Post-corona Post-corona er lige nu. Jeg er stadig lidt tæt i næsen og mere træt end før corona, men ellers er jeg sluppet utrolig heldigt… Fortsæt med at læse →
Verden vokser på trods Min verden vokser på trods af pandemien. På forunderlig vis udvides den hele tiden og jeg elsker, at det er sådan. Jeg lærer nyt.… Fortsæt med at læse →
Valget faldt på farver Valget faldt på STRIPES og farver og Kenneth replicerede med et: “Den kommer du aldrig i …”, men jeg har tænkt mig at bevise… Fortsæt med at læse →
Sådan kan det gå … Nå ja, sådan kan det gå … og så er den ikke længere, tænkte jeg, da jeg endelig var færdig med min Vetur og… Fortsæt med at læse →
Vi er flyttet hjem på Tjørnevang for en tid Vi er flyttet hjem for at arbejde her fra for en tid. Set i lyset af den bekymring vores sundhedseksperter har omkring den nye,… Fortsæt med at læse →
Søndagsflittig hænder Mine hænder er søndagsflittig hænder. De arbejder hele tiden. De skifter mellem vasketøj og strikketøj. Jeg får noget fra hånden, som man siger. Det… Fortsæt med at læse →
Strik er livsglæde og meningsfyldt tidsfordriv Strik er kilde til livsglæde og så er det meningsfyldt tidsfordriv, hvis du spørger mig. Jeg strikker hver dag. Lidt eller meget afhængig af… Fortsæt med at læse →
Iris Iris er strikket færdig, monteret, blokket og klar til brug lige i tide til det efterår, der for alvor synes at have landet omkring… Fortsæt med at læse →
Jeg når aldrig at indhente mig selv En langsom dag folder sig ud og jeg når aldrig rigtigt at indhente mig selv. Måske er jeg heldig, at det sker inden aften,… Fortsæt med at læse →
