 22 måtte man igen træde ind på skovstierne og på det tidspunkt sov vores mindste mennesker sødt i deres senge. Derfor nåede vi aldrig ind i skovene omkring os, men vi nød at kigge derind og vi elskede alle sammen de rådyr, der hele tiden kom på besøg tæt omkring os.

I væggene boede hvepsene

Alle steder i stenvæggene boede hvepsene. De var desperate af tørst og sult, når aftenens relative kølighed endelig ankom, så vi endte med at opgive at spise ude. Vi blev simpelthen overfaldet af dem og det var ikke rart.

I stedet spiste vi indenfor i køkkenet. Vi havde et dejligt stort køkken og endda en stor spisestue, så der var rigelig med plads at boltre sig på, når vi var forvist på grund af de desperate hvepse.

Vi spillede spil. Vi spillede kort. Vi tegnede, malede, legede med biler og små dyr. Vi blæste sæbebobler og vi læste skønne historier. Om aftenen altså, for om dagen …

Vi levede i poolen

Vi var utroligt heldige med vejret i år. Lutter varme dage og de første mange dage var der faktisk så varmt, at alle foretrak at ligge i poolen hjemme i stedet for at tage ud.

Sikke vi dog nød den pool alle sammen. Børnene var ikke til at trække op af den, så de voksne etablerede skiftehold, så vi ind imellem kunne komme oven vande og tørre lidt.

Ikke de små! Det var rynkede rosiner, vi trak op under protest, når de skulle have lidt at spise eller drikke. Til sidst svømmede de selv hjemmevant rundt i poolen (naturligvis under opsyn) og havde ingen betænkeligheder ved at bruge også den dybe ende. De var så seje.

Vi tog tjansen

Kenneth og jeg havde taget tjansen med indkøb. Vi er drevne og vi samarbejder rigtig godt, så vi tog ud og handlede ind. Det tog os en brøkdel af den tid, vi skulle have brugt, hvis vi havde været flere afsted. Inden afgang kunne der indgives ønsker, så hver dag var der is og lækre snacks på listen og efter nogle timer var vi igen hjemme og i poolen i en fart.

Vi måtte ikke grille på grund af den konstante fare for naturbrande og det tørre landskab, men vi klarer os sagtens uden. Råvarerne i Dordogne er udsøgte og der er bare ingen der, der spilder appetitten på noget, der ikke er i orden. Derfor er det let at lave dejlige måltider med skønne salater, lækkert brød, gode oste og udsøgte slagtervarer. Vi nød det hele hver eneste dag, hvis vi altså ikke spiste ude.

Stedet var perfekt

Det er altid spændende at ankomme til et sted, man ikke har været før. Lever omgivelser og hus op til forventningerne? Er alt, som det skal være? Kan alle trives og få en dejlig ferie?

Heldigvis havde vi ramt plet også i år. Alt fungerede og vi havde masser af plads til både store og små.

Vi boede på landet, men havde ikke lang vej til de byer, vi gerne ville besøge og allerede nu er kendte med. Det tog kun ti minutter at komme til et af de store supermarkeder, vi kender og har handlet i adskillige år efterhånden. Det er nemt at finde rundt. Det sparer en masse tid, som i stedet kan bruges på at være sammen, så det benyttede vi os selvfølgelig af.

Vand valgte vi

Vi havde igen lejet et pool-hus. Det er kostbart. Det ved alle vi, som har prøvet at leje i udlandet, men vi synes, at det er alle pengene værd og jeg sparer gerne op til det, fordi det bringer så meget sjov, glæde og underholdning til alle aldre.

I år var ingen undtagelse, og de flittigste brugere af poolen endte med at blive Elias, Sienna og oldemor på snart 85. Som de dog hyggede sig sammen og jeg er så utroligt taknemmelig for, at vi har samlet så dejlige minder. Sikke der er blevet svømmet, grinet og pjasket af de tre hver eneste dag.

Badesøen

Det skulle også vise sig, at vi selvfølgelig stadig kan lære nyt. I baghaven lå nemlig den skønneste badesø; Lac de Pombonne, omgivet af smuk natur og med et virkelig skønt lille fransk spisested/bistro; La Guinguette de Pombonne.

Stedet er meget populært blandt de lokale og en af søndagene, vi var der, var der fyldt med lokale, der tydeligvis bare hyggede sig helt enormt med at bade, solbade og spise enten medbragt eller købt oppe i bistroen. Stemningen var i top og stedet var meget velbesøgt.

Oppe på bistroen kunne man købe koldt og varmt at drikke, mad at spise og så skulle man enten bestille i forvejen eller være mere end almindeligt heldig, hvis man ville sikre sig en plads ved et af bordene. Her kom vi mere end én gang og vi endte faktisk med at spise ved søen på vores sidste aften sammen.

Den bedste ferie

Det er altså ikke på grund af selskabet, jeg er blevet tenderende til hvidhåret. Vi har nemlig haft den dejligste ferie. Jeg er så helt utroligt taknemmelig for at have muligheden for at holde ferie fire generationer under samme tag. Der er ikke faldet et eneste knubbet ord og jeg tror faktisk, at alle har hygget sig.

Det er måske solen og mest alderen, der gør håret gråt og hvidt og jeg er så fint tilpas med det.

Mor er hvidhåret. Det vil jeg også gerne være, så jeg venter tålmodigt på, at det hele taber farven. Indtil det sker, spørger jeg med jævne mellemrum familien, om de ikke synes, at jeg skulle prøve at blive klippet kortere. Sådan en slags rodet page måske, men nej! De mener ikke, at jeg kan tåle at blive klippet, så jeg strides fortsat med en manke, der lever helt sit eget liv og meget, meget sjældent får lov til at hænge, som på fotoet ovenfor.

Måske skulle jeg bare bestille den frisørtid …

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen på FACEBOOK. Jeg kan også følges på Instagram.