Nyt fra pindene – et strikket babytæppe

28. juli 2015

Nyt fra pindene

Jeg har fået strikket lidt i min sommerferie. Ikke nær så meget, som jeg havde planlagt og håbet, men omstændighederne gjorde, at det ikke blev sådan. Lidt blev det nu alligevel til og blandt det lidt voksede også et lille, skønt og strikket babytæppe frem. Det er en søskende til det babytæppe, jeg lige akkurat nåede at gøre færdigt, inden vi skulle af sted på ferie. Nu er de to. De er så fine, synes jeg.

Jeg har ikke fundet navne endnu. Jeg har heller ikke skrevet opskrifterne endnu. Jeg mangler billeder. Jeg når det nok og mens jeg venter på et hul med plads til den slags udskejelser, strikker jeg videre på lidt småting. De er hemmelige. I hvert fald en tid endnu :-)

eL Borini

28. juli 2015

Vi var ude at spise ganske få gange på vores sommerferie. Vi kan nemlig godt lide at lave mad og vi kan lide, at råvarerne er friske og udvalget bredere, end vi kender det fra Danmark. Det giver lyst til at spise grønt, sprødt og masser af lækkert kød, fjerkræ og ikke mindst fisk og skaldyr. Der var dog aftener – specielt i de sidste dage af ferien – vi nød, at køkkenet ikke var vores.

En af aftenerne tog vi til Issigeac for at prøve en af byens hyggelige restauranter; eL Borini. Den ligger i starten af byen lige overfor Palais des Eveques de Sarlat (Biskoppen af Sarlats palads), så vælger man – som vi gjorde – at sidde udenfor i den hyggelige gårdhave, har man udsigt til bagsiden af biskoppens palads, som nu ikke er sådan særligt grandiost. Til gengæld er gårdhaven utrolig stemningsfuld med udendørs springvand og blomster og slyngplanter allevegne.

eL Borini

eL Borini

Vi startede ud med en aperitif. Vi valgte en Kirr Royal, fordi det er noget, vi ellers aldrig drikker og det passede på en eller anden måde rigtig fint med, at vi har mistet min svigermor for nylig. Hun og jeg har drukket meget Kirr gennem tiden, fordi det virkelig var noget, hun elskede, så hun fik naturligvis en stille tanke den aften.

Vi fik serveret små, lækre appetitvækkere, Der var tortillas, melon og skinke og en skøn oliventapenade, mens vi kiggede menukortet igennem.

Alle valgte forskellige ting på menukortet. Oline var vist den, der tog prisen for den mest omfangsrige forret. Hun valgte at smage på en Déclinaison de Foie Gras de Canard IGP Périgord, som var en symfoni af varianter af andelever. Hun blev udfordret på både smag og tekstur. Vi var to, der hoppede på Foie Gras Mi- Cuit au Monbazillac sur Pain d’épice avec Chutneys de Pommes et Gingembre, som var en skøn udgave af Foie Gras med en frisk kompot af ingefær/æble og en valgte Salade Gourmande, Vinaigrette aux Noix du Périgord – en dejlig, klassisk salat fra området.

Forretterne var omfangsrige og vi blev omtrent mætte, inden vi var gennem dem. Alligevel havde vi lyst til sætte tænderne i hovedretterne. Oline fik Confit de Canard IGP Périgord, Sauce Mandarine et Gingembre. Amanda valgte også and og Kenneth og jeg valgte Plats Gourmand (dagens ret), som var det mest møre lam, jeg nogensinde har spist. Det smagte pragtfuldt.

Vi drak en rigtig god rosé til maden. Vi lod tjeneren vælge en af de lokale vine. Det var en fornuftig beslutning.

eL Borini

Vi fik plads til en dessert. Pigerne og jeg valgte sødt. Kenneth valgte lidt forskellige oste.

eL Borini

Det var en hyggelig aften med skøn mad, dejligt selskab og med temperaturer, der gjorde det til en nydelse at sidde udenfor i frisk, lun luft med duft af sommer og sol. Mætte og glade kørte vi hjem gennem en lys sommernat med udsigt til marker med solsikker, vin og halm. Vi så vilde kaniner og katte på jagt, da vi kørte ind ad den lille, smalle vej, som ledte til det, der var vores hjem i to skønne uger i det Dordogne, der har taget mig med storm.

Jeg glæder mig til næste gang, jeg skal spise på eL Borini ♥

Der var ingen vej udenom

26. juli 2015

Der var ingen vej udenom. Vi skulle hjem i går. Ferien sluttede med skønt vejr og en smuttur ind til Issigeac for at spise fredag aften, inden vi vendte hjem for at pakke det sidste.

