6

Jeg vil være langsom…

Siden morgenstunden har jeg været begravet i arbejde. Vi skal have lavet en serie foldere på arbejde og en aftale er kommet i stand, så jeg i stedet for at tolke, sidder hjemme og bruger den anden del af mit professionelle liv, nemlig grafikken.

Der er mange fordele ved at kunne den slags. Fleksibilitet er en del af det, men der er også den personlige tilfredsstillelse ved, at jeg får anvendt den anden side af Liselotte. Den jeg også elsker højt. Den som skaber håndgribelige resultater i form af blandt andet tryksager.

Når jeg arbejder ved computeren, glemmer jeg konstant mine pauser. Det er også tilfældet i dag, hvor jeg nu opdager, at jeg har siddet konstant her på stolen siden klokken 9. Det er slut nu. I hvert fald for i dag. Min numse bliver kun fladere og bredere. Det er et skråplan.

Bad om et øjeblik

Om et øjeblik venter et langt brusebad. Varmt skal det være og jeg skal være langsom. Meget langsom.

Balsam, cremer og duftevand venter forude, for det skal gøres ordentligt. Jeg trænger til at forkæle mig selv en smule. Det kan et bad sagtens anvendes til, for normalt er jeg runde ti minutter om den slags. Det er tidsspilde at stå inaktiv under vandet i min optik, men ren skal man jo være, så selvfølgelig er badet en del af min daglige rutiner, men at bruge lang tid på det, det gør jeg altså ikke.

Bagefter kan haven vel rundes og så er det vist apoteket, som står for skud, for gummihandsken er da bestemt ikke blevet mindre…

Du vil sikkert også kunne lide