Det var dengang (3)

Når vi ikke løber ærinder, leger vi. Der er altid masser af unger at lege med. Mange af os har mødre der går hjemme, og dem der ikke har – ja, dem misunder vi, for de har en nøgle hjem til hængende som en medalje om halsen. De ved godt den nøgle er kilde til misundelse, så den bliver båret udenpå tøjet!
Vi leger alt muligt. Fanger, krig eller måske er vi heldige at de store har arrangeret spøgelsestog nede i en af kældrene. Så tager de 2 øre for en tur gennem kælderen og vi små stiller gerne op i række, for at blive skræmt fra vid og sans nede i det fugtige mørke. Der er uhyggelige lyde og ting der rører ved os, når vi kryber rundt om hjørnerne i mørket.
En gang bliver vores leg pludselig afbrudt af en af konerne oppe fra 4. Hun kommer trampende ned i kælderen bedst som jeg er i gang med at overvinde endnu et hjørne fyldt med rædsler. Hun tænder lyset og stiller sig op med hænderne solidt plantet på de brede hofter mens hun brøler; ???Hvem har taget mit tøj fra snoren???? Ingen melder sig og jeg står helt alene tilbage med hende. Jeg får al den skæld ud de store skulle have haft og står bare stille med bøjet nakke. Hun er gal og flår sit tøj ned fra rørene i loftet, mens hun mumler noget om at ???De unger skulle dælme også ha’ haft en bedre opdragelse…???. Da hun er gået står jeg stille og fordøjer at magien pludselig er forsvundet. Spøgelsestoget er ikke længere farligt – nu ved jeg jo, at det bare er tøj de hænger ned fra rørene i loftet og ikke spøgelser der rører ved mig, når jeg går gennem gangene. Da jeg kommer op fra kælderen er det med en følelse af at have afsløret en af de stores hemmeligheder. Det gør godt i maven.