Jeg har været til Strikkeweekend på Samsø. En drage modtog mig. Altså efter Birte Snedker havde budt varmt velkommen til hendes skønne plet; Sælvigbugtens Camping. Sikke en skøn kvinde med sans for at være til stede og yde service med et varmt smil og så har hun altså en af landets smukkest beliggende campingpladser, er jeg sikker på. Sikke et dejligt sted.

Dragen var altså ikke særlig farlig, men den var farverig og garanteret varm at ligge op ad eller på, hvis man turde. Jeg gjorde ikke!

Det var et arrangement, jeg var meget spændt på, fordi jeg aldrig har deltaget i noget, der lignende. Fanø Festival har jeg naturligvis hørt om, men aldrig fundet tilstrækkelig med interessante workshops til, at jeg ville rive tid ud af kalenderen og penge op af lommen, så det var bare rigtig dejligt, da Kenneth besluttede sig for, at hans medarbejdere skulle af sted på inspirationstur til Samsø, fordi de bare gør et kæmpestort stykke arbejde hver eneste dag.

Lisette og Kirsten er gæve kvinder med styr på det, de laver. Det er værd at sætte pris på med en tur til Samsø, syntes han. Jeg er enig.

Lone og jeg tog med, fordi vi begge elsker at strikke, men vi gjorde det kun, fordi Lisette og Kirsten syntes, at det kunne være hyggeligt, hvis vi alle tog af sted. De havde da helt ret :-)

Der var ind imellem høj sol og udsigt til havet fra vores dejlige hytte. Vi boede på ganske få kvadratmeter, men hold nu op som det var hyggeligt. Der blev grinet godt og grundigt i den hytte, kan jeg godt love jer. Ind imellem så højt, at jeg frygtede, at vi stod overfor en bortvisning, men det skete heldigvis ikke.

Der blev strikket hele tiden og allevegne. Der var så mange strikkende kvinder med vidt forskellige projekter, at man hurtigt kunne fortabe sig i dem. Jeg havde valgt at tage den nemme løsning og strikke et sjal i retriller. Et af de sjove ganske vist, men uden meget store udfordringer, så jeg snildt kunne strikke og snakke og være nysgerrig på én gang.

Anderledes så det ud med Lisette, som strikkede på det smukkeste sjal designet af Ruth. Det hedder Forglemmigej og er utrolig spændende, men faktisk vakte Lisettes fingerclips næsten lige så stor opsigt, som hendes strik gjorde det. Det er en gardinclips, som passer perfekt på Lisettes finger og bruges til at holde de to tråde adskilt. Du skulle se hendes tempo. Det er imponerende, så den gør sin gavn, den clips.

Vi slap heller ikke for styrtregn på Samsø. Ligesom resten af landet, fik vi også en ordentlig skylle eller to i løbet af lørdag eftermiddag, men det klarede jo op igen og resten af aftenen var skøn.

Faktisk var den så skøn, at to af os – og nej, jeg var ikke den ene – ville ned og bade i Kattegat. Det var kækt! Jeg troede ikke helt på, at det ville lykkes dem at komme i, for det blæste mere end halvanden pelikan og os på land kunne knapt stå fast, men ikke om den slags petitesser stopper en, der er dedikeret nok. Eller to.

Som du måske kan fornemme, var der ingen generende varme, men damedyppet var snart en realitet og respekt fik de i hvert fald her fra, for nogen fornøjelse tror jeg altså ikke på, at det var. Også selvom de insisterer på det modsatte.

Jeg nåede at sove sammenlagt 7 timer i denne weekend. Jo, jeg mener fra fredag morgen til søndag aften. Det er lige i underkanten, men det var pokkertagemig skægt og så kan man jo det meste, har jeg erfaret.

De lyse nætter havde fornøjelse af mig og omvendt. Jeg elsker dem!

Vi var på workshop lørdag eftermiddag med Hanne Pjedsted. Strik med fine finesser og delikate detaljer var overskriften og det var bare sjovt og berigende og Hanne er en skøn underviser, som jeg gerne gider bruge meget mere tid sammen med. Hun er legebarn. Det kan jeg lide :-)

Resten af de workshops der var udbudt, og vi havde interesse i, var desværre allerede udsolgt, da vi købte billet, så vi nøjedes med at lade os inspirere af hinanden og alle de andre skønne deltagere resten af tiden.

Det betød så også, at vi søndag var fri til at gøre, som vi havde lyst. Vi havde lyst til at se Samsø, for på det tidspunkt havde vi været på øen i halvandet døgn og kun set færgehavnen, en landevej og campingpladsen og det var simpelthen ikke fair overfor øen. Vi pakkede bilen og drog af sted så tidligt, som vi blev færdige til. Vi tog, på Birtes anbefaling, vejen til Stavns, hvor fra vi ville bevæge os nordpå i første omgang.

Fra Stauns kørte vi ud til Langør, hvor vi vendte på havnen, nød naturen og udsigten til holmene. Bagefter kørte vi langs Østerhede op mod Mårup, Østermark og siden Nordby.

Der er altså utrolig smukt på Samsø. Jeg blev straks forelsket i, at der er så oprindeligt. Sådan lidt uforstyrret og smukt, stille og ensomt på sine steder. Det kan jeg godt lide. Det er sikkert ikke sådan i højsæsonen, men fornemmelsen var der nu og jeg kunne lide den. Jeg kan også lide, at øen er så lille. Faktisk er jeg vild med den og jeg er helt sikker på, at jeg må tilbage og have Kenneth og Oline med, for de skal også opleve øen.

Vi nåede Nordby på ingen tid, for øen er jo ikke større, end en cykel kan gøre det derovre.

Vi brugte lang tid og en del af Kongens Mønter i Nordby. Faktisk de fleste af dem. Vi gemte lidt til frokosten, som vi endte med at indtage i Ballen nede på havnen.

Vi smuttede ind på Dokken, hvor de sent skal glemme de tosser, der optrådte på slap line både ved siden af, på siden af og oppe i husets kutter. Åh jo, vi havde stort spas ud af, at der kunne poseres på rælingen. Det havde det store selskab af pensionister ved bordene på den modsatte side af restauranten med sikkerhed også. De glemmer os formentlig aldrig.

Undskyld. Måske.

Og tak. Tak til Kenneth for at sende os af sted. Tak til alle jer skønne kvinder, jeg mødte og følte mig i umanerlig godt selskab sammen med. Tak til Birte Snedker og Jytte Vadstrup for et fantastisk arrangement.

Alt var mere end i orden. Intet var der at klage over. Maden var fantastisk. Servicen var i top. Man følte sig bare så forkælet. Der er simpelthen kun ros til dem, for de er en stor del af forklaringen på, at jeg er kommet hjem fra en ganske aldeles og helt igennem vidunderlig strikkeweekend på en ø, jeg besøgte for første, men bestemt ikke sidste gang. Tusinde tak til jer :-)