Slagt en hellig ko

Min første arbejdsdag hos Garnudsalg

onsdag 30. juli 2014 klokken 12:43

Min nye hverdag er startet. Jeg er mødt ind på arbejde til direktør-tid. Langsomt er jeg vågnet, har badet og hygget med kaffe, inden jeg endelig har gjort mig klar og er mødt ind her på Indkildevej.

Der var ikke nogen her, der syntes, at det var en særlig dag. Bare en hverdag. Altså med undtagelse af mig. For mig er det en helt særlig dag. Det er min første arbejdsdag på mit nye job. Jeg har ikke forstået det endnu, men det er jo sådan, det er. Min fremtid ligger her og jeg elsker at være her ♥

Grøn hverdag...

Hverdagsblomst

Pakker er det bedste...

Tænk at jeg får lov til at beskæftige mig med noget af det, der har givet mig endnu større livskvalitet, ro indeni og en daglig glæde. Tænk at min læge har startet alt det her, da jeg fik en alvorlig stress og hun foreslog mig at genoptage strikkeriet …

At strikke gjorde, at jeg fandt Liselotte igen. At strikke gjorde, at jeg kunne sidde stille, finde ro og endda i glimt samle tankerne, da jeg havde det allermest dårligt. Al min strik gjorde, at Kenneth havde øje for det allerførste og gode tilbud om lækkert garn og tog chancen, købte det og var i gang og nu sidder jeg her på min første arbejdsdag som fuldtidsansat hos Garnudsalg.

Det havde jeg ikke lige set komme. Hvis jeg havde, havde jeg slet ikke kunnet vente …

19 kommentarer

All in…

onsdag 30. juli 2014 klokken 06:56

Kjole med knald på!

Boden er mit nye favorit-sted for ekvipering. Jeg går kun i kjoler/nederdele og aldrig i bukser. Engang var det omvendt. Jeg gik altid i jeans. Så skiftede jeg dem ud med sorte bukser og ikke andet, men nu elsker jeg altså kjoler og kunne slet ikke forestille mig noget andet. Jeg elsker sorte kjoler. Mest af alt, elsker jeg sorte kjoler. Eller gjorde…

Boden har sammen med Kenneth og Oline åbnet mine øjne for farver. Længe har de brokket sig over, at jeg kun gik i sort. Jeg var ligeglad, for vigtigst af alt er min egen følelse af at høre hjemme i tøjet og komfort, sikkerhed og det trygge i at vide, at sådan er det og sådan har det været længe, bestemte altså, at jeg gik i sort. Sådan er jeg, men de fik mig overbevist om, at det var på tide at hoppe ud på det dybe og købe en kulørt robe eller to. Sort er diskret, det er du ikke, var deres argument …

Indkøbene har aktiveret erkendelsen af, at farver vist faktisk klæder mig. Nogle farver. Orange for eksempel. Overraskende nok og måske ikke særlig oplagt i min optik, men denne skønne sommerkjole er lige landet i min postkasse forleden. Den er skøn. Jeg går all in på farver og mønstre. Mere er der ikke at sige om den sag.

Nå jo… den havde følgeskab af 4 andre, smukke og farverige kjoler. Der var jo udsalg!

14 kommentarer

Markedsdag i Issigeac

tirsdag 29. juli 2014 klokken 10:10

Vi har haft en helt igennem vidunderlig ferie denne sommer. For mit vedkommende har det været en af de bedste, jeg nogensinde har haft og det handler ikke om andre end mig. Indeni er der ro og glæde og den slags giver overskud til intens nydelse, så lige præcis evnen til at nyde, har været min trofaste følgesvend gennem de mere end tre uger, vi har været af sted.

Ferien kunne for mit vedkommende sagtens være forlænget. Den var ikke én dag for lang. Tværtimod. Det var som at komme hjem, da vi landede i huset. Der er noget nemt og bekvemt, trygt og godt ved at køre en tur, man kender, gennem landskaber, man genkender og glæder sig over. Det er rart at ankomme til noget, man allerede er fortrolig med.

Måske har vi ikke haft verdens bedste vejr. Det havde I jo. Vi havde regn og kulde. Specielt den første uge var præget af noget, der i mistænkelig grad mindede om starten på et efterår og ikke juli måned i Frankrig, men hele det sydlige Europa har i år været ramt af dårligt vejr, for at vi til gengæld har haft en eminent sommer i hele Norden. Det skal man jo ikke klage over og jeg synes, at det er helt fantastisk, at vi har en af de sjældne, varme-intense somre i Danmark.

