Vores konstant

Kenneth løber rundt med krigsmaling i ansigtet og leger krig. Han er ude at skyde med laser, for også i dag skal ungerne underholdes på Olines skole. Hans datter går til gengæld rundt og spejler sig herhjemme, for hun hader den slags af et godt hjerte og faderen kan snoes om den lillefinger, som ikke engang er begyndende slidt endnu.

Hun er ikke til den slags og vi ved det godt. Uanset hvor meget vi prøver at motivere, så synes hun slet ikke det er sjovt at lege krig og det er vel ikke så ringe endda, selvom barnet alligevel ind imellem stikker næven frem af ærmet.

Fordi det hele ikke skal blive en svir, har hun fået opgaven med at vande blomster. Det kan tage lang tid, for det skal gøres grundigt.

Det er ikke det, at det tager lang tid, men det er alle de ord, som tilsyneladende er nøvdvendige for at udføre dette stykke manuelle arbejde, som er ved at tage livet af moderen. Hendes mund løber over med ord. Ligegyldige ord, store ord, små ord, tynde ord og svulstige ord. Ord, ord og atter ord.

De vælter ud af hende og jeg ender med igen at fortælle hende, at det ikke er nødvendigt at tale konstant, men jeg tror heller ikke hun lytter denne gang. Hun har for travlt med at tale…

Gad vide om jeg talte lige så meget engang. Jeg bliver virkelig tosset af det. Jeg føler mig som verdens ledeste mor, når jeg for 17. gang beder hende holde mund, men jeg har aldrig oplevet noget lignende. Hun taler konstant og hele tiden. Hun sætter ord på alt hvad hun gør. Hun fortæller stolpe op og stolpe ned om det der sker i hendes liv og hun holder lange enetaler om alt mellem himmel og jord. Hun snakker om kammerater, tøj, mad og påbegynder lange foredrag om citronhajens kønsliv. Hun synes, at det er vigtigt at snakke om vejret, cowboybukser, remoulade, som er ulækkert og alt det hun ser i tv. Hun giver sig gerne i kast med udredninger omkring Etnas sidste vulkanudbrud, hun giver gode råd om tøj, madlavning, rengøring og hun er klogere end de fleste om det meste. Bare hendes mund får lov at køre… konstant…

Lige nu taler hun med blomsterne mens de vandes. Om lidt synger hun sikkert en sang, snakker lidt om forårsblomster og holder et lille foredrag om støvmider i vores sengetøj.

Gad vide om det nogensinde holder op…