Vi ville være klar til tidlig afgang og vi havde lagt en plan for hjemturen, for det betaler sig at bruge lidt tid på at planlægge ruten, når man rejser i de samme uger, som resten af Europa medmindre, man er ligeglad med risikoen for at køre i meget tæt trafik, chancen for kø gennem de forskellige flaskehalse, der er på Europas mest besøgte motorveje og i det hele taget de ekstra krav sådan en køretur stiller, når vi er mange trafikanter samlet på lidt plads.

Klokken var endnu ikke seks, da vi satte os til rette i bilen og lagde fra land. Vi kørte nordpå i retning af Perigeux. I løbet af en times tid var vi på motorvejen og på vej stik øst.

Vi havde overskyet vejr. Det passede os fortrinligt. Ingen generende eller varm sol. Ingen regn. Bare perfekt kørevejr.

Centralmassivet, Auvergne, sommeren 2015

Vi havde kigget på forskellige ruter nordpå og endte med at vælge den rute, Anne og pigerne tog hjem sidste år. Den ledte os gennem Auvergne og dermed på tværs af Centralmassivet, som blandt andet består af en imponerende samling udslukte vulkaner.

Centralmassivet, Auvergne, sommeren 2015

Gennem de sidste 150.000 år er de mange vulkaner mere eller mindre nedbrudte og resultatet er et imponerende og for øvrigt meget frugtbart landskab. Her er både varme og kolde kilder og mange vandløb har deres start i området. Floderne Dordogne og Lot har f.eks. deres oprindelse her og det var faktisk den sydligste rest af denne vulkan-dal, vi skylder sommerferierne i Dordogne. Den betog os, da vi første gang kom gennem denne del af Frankrig og siden har vi nu været tilbage tre gange. Jeg er helt sikker på, at vi ikke er færdige med oplevelserne her endnu.

Centralmassivet, Auvergne, sommeren 2015

Centralmassivet, Auvergne, sommeren 2015

Hvis man tror, at denne del af Frankrig er flad, tager man fejl. De højeste af de gamle vulkaner er næsten 1900 meter høje, men alle grønne, skovklædte og utroligt smukke, fordi det netop er så utrolig frodig jord, de efterlader, når de nedbrydes. Jeg er temmelig glad for, at jeg ikke skulle cykle turen gennem disse landskaber. Det steg og faldt med ganske mange procenter undervejs.

Centralmassivet, Auvergne, sommeren 2015

Senere fladede landskabet ud og der var knapt så mange bakker, men de var der hele vejen og der er utrolig smukt i denne del af Frankrig.

rejsen hjem 031

Vi sluttede turen af med små 150 km på landevej. Måske lidt trættende, men vi var enige om, at de var turen gennem vulkan-dalen værd. Det var en stor oplevelse og en meget, meget smuk tur, som vi sikkert også ender med at vælge en anden gang.

Rheinland-Pfalz

Ved Chalon-sur-Saône kørte vi på motorvej A31 i retning mod Nancy, Metz og videre ind gennem Luxembourg mod Trier, hvor vi kørte af motorvejen og i stedet tog nogle kilometer nordpå ad motortrafikvej. Også denne del af turen er utrolig smuk. Den bringer os gennem en lille del af Rheinland-Pfalz, som er så utrolig smukt, at jeg altid får lyst til at udforske området grundigere og så er de vanvittig gode til alternative energi-kilder. Her er marker fulde af solceller og store, flotte vindmøller overalt.

Rheinland-Pfalz

Mens vi passerede dette stykke Tyskland, begyndte det at regne. Det havde blæst nogen hundrede kilometer, da de i radioen begyndte at tale om den storm, der skulle ramme store dele af Tyskland i løbet af aftenen og natten. Vi kunne sagtens mærke på bilen, at der var saft og kraft i vinden udenfor.

Rheinland-Pfalz

Vi holdt fast i rattet og nød de sidste kilometer i adstadigt tempo, inden vi igen skulle på motorvej.

Tyskland, sommeren 2015

Snart kørte vi ind på E29 og herefter A1, som skulle bringe os hele vejen op til lige før Hamborg. Vi kørte i kraftig blæst og massiv regn de sidste adskillige hundrede kilometer gennem Tyskland. Den slags kræver koncentration og energi, men det gik forrygende godt og vi kørte i let trafik og med masser af plads på vejen.

