Slagt en hellig ko

Garter Yoke Cardigan

Skrevet lørdag 13. marts 2010 klokken 18:42 af Liselotte og gemt i · Strik & Hækling

Ti pinde. Ti sølle pinde, så var jeg klar. Tænk at den slags kan tage flere uger. Det kunne det altså her på matriklen, hvor Garter Yoke Cardigan har været længe undervejs, uden jeg kan forklare hvorfor. Mønstret er lige ud ad landevejen, men måske til den kedelige side, så det kan forklare lidt, men ikke det hele, for det har været fortrinlig tv-strik.

De sidste pinde blev strikket stående ved spisebordet. Ikke fordi det var nødvendigt, men fordi det var smart. Rundt og rundt på et ærme kræver, at man vender HELE strikketøjet hele tiden og det er meget nemmere at gøre, når man står op og lader bordet bære vægten af strikken. Det er bare et frisk vrid i et kry håndled og man er klar igen på et splitsekund.

Efterfølgende var der en smule ender at hæfte, men ikke noget, som ikke var overkommeligt. Trøjen er strikket oppefra og ned og samlet i ét stykke, så det var ikke mange tråde, der skulle tæmmes. Til gengæld var der TI knaphuller og dermed TI knapper, der skulle syes i trøjefronten, inden den endelig kunne få en blid vaskemaskinebølge med en sjat shampoo ihældt, inden den blev lagt til tørre.

I morgen er den klar. Det er jeg også, for den er simpelthen rigtig god både hvad angår model og farve.

Fakta:

Design: Garter Yoke Cardigan.

Garn: Cascade.

Farve: Ireland.

Pinde: 4½ – naturligvis mine elskede KnitPicks.

Ny teknik: Ingen.

Bemærkninger: Et herligt stykke strik, som kunne gentages. Pasformen er lige i skabet. Det klæder de fleste med lidt talje og man bliver jo helt glad, når man opdager, at man har én :-)

Del på Facebook

→ 3 kommentarer

Effekt blød

Skrevet lørdag 13. marts 2010 klokken 18:00 af Liselotte og gemt i · Livskvalitet, Lykke

Blød, varm og grundglad. Sådan er jeg lige nu. Blød og varm, glad ned i maven og fuld af grin, snak og inspiration. Sådan er det at være sammen med Anne. For mig altså. For andre er det måske noget andet, men for mig er det ren og uforfalsket hygge og lov til at være mig uden filter. Det er dejligt.

Vi når så meget, når vi er sammen. Jeg ved ikke hvordan, men vi er begge effektive mennesker, så måske er det derfor. I dag nåede vi omkring seks strikketøj, god kaffe, verdensvending og så lige en smuttur indenom centrum, fordi vi lige måtte ind i Designværkstedet efter knapper til mig, hen forbi Kalejdoskop, fordi den ligger lige for og overfor ligger jo Penny Lane, som bød sig til med lækkerier, som kunne hjemtages til den sene frokost. Efter en times tid, var vi hjemme igen. Effektivt tidsabsorbering må man sige.

Vi have grantræerne på bordet. To styk forskellige og alligevel så ens stykker fantasi. De bliver fantastiske begge to og i farten lærte Anne mig ny strikketeknik. Jeg ELSKER at blive klogere og jeg ELSKER at lære nye strikketeknikker at kende. Jeg kan de teknikker, min farmor lærte mig som ni-årig, da jeg sad ved hendes køkkenbord og strikkede og så har jeg gennem årene selv suppleret med de nye teknikker, som har vist sig nødvendige for at strikke ønskestrikken. Det er det.

I dag lærte jeg en ny teknik, som jeg kommer til at bruge rigtigt meget. Jeg si’r tak :-)

Den opmærksomme læser vil bemærke den lille åbenbaring oppe i venstre hjørne på billedet ovenfor. Er der nogen, som ved af at gøre mig glad, så er det Anne, som med sikker hånd strør om sig med verdens bedste gaver. Hun er så god til det med gaver. Tænk engang, der var et af Wiinblads smukkeste fade til mig…

En klassiker. På bagsiden står: “Familien Danmark – tegnet for IMERCO i anledning af 50 Aars Jubilæet af Bjørn Wiinblad – Nymølle, 1978″. Jeg bliver altid så glad af hans finurlige streg. Sådan har det altid været. Nogen hader ham, men han gør mig glad.

Jeg siger bare, at jeg véd godt, at du ville ønske, at det var dit, men det er altså mit nu. Og jeg ELSKER det. Og Anne.

Del på Facebook

→ 2 kommentarer

Hep og så i gang!

Skrevet lørdag 13. marts 2010 klokken 08:55 af Liselotte og gemt i · Øjebliksbilleder

Jeg har lige fået en sms. Engesvang er forladt i fin stil og med den turbo, der er monteret på Annes bil, skal jeg vist snart have sat kaffen over. Ind imellem kan der måske lige findes energi til de sidste 10 pinde. TI PINDE! Ti pinde er alt, der mangler. Det har de så gjort længe. Hvorfor? Det ved jeg ikke, men nu skal det være. Om et øjeblik…

Rigtig god lørdag til dig :-)

Del på Facebook

→ 9 kommentarer

Et sted for drømme…

Skrevet lørdag 13. marts 2010 klokken 00:12 af Liselotte og gemt i · Haveliv

Så har Claus slået dørene op til passionen. Hans, din og min. Det bliver mageløst, er jeg sikker på.