Vi brugte tiden med regn og kulde til at køre ture i landskabet omkring os. Vi spiste frokost og aftensmad i småbyer langs landeveje så smalle, at man holdt vejret, når biler skulle passere hinanden og vi fik set alt det, vi ikke orkede at se sidste år. Alt i alt et rigtig godt bytte for lidt regn, er vi enige om og sommeren kom jo!

Hanne og Preben kom også. Vores dejlige, impulsive venner, som havde fået ny bil ugen før og endelig havde køretøj, der snildt kunne forcere det sydlige Europa bad om forslag til feriedestinationer og et af forslagene jeg sendte dem, var et skønt sted lige udenfor Issigeac. De slog til, pakkede børnene i bilen og kørte af sted, så de ankom sidste lørdag. Søndag aftalte vi at mødes på markedet i Issigeac og som aftalt, så gjort…

Markedsdag i Issigeac, Perigord, Frankrig 2014

Markedet i Issigeac er skønt, hyggeligt og helt igennem fantastisk. Faktisk er det nok det marked af alle, jeg bedst kunne lide og jeg har været på en del, skal jeg hilse og sige.

Markedet her er specielt, fordi rammerne om det er skønne. Den lille tætbyggede bykerne er rammen om et livligt og varieret marked og når man går gennem de gamle middelalder-gader og -stræder, føler man sig næsten hensat til en helt anden tid.

I Perigord-regionen er man blandt andet kendt for flettede kurve. Det ses på markedet i Issigeac, hvor der sidder mange kurve-flettere og udstiller deres hjemmegjorte og utroligt smukke kurve, mens hænderne er flittigt beskæftiget med endnu en. Kurvene var en blanding af hverdagens praktiske opbevarings- eller indkøbskurve og de kunstfærdige produkter af en talentfuld og legende håndværker, så der var nok at se på og håndværk fascinerer mig, så jeg brugte tid på at beundre de ferme flettere.

Jeg var fristet af mange af kurvene. Jeg kiggede både her og der og jeg beundrede så mange, at jeg til sidst løb kurve-blind væk. Jeg kunne slet ikke vælge og opgav.

Markedsdag i Issigeac, Perigord, Frankrig 2014

Markedet byder på alt mellem himmel og jord. Der er mange boder med lokale produkter såsom honning, pølse og oste, vin, frugter og hjemmesyltede hvidløg for bare at nævne et par eksempler. Der er boder, som sælger mad produceret af lokale råvarer og selvfølgelig kan man købe pandekager, som er en absolut favorit på egnen her.

Markedsdag i Issigeac, Perigord, Frankrig 2014

Vi satte og på en charmerende og intim bar på byens hovedgade, hvor vi ventede på Hanne og Preben og pigerne. Vi skulle ikke vente længe, inden vi kunne uddele kram og nyde deres gode selskab.

Efter at have drukket koldt, gik jagten ind på proviant til de nærmeste dage og det er ikke svært at finde den slags på et marked, der bugner af frisk frugt, grøntsager, ost, pølse og oliven. Et marked, hvor der sælges friskbagt brød og pandekager to-go. Et marked, som var befriende fri for alt for meget skrammel, men til gengæld oser af stemning og gav plads for små pauser, smagsprøver hvor man kom frem og endda mulighed for små afstikkere ind i gyder, hvor stilheden var en lise for en overstimuleret sjæl.

Markedsdag i Issigeac, Perigord, Frankrig 2014

Vi spiste et beskedent, men fantastisk måltid hos Hanne og Preben. Det bestod i al sin enkelhed af brød, pølse, ost, tomat og syltede oliven og hvidløg. Bagefter var vi på opdagelse i baghaven til deres sommerresidens og vi sluttede dagen med at køre hjem til os og dykke i poolen, drikke rosé og grine, så vi fik ondt i maven.

Vores dage var sådan. Impulsive og fulde af det, vi elsker. Grin, god mad og nærvær. Du forstår nok, at jeg sagtens kunne forlænge ferien, ikke? :-)

8 kommentarer

Ny forklædning

mandag 28. juli 2014 klokken 22:40

Ny forklædning

Nogen dage trænger man bare til ny forklædning. Måske er det sådan i dag. Måske ikke. I morgen eller dagen efter, ved jeg det :-)

5 kommentarer

Jeg har en ferie-udpakning til salg …

mandag 28. juli 2014 klokken 13:29

Vi er landet hjemme. Klokken tæt ved tre i nat, kørte vi ind på gårdspladsen efter at have været på vej hjem fra ferie siden klokken 9 i går morges, hvor vi vinkede farvel til Anne og pigerne, som tager endnu et par dage i det franske.

