Humulus

    Jeg havde taget garn med hjem til en Humulus. Gråt og gult, som originalen, men jeg endte et helt andet sted i går sidst på dagen, da jeg fik frie strikkepinde til endnu en projekt.

    Heldigvis havde jeg også taget garn med hjem til en idé om et sjal, men nu endte valget med at falde på den farve (Efterårsnat), jeg skulle have anvendt til det og ikke den, jeg oprindeligt havde planlagt med.

    Jeg har aldrig – og det siger da ikke så lidt – strikket i sort/antracit til mig selv. Det kan undre, når det er en farve, jeg ellers er kendt for at bruge evig og altid, men pludselig lå den der i kurven og trak min opmærksomhed i den retning i stedet for i den lyse grå (Gråvejr), jeg allerede havde parret med en skøn karrygul. Sådan skulle det ikke være. Humulus er blevet antracit med råhvidt mønster og jeg er bare så glad for, at det var her, jeg endte. Jeg er vild med den foreløbig.

    Jeg er faktisk stolt af min udholdenhed og resten klarer en vask

    Jeg er jo ikke den store flerfarve-strikker, men jeg har til gengæld lovet mig selv, at jeg vil øve mig, så dette var en kærkommen mulighed for netop det. Der er plads til forbedring, men det går allerede meget bedre, end det gjorde, da jeg startede med det første par vanter i december måned. I går aftes så jeg The Blacklist sammen med Kenneth, mens jeg strikkede løs på mønstret. I dag er jeg forbi det og i gang med de lange omgange ret, der skal til nu.

    Måske kunne jeg slå mig selv oven i hovedet med, at mønstret er ujævnt strikket, men det gør jeg ikke. I stedet er jeg stolt af mig selv. Jeg gjorde det! Efter en vask, vil mønstret alligevel falde smukt på plads, så jeg nøjes med at være glad og læde mig til, at jeg kan tage Humulus i brug ;-)

    Top-down dur, for det er så nemt lige at teste størrelse og pasform

    Jeg elsker, at sweateren er konstrueret top-down, for det betyder, at jeg om et par runder kan prøve den på, for at se, om den passer over bærestykket. Jeg har lige skilt ærmerne fra og skal bare strikke nogle centimeter, så den hænger sammen, inden jeg kan tage den på og vurdere pasformen.

    Jeg strikker i Blackhill Soft Melange Eco Wool, som er så utrolig lækkert. Jeg elsker det garn og jeg er så glad for, at det endte med at blive det, jeg strikker med.

    Jeg regner med, at den kunne ende med at blive en meget brugt sweater, for den bliver varm, men ikke alt for varm og det passer dejligt med den hverdag, jeg har.

    Det er vel ikke ukendt, at jeg strejfer

    Jeg elsker, at jeg starter ud med en lang liste af ting, jeg gerne vil strikker og kun lige når ganske få dage ind i januar, før jeg i den grad er fraveget alle løfter til mig selv. Eller… ikke alle. Jeg ER jo i gang med både Veronika og Girlfriend’s Cardigan ANKE, så det er vel ikke ukendt, at jeg strejfer. Det gør jeg jo og jeg skal nok nå i mål med de to andre projekter. Måske …

    Må resten af din søndag indeholde masser af det, du holder af. Min bliver Kenneth, sofa og strik. Helt som jeg holder af sådan en.

     

    - tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

    Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.