Hjertelig velkommen til Blogland, Claus :-)

Del på Facebook

→ 6 kommentarer

Fredagstrivsel

Skrevet fredag 12. marts 2010 klokken 18:46 af Liselotte og gemt i · Familien, Hverdagslykke, Mad

Kenneth har lovet at lave sin gode, stærke udgave af klassikeren Boller i karry.

Den er ikke for tøsedrenge.  Man sveder, når man spiser den. Der er rigeligt med alle de gode sager i den. Den smager, så englene synger og Oline sukker henført, når hun præsenteres for aftenens menu. Hun elsker den ret og jeg gør det samme, så jeg påtager mig glad og gerne oprydning og andet praktisk, hvis bare han gider og det gør han…

Nu sidder jeg ved spisebordet og underholder. Det er slet ikke nødvendigt længere, for der er fri adgang til nyhederne, som serveres i stuen. Så er jeg pludselig ikke så interessant længere. Det er i orden med mig.

Jeg fifler i stedet med prikker i den sidste rest af dagslys. Prikker, som måske kan ende, som nye, varme grydelapper. Hvem ved? Ikke jeg!

Del på Facebook

→ 8 kommentarer

IKB

Skrevet fredag 12. marts 2010 klokken 15:40 af Liselotte og gemt i · Farver

IKB aka International Klein Blue.

I 1947 begyndte maleren Yves Klein at male monokromt, fordi han gennem denne proces havde en forestilling om, at han frigjorde sig fra enhver forventning om form og indhold. Han fortsatte gennem en årrække med disse farveekspressioner. Et tiår senere havde Klein udviklet og patenteret sit varemærke; IKB, den karakteristiske blå farve, som for øvrigt har Hex #002FA7, hvis du er vild med den.

Yves Klein malede, inden sin død i 1962, i omegnen af 200 monokrome malerier med IKB. Èt af dem hænger på Tate. Måske en dag, jeg kommer forbi.

Heidi skriver i kommentarsporet i indlægget nedenfor “Når du elsker blå, vil du sikkert NYDE at fordybe dig i Yves Kleins Blue og så se den gule firkant, som opstår på væggen ved siden af, når man kigger væk.” og hun har ret. Jeg ville nyde at fordybe mig i farverne, for jeg elsker farver og jeg elsker jo blå.

Den gule farve, som opstår på væggen, når man kigger væk, er komplementærfarven til blå. Hjernen kompenserer og brillerer og sender billeder af modsætningen op til oplevelsescentret, som taknemmeligt og grådigt rækker ud efter gult. Jeg kan lide forestillingen om den grådige hjerne, som vil oplevelser og skaber dem, når det passer den. Tak for det, siger jeg bare.

Del på Facebook

→ 5 kommentarer

Indigo

Skrevet fredag 12. marts 2010 klokken 11:42 af Liselotte og gemt i · Strik & Hækling, Øjebliksbilleder

Er man glad for farver, er man også tilbøjelig til at finde de fleste af dem både dragende, smukke og fristende. Om ikke andet, så periodevist. Pludselig kan man få et passioneret forhold til hadefarven (jeg er f.eks. blevet venligere stemt overfor gul og orange) og man kan ikke længere tåle den farve, som i lange perioder har fulgt en i tykt og tyndt, men synes nu, at alt skal være grønt, lilla, orange eller noget helt fjerde.

Jeg ved ikke, om alle har en grundfarve. En farve, som gennem hele livet bliver ved med at forekomme smuk. Jeg har. Blå har fulgt mig hele livet. Ikke alle slags blå, men mange, mange af nuancerne elsker jeg.

Indigo er en af yndlingene. Smuk, dyb og i sin mættede form omtrent violet. Den toner fantastisk i nuancer, som alle føles som venner af mit inderste. Genkendelse, glæde og ro er ting, jeg forbinder med blå og mine øjne søger den altid, når jeg er omgivet af mange farver.

Et lille stykke hæklet vidunder er på vej… med indigo…

Det ser lovende ud. Meget lovende. Og det ville også klæde ham, jeg elsker. Indigo.

Del på Facebook

→ 17 kommentarer

Fredagsglæde

Skrevet fredag 12. marts 2010 klokken 09:57 af Liselotte og gemt i · Livsglæde, Øjebliksbilleder

Fredagsglæde er noget, jeg har nok af…

Jeg elsker fredag! Fredag er ugens bedste dag, hvis du spørger mig. Afslutning på ugen og indledningen på weekender, som ofte indeholder alle de ting, jeg holder allermest af.

Denne weekend bliver ingen undtagelse. Afslappede timer i godt selskab, gode bøger, naturen, god mad, ud i byen og snuse, improviseret sjov og ballade og ikke mindst gode venners dejlige selskab. I morgen kommer eksempelvis Anne. Spørg lige, om jeg glæder mig :-)

Kan du have en rigtig dejlig fredag :-)

Del på Facebook

→ 13 kommentarer

Compression Plugin created by Jake Ruston - Sponsored by Waste Oil Heater.

Jimmy