Lige inden Hamborg gjorde vi for første gang noget andet end at køre under Elben og i øvrigt leve med, at der ofte er kilometerlange køer på både ud- og hjemtur. Radioen havde advaret om kilometerlange køer ved Hamborg allerede nede omkring Bremen. Vi vidste, at vi var mange, der gerne ville nordpå ad den rute, så da vores GPS lagde an til en alternativ rute, greb vi muligheden for at lære nyt og måske blive en smule klogere. Vi kørte af A1 i retning af Lübeck og Flensburg. Det duede og der blev pludselig tørvejr.

Tyskland, sommeren 2015 Tyskland, sommeren 2015

Vi kørte gennem Kiel og direkte videre ud på motorvejen og det var først her, vi mødte resten af de danskere, der var på vej hjem fra ferie. Vi var mange. Rigtigt mange.

Vi var meget glade for, at vi havde været heldige med ruten, vi havde valgt. Vi havde mødt tre danskere og ganske få andre end indfødte på hele turen gennem Europa, hvor der hele tiden havde været rigtig god plads på vejene – altså indtil vi kørte på E45 lige inden vi passerede Kielerkanalen. Så lå vi skulder ved skulder. Det gik nu ganske udmærket.

Tyskland, sommeren 2015

Vi kunne pludselig se en ende på rejsen. Tørvejr. Lyse sommernætter. Der var udsigt til, at vi kunne aflevere Amanda i Silkeborg allerede halv elleve.

Vi havde bare ikke taget højde for det danske sommervejr…

Vi var lige kørt ind i Danmark da regnvejret ramte os. Vi kørte i massiv regn resten af aftenen og natten og klokken blev midnat, inden vi kunne aflevere Amanda hjemme hos Anne. Trætte var vi, men der var lige en bid mere, inden vi var hjemme og den tog vi. Langsomt, men sikkert, kravlede vi op gennem Jylland og klokken to kunne vi parkere på gårdspladsen efter en skøn og smuk hjemtur, som først blev for alvor hård, da vi ramte Danmark.

Vi gik direkte i seng. Jeg stod op efter nogle få timers søvn. Jeg startede dagen med hyggesnakke med mor. Vi drak kaffe og nød, at der var tid til at sidde lidt. Så gik jeg i gang med at tømme bilen og siden er der pakket ud og snart orden på alting. Nu mangler jeg bare lige vasketøjet, men jeg gider ikke, så mon ikke sofaen skal prøves. Jeg tror det, for ude godt og hjemme bare dejligt ♥

Om et øjeblik

24. juli 2015

Om et øjeblik er det farvel til Dordogne.

Om et øjeblik er det farvel til Dordogne. Vi skal retur til hverdagen. Lige nu er jeg slet ikke klar. Lige nu kunne I forlænge min ferie med mindst et par uger mere og jeg ville på stedet sige ja tak. Jeg er så klar til mere ferie. Meget mere ferie. Jeg drømmer om, at jeg en skønne dag kan flytte min sommerresidens sydpå. Bare en måneds tid eller to. Det ville jeg elske.

Jeg elsker også hverdagen. Jeg elsker mit job og jeg elsker mit hjem. Jeg elsker Danmark og jeg elsker at bo på Tjørnevang. Jeg ved, at så snart jeg sidder i bilen og turen går nordpå, så glæder jeg mig. Glæder mig til at vende retur til at det, som gør mit liv dejligt. Måske med undtagelse af det efterårsvejr, der tilsyneladende venter os derhjemme. Det kan jeg undvære.

Jeg glæder mig til, at jeg igen har fibernet og ikke bare sådan noget sporadisk og nærmest ikke-eksiterende internet, der kun behøver en lille undskyldning for at gå i udu. Jeg glæder mig til turen hjem med Amanda og Oline på bagsædet. Jeg glæder mig til, at jeg igen orker foretage mig andet end at sidde stille i skyggen eller ligge en i en pool, fordi temperaturen igen tillader, at man bevæger sig. Jeg glæder mig voldsomt til at komme hjem til min egen seng. Min store, tilpas bløde og perfekt kølige seng. Jeg glæder mig til, at jeg skal gense mor og Oskar. Jeg glæder mig til at skulle tage hul på arbejdslivet igen og jeg glæder mig til at hilse på alle vores skønne medarbejdere. Jeg glæder mig vist egentlig bare, så mon ikke jeg skulle tage mig sammen og begynde at pakke? Jeg tror det. Vi ses :-)