Så er tiden åbenbart kommet for den slags. Jeg opdager lige, at yngste har investeret i Vi Unge og kan ikke lade være med at undres.
Hvornår pokker er interessen for det blad blevet så stor, at hun gerne investerer 33 af sine hårdt tilkæmpede og meget slidsomt tjente kroner i det. Det plejer at være slikkepinde og tyggegummi, der belaster hendes budget, men jeg er for langsom…
Nu læser hun om mode og kommer med billeder, peger og spørger hvad jeg synes. Hun læser om følelser, drenge og spirende kærlighed. Hun læser om stoffer, alkohol og den første gang. Hun synes det er et fedt blad!
Jeg har aldrig læst Vi Unge, men nu lader det til, at det blive en permanent del af mit pligt-læsestof, for selvfølgelig er jeg nødt til at følge med i, hvad yngste læser, men det skal ingen hemmelighed være, at bladet aldrig tidligere kunne fange min interesse.
Nu har de haft næsten 30 år til at forbedre konceptet. Jeg håber, at jeg bliver positivt overrasket…
16 kommentarer
Andreas Haugstrup
27. januar 2006 at 11:56Jeg ville holde mig til slikkepindene.
Liselotte
27. januar 2006 at 08:42Åh ja Rasmus, der har du jo formentlig ret :-)
Rasmus
26. januar 2006 at 23:47Altså, det jeg mente var selvfølgelig at drenge er på vej til at blive den store interesse. Hvorfor ellers begynde at læse “ungdomsmagasiner”? … :D
Liselotte
26. januar 2006 at 20:08Ja, det er hun Maltesen :-)
Maltesen
26. januar 2006 at 19:38Lyder som om yngste er på springet til teenagealderen :-)
Liselotte
26. januar 2006 at 18:02Sikke klog jeg bliver i dag :-)
Ella
26. januar 2006 at 18:01Du kan glæde dig til den nye epoke i Olines liv, og nyd den :-)
Det har været sjovt at følge med i de forskellige blade. Ældste købte fodboldsblade, og tapetserede væggene med plakater derfra.
Mellemste købte Mix, og det var billeder herfra der fyldte væggene, hvor Pamela Anderson kom fra, ved jeg ikke; men hold da op nogle billeder!
Yngste er vokset fra bladene, men hun klippede flittigt i Vi Unge. Små billeder, store billeder – tæt – tæt- det var et helt kunstfærdig collage over alle 4 vægge.
Mette
26. januar 2006 at 17:56Ja, de bytter billeder af unge smukke filmstjerner og popstjerner. Jeg er ikke tidligere stødt på fænomenet….
Liselotte
26. januar 2006 at 17:52Nej hvor sjovt Mette… bytter de billeder af deres idoler? Oline har slet ikke idoler, men vil gerne læsestoffet i bladet. Måske kommer hendes trang til udklip på et senere tidspunkt…
Mette
26. januar 2006 at 17:49..velkommen i klubben, Liselotte. Min datter på 11år investerer på skift i Vi Unge, Olivia, Mix, Her og Nu, Kig ind – you name it. Dog tror jeg ikke, at hun når at læse noget i bladene, inden hun har klippet dem i stumper og stykker for at gemme billeder af “idolerne”….. Hun har ca. 25 kg. mapper, som hun gerne slæber med i skole for at bytte udklippede billeder. Jeg mener, jeg byttede da glansbilleder…..!
Liselotte
26. januar 2006 at 17:32Åh jo… det var også dem jeg bestilte Rasmus, men man får ikke altid, hvad man beder om – gudskelov :-)
Rasmus
26. januar 2006 at 17:12Drenge, siger jeg bare. Drenge. ;)
Liselotte
26. januar 2006 at 13:18Det går stærkt Therese :-)
Therese
26. januar 2006 at 13:10Haha, jeg har også læst Vi Unge. Men jeg læste også Mix, Bravo og mange andre. Kærestens lillesøster er 14 og har også læst Vi Unge. Synes det går for meget op i mode og reklamer. Men altså, det gør mit Eurowoman også….synes bare det er tidligt at begynde at bekymre sig om den slags?! Det går hurtigt i den alder.
Katja (lillesøster) har lånt et par af mine stiletter til skolefesten, hvor hun også har sparet sammen til en smart kjole (som jeg selv gerne ville ha) ja….synes ikke det er så længe siden hun legede med BRATZ dukker på Barbie måden…
Liselotte
26. januar 2006 at 13:10Det er med den indgangsvinkel jeg vil tage hul på bladet Conny – som en mulighed for indsigt og forståelse :-)
conny
26. januar 2006 at 13:08Da min yngste (nu 15) nåede til Vi Unge, glædede jeg mig til at se hvordan det var i dag, for jeg hørte til typen, der ku li at læse om idoler og pige/dreng-følelser og den slags og slugte Vi Unge for 30-35 år siden.
Der var ikke sket det helt store! Sproget er selvfølgelig mere up-to-date. Men spørgsmålene i brevkasserne kunne have været fra den gang – og det var næsten det sjoveste.
Men glæd dig alligevel – det er en måde at lære om de unges liv på.