Vi måtte hjem og møde hverdagen. Ikke mere slendrian, men sjov med det arbejde, vi begge elsker. Det er nu slet ikke så ringe endda og efter mere end tre uger ude, er det godt at komme hjem igen og se, at alt ligner og mennesker og dyr trives. I morgen tager vi fat. I dag restituerer vi. Vi pakker også ud. Jeg er uhyggelig ringe til at pakke ud. Jeg hader det! Det er derfor, jeg sidder her og skriver…

Ferie med omkørsel

Jeg hader det mere end tyske omkørsler. Faktisk er Umleitung en af mine favoritter, for jeg kender ingen som tyskerne, der kan give en på opleveren, når man dirigeres ind gennem baglandet til en af de lange stræk motorvej, der skærer sig gennem Tyskland på kryds og tværs. Ligesom sidste år, havnede vi i år på en længere en af slagsen ind gennem en smuk del af Tyskland lige syd for Köln.

Sidste år var det en tur, der inkluderede små, pittoreske landsbyer med køer, der passerede gaden, gader så smalle, at vi ikke troede, at vi kunne passere og veje så hullede, at vi nær havde rystet nyrerne løse, men i år var mindre dramatisk. Lige så lang, men med mindre udfordringer var turen denne gang og nu skulle man så måske tro, at det var det, men vi kommer aldrig gennem uden snerten af drama.

Vi havde ikke forventet, at vi skulle ramme en omdirigering af trafikken, som var så lang, at vi kørte på diesel-dampe, da vi endelig nåede ud på motorvejen igen. Seksogfyrre kilometer til næste tankstelle sagde skiltet, så der var nogen, der holdt vejret, mens vi skridt for skridt nærmede os det, der må være light-udgaven af oasen for manden i ørkenen. Vi nåede det og her fra foregik resten af hjemturen helt uden dramatik.

Der er heller ikke megen dramatik over en udpakning, men jeg kan hurtigt få behov for at skabe lidt. Jeg HADER det, men den klarer ikke sig selv. Jeg er den, der er gået. Vi ses ;-)

10 kommentarer

Thunderstorm …

søndag 20. juli 2014 klokken 09:13

I går var vi ude hele dagen, så det var skønt at lande hjemme. Den trykkende varme gjorde pool’en ekstra attraktiv og der gik ikke mange minutter, før vi alle lå i den og nød afkølingen, mens vi iagttog skyformationer bygge op hele vejen rundt om os. Vi lå i smørhullet. For en tid.

Vi tændte op i grillen og nød et glas vin, mens det blev mere og mere mørkt omkring os. Vi dækkede bord og gjorde os klar til at spise, da det hele brød løs og vi hurtigt måtte flytte alting indenfor, fordi store og tunge regndråber i løbet af et øjeblik brød gennem den tætte dug, der overdækker et stykke af terrassen.

lordag 022

Udsigten ned over engen er formidabel både i og udenfor poolen og i går var et ekstra flot skue med alle de vrede skyer, der hele tiden flyttede sig i hast hen over himlen.

lordag 031

Omkring klokken 23 gik det for alvor løs med strømafbrydelser og lyn, som kom med så korte intervaller, at det hele i lange øjeblikke var oplyst. De afløstes af brag så høje, at det gjorde ondt i ørerne. Så kom regnen og blæsten, som væltede alting omkuld.

Vi gik i seng og nød uvejrets rasen udenfor skodderne, for luften, der sneg sig indenfor i det varme soveværelse, var forfriskende kølig. Jeg har sovet hele natten. For første gang i mere end en uge, er jeg ikke vågnet mange gange i løbet af natten. Mine øjne er opsvulmede og jeg er helt fortumlet, for jeg har sovet. Det er skønt :-)

I dag skal vi mødes med dejlige og skønne venner. De ankom i går til en by ikke langt fra os. I dag mødes vi til marked og siden hygge. Det gider vi bare så meget!

