Kræver min opmærksomhed

    Vasketøj i bunkevis kræver min opmærksomhed, da jeg står op. Første maskine er sat over, inden klokken er 7, men jeg går i seng igen og sover til klokken er næsten halv ni. Jeg må have trængt, for det føles tilpas, da jeg igen vågner og står op til en skøn dag med sol, der finder vej ind af alle vinduer på Tjørnevang.

    Solen afslører ruder, der burde pudses, gulve, der burde vaskes og flader, der burde støves af, men jeg har besluttet mig for, at jeg vil arbejde det meste af formiddagen og så håber jeg, at jeg efter frokost kan give min Veronika lidt opmærksomhed. Den vokser langsomt, for det er et stort stykke strik at sidde med og jeg har mere ondt i min skulder, end normalt, så den skal der tages hensyn til, hvis jeg vil sove om natten… og det vil jeg jo!

    Jeg starter med at tænde stearinlys. I morgenens mørke er det rart at have disse små “bål” til at give en fornemmelse af varme.

    kræver min opmærksomhed

    Tidsplanen holder, så jeg kan hente Veronika inde fra stuen

    Min tidsplan holder vand. Efter frokost kan jeg finde kurven med Veronika frem. Jeg er færdig med første forstykke og nu i gang med de lange, seje pinde hen over både ryg og forstykke. De er lange og tunge, så det kræver et bord at hvile strikketøjet på, mens jeg strikker. Jeg har fundet ud af, at det er en hjælp, hvis jeg kan lægge de store projekter på bordet foran mig, mens jeg arbejder på dem. Det aflaster mine skuldre. Man må sno sig, så det gør jeg.

    Jeg strikker Veronika i Blackhill Soft Melange Eco Wool lagt dobbelt, så det bliver en varm og tung poncho-cardigan-vest, jeg får strikket, men den tegner simpelthen til at blive skøn, så jeg er meget opsat på at strikke på den og få den færdig. Jeg må bare huske at tage bevægeapparatet i ed, når jeg giver mig i kast med pindene.

    Små, nemme projekter til trælse skuldre

    Når jeg skal aflastes, finder jeg små, nemme projekter at strikke. På mit bord, ved siden af gyngestolen, står en skøn kurv fyldt med lækre garner. Jeg har samlet dem over længere tid, så det er en blanding af engangstilbud og den überlækre Inca fra Garnudsalg, der står og frister.

    Eureka Cowl er perfekt aflastning

    Jeg har snuppet et par nøgler af den lysegrå Inca, for jeg tænker, at en Eureka Cowl er perfekt aflastning. Den er strikket på ingen tid og vejer næsten ingenting at sidde med. Det bedste er, at den er skøn at bruge bagefter. Den giver fornemmelsen af at bære en sjal/tørklæde, som jeg elsker, men uden nogensinde at kræve af mig, at jeg skal rette på den eller binde den, fordi knuden er gået op. Jeg elsker konstruktionen og kan mærke, at jeg på et senere tidspunkt må dykke ned i den og arbejde med en idé om at lave et stort sjal på samme måde.

    Vi er jo nogen, der ikke kan få sjaler/tørklæder store nok …

    Om lidt kommer regnen

    Jeg gemmer Veronika til senere i aften. Måske skuldrene så er samarbejdsvillige igen.

    Nu er her blevet helt mørkt. Lyset svinder hastigt. Om lidt kommer regnen eller – hvis vi er heldige – åbner den tunge grå sky sig, for at drysse smukke fnug ud over Tjørnevang. Jeg håber på det sidste, mens jeg går i køkkenet for at brygge en kande skoldhed te. Jeg trænger til varme og jeg ved, at teen virker og særligt i snevejr, er te, strik og stearinlys magi, der drysser lykke ud over alt det, der er mig. Kryds fingre for sne …

    Må din onsdag byde på te, strik og hygge på et eller andet tidspunkt de næste timer ♥

     

    - tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

    Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.