Lidt om mig…

Mit navn er Liselotte. Øjnene er grå/blå og håret efterhånden leverpostej, så der er frisører i nærmiljøet, som er meget glade for mig og mine striber, mens de utålmodigt leder efter de grå hår, jeg burde have beundrer det ivrigt voksende antal grå hår.

Jeg er bosiddende i Aalborg, eller nærmere bestemt i Gug, en forstad til Aalborg. Er ellers født og opvokset i og omkring Aalborg, men boede fra 1984 – 1996 i København og omegn.

Jeg er uddannet reklametegner og grafiker i 1986. Uddannet delvist på Nordjyske og delvist på et københavnsk reklamebureau. Siden hen er jeg uddannet tegnsprogstolk i 1996. Jeg er selvlært web-designer og har i mange år arbejdet med en blanding af tolkning og web-design, grafik og illustrationsarbejde. Jeg har siden august 2014 arbejdet i vores egen virksomhed, hvor jeg fungerer som grafiker, blæksprutte og medejer af Garnudsalg.dk, en både fysisk- og internetbaseret butik med fokus på garn og tilbehør af høj kvalitet solgt til priser, som gør det både sjovt og overkommeligt at udleve de kreative og håndarbejdsrelaterede ideer nogle af os heldigvis har :-)

Som navnet på min side antyder, så var min mening egentlig at slagte et par hellige køer. Et er intentioner, noget andet virkelighed…

Min side har langsomt fået lov til at udvikle sig til det den er i dag. En samling øjebliksbilleder som tilsammen giver et meget godt billede af min hverdag. Der bliver ikke slagtet mange køer, men til gengæld skrevet lidt om alt mellem himmel og jord.

Nogen gange er det bragende uinteressant, ind imellem kan der forekomme guldkorn, men mest af alt er det bare en samling humoristisk eller kedeligt vinklede billeder af den virkelighed der omgiver mig. Finder du den læseværdig er du meget velkommen igen og skulle den forekomme dig uvedkommende, skal du have tak for dit besøg.

Jeg kan kontaktes på: liselotte[snabela]slagtenhelligko[.]dk

Herhjemme…

Mit privatliv deler jeg med Kenneth, som er min kærlige, omsorgsfulde, tossede, sjove og gavmilde livsledsager. Vi har sammen været så heldige, at vi i vores liv også har vores dejlige, kloge og ualmindeligt opfindsomme datter, Oline. Oline havde også en fantastisk storebror, Alexander, som blev 16 år gammel. Vi mistede ham den 29. november 2006 og savner ham fortsat hver eneste dag. Sådan vil det være altid, tror jeg.

Oline er forlængst flyttet hjemmefra og bor sammen med hendes skønne kæreste, Mikael. Hun har uddannet sig til sygeplejerske og selvom jeg helst er fri, så ville jeg ønske hende som min sygeplejerske, hvis jeg nogensinde skulle blive indlagt. Hun er et enestående dejligt menneske.

Foruden os talte familien også en hund ved navn Oskar. Han optrådte med jævne mellemrum på disse sider. Ikke fordi han skulle, men fordi han kunne.

Oskar blev en del af vores familie i august 2003 – kun 8 uger gammel – så da vi mistede ham 21. oktober 2019, var han en gammel ven, som fik en stille og fredelig død. Jeg savner ham hver eneste dag.

Et levn fra 1863

Vi bor på en gammel gård midt i et helt gennemsnitligt villakvarter. Gården er ganske enkelt en livsdrøm, men den er ikke mere permanent, end vi er enige om, at den formodentlig har tjent sit formål om nogle år. For nu er vi stadig meget glade for stedet og ikke helt klar til at give slip.

Drømmene vi stadig har

Vi er stille gået i gang med at realisere nogle af de drømme, som har måttet ligge og slumre i årene med børn. Det er spændende og vi glæder os hver dag over den tid, vi lige nu befinder os i.

En af Kenneths drømme har altid været at få et sommerhus. Jeg ville ikke. Jeg syntes ikke, at vi havde tid eller overskud til endnu et sted at vedligeholde, men sidste år slog vi til. Nu ejer vi en perle lige der, hvor jeg vil være. Ved Vesterhavet, midt i et smukt, fredet naturområde og med et lille, charmerende hus, som lige akkurat rummer os og det liv, vi gerne vil leve der.

Jeg er gift for livet…

At leve tæt på mennesker med indsigt, intellekt og nysgerrighed på livet er en gave, som jeg påskønner hver eneste dag – og så er det vanedannende – på den gode måde…

Kort men godt…

Jeg ser stort set aldrig tv, men øver mig. Til gengæld kan jeg lide at læse. Jeg laver altid et eller andet som kræver sikker farvesans. Jeg er glad for smukke farver, men går næsten altid i sort.

Jeg strikker, hækler, læser, elsker, spiser, tegner, designer og alt muligt andet, som kræver et minimum af hjerneaktivitet. Jeg læser, debatterer, skriver, filosoferer, lærer og alt sammen kræver maksimal hjerneaktivitet. Jeg underviser og jeg undervises. Jeg udvikler og udvikles. Jeg bestræber mig på at leve hver dag, som var det den sidste. Jeg gør det så godt jeg kan.

Jeg er, ifølge Keirseys test, en ESFP – og det er nok ikke skudt helt ved siden af. Jeg kan fylde frygteligt meget i et selskab og jeg er god til at stikke dig en historie eller to, som du med sikkerhed kan grine af, men dit velbefindende ligger mig konstant på sinde og jeg tier, når der er brug for det. Jeg elsker en god historie og dem er vi fyldt af allesammen, så jeg er faktisk en rigtig god lytter, når det kommer over mig.

Ifølge testen burde jeg beskæftige mig med reklame, design, mennesker og undervisning. Jeg gør det hele, så der er en grund til, at min grundstemning er lys og jeg i hverdagen næsten altid er glad og tilfreds. Jeg synes faktisk, at jeg er en meget heldigt menneske og jeg glædes over det dagligt.