I morgen ankommer Anne og pigerne og vi skal hygge, grine og bare have det dejligt, jeg trækker stikket ud herinde i den næste uges tid. Jeg bliver dog ved med at opdatere på Instagram, så er du nysgerrig, er du meget velkommen til at følge med derinde.

Vi ses i Danmark om en uges tid. Pas på dig ♥

5 kommentarer

Ved verdens ende ligger et pigeonaire

fredag 18. juli 2014 klokken 22:45

På vej ind bag alting og mod verdens ende ligger dette smukke pigeonaire eller dueslag, som vi ville kalde det på dansk. Dem er der mange af, hvor vi er. Faktisk skal gårdene ikke være voldsomt store, før de har et af de smukke,  firkantede dueslag, som er så typiske for denne egn.

Her på egnen lever de, der lever på landet, vist både meget traditionelt og typisk af det, man har levet af i århundreder herude i det agronomiske Dordogne; fjerkræopdræt, kvæg- og grisehold, foie gras, valnødder og naturligvis Périgord-trøflerne, som kan købes overalt hernede. På en markedsdag vil du typisk finde trøfler og foie gras ved mere end én bod og mon ikke Anne og Kenneth skal forsøge sig med i hvert fald trøflerne i år? Jeg tror det.

Pigeonaire, Dordogne, Sommeren 2014

I morgen er det markedsdag i Bergerac. Jeg tror, at jeg vækker de andre tidligt, så vi kan komme ind og opleve stemningen, inden regnvejret slår til. Jo, det skal både regne og tordne i morgen og det gør ingenting, for måske det kan rense luften. Vi har haft 37 grader i går og 35 grader i dag og vi klager ikke, men en solid omgang kortvarig regn, ville ikke gøre mig ked af det.

Pigeonaire, Dordogne, Sommeren 2014

Denne aften er der faldet tre dråber. Himlen har ind imellem været truende og næsten nattesort, men kun ganske få dråber, har det villet give slip på. Måske i nat der sker noget. Jeg ville elske at vågne til lyden af regn, åbne vinduerne og lade den kølige, velduftende luft fylde soveværelset.

Nå ja… jeg ville være tilfreds med at komme ned under 25 grader i løbet af natten. Tak :-)

2 kommentarer

Jeg glæder mig…

torsdag 17. juli 2014 klokken 10:02

Mine morgener i Dordogne bærer lige nu præg af, at jeg er alene i nogle timer, inden resten af familien begynder at røre på sig. Det gør mig ingenting. Faktisk stor-nyder jeg, at jeg kan sidde i egne tanker, hækle, svømme lidt og drikke kaffe med varm mælk.

Jeg øver mig i at sove længe. Det lykkes på mange dage, hvor jeg først er oppe efter syv og enkelte dage endda omkring klokken otte, men denne morgen bærer præg af nattens varme og den deraf følgende tendens til at vågne, stønne, kaste dynen væk og i det hele taget have svært ved at finde hvile. Jeg opgav før klokken seks, stod op og satte kaffen over, mens jeg trådte ud i en verden, der endnu var våd af dug.

På sådanne morgener, hygger jeg mig stort, mens jeg stille glæder mig til, at Anne om et øjeblik skal dele dem med mig :-)

Morgenhygge

Jeg hækler lidt, mens jeg lytter til enten stilheden eller en god lydbog, streamet fra Netlydbog. Jeg går ind imellem ind på mit fjernlager og henter en enkelt eller to farver, prøver dem af, forkaster eller lægger til udvalget. Var Anne her, ville jeg snakke med hende om farverne. Vi ville grine, vende og dreje, forkaste eller vælge og vi ville vende verden simultant, for det kan vi ♥

Dordogne, Sommeren 2014

Jeg svømmer en morgentur. Vandet er skønt. Omkring mig er lyden af fugle, cikader og den motorsav, som langt borte er ved at fælde træer. Var Anne her, ville vi svømme side om side. Så ville vi træde vande eller slænge armene omkring en luftmadras, mens vi ville snakke solen op, for det kan vi ♥

Morgenkaffe

Efter morgensvømmeturen drikker jeg kaffe. Var Anne her, ville jeg dele den med hende. Vi ville også dele ord, grin og alvor. Vi ville dele vores fælles glæde over livet, naturen, vores familier og det at kende hinanden, for det kan vi ♥

Kan du mærke, at jeg glæder mig nu? Jeg glæder mig, til jeg skal dele morgener med Anne ♥

11 kommentarer

Liselotte