Jeg elsker…

– når jeg skriver noget, som jeg synes er helt fantastisk. Så kysser jeg skærmen. Begejstring skal udleves. Der er ikke meget jeg elsker ligeså højt som at skrive. Altså med undtagelse af familien, sex, mad, mørk chokol…
At skrive…

Min familie. Min fantastiske mand, som gør en forskel i mit liv. Mine børn, som er intelligente, smukke, krævende, kloge, stride, irriterende, men bare helt igennem mine.
Min mor, som har lært mig så uendelig meget gennem hele mit liv. Jeg elsker at hun er der for mig.
Min lillesøster, som deler livshistorie med mig. Den slags er værdifuldt. Jeg elsker dem der elsker mine. Jeg elsker vennerne og jeg elsker naturligvis resten af familien.

At være alene. At samle mange mennesker. Spille brætspil, drikke rødvin, grine og snakke, det elsker jeg. Uldsokker. At gå i seng om morgenen, at være beruset, at Kenneths nusser mine tæer, creme med orange-duft om sommeren og med rosen-olie om vinteren, ansigtsmasker, at improvisere en venindeaften når det er tiltrængt, at få og give blomster, at hulke af latter, langsomme film, Provence.

Mit job. Jeg kan lide, at jeg gør en forskel. Jeg elsker, når jeg kan mærke, at jeg er med til at bygge bro. Jeg kan lide udfordringen der ligger gemt i hver eneste gang jeg starter forfra med antennerne ude.
Mit ekstra job. Mit efter dagens dont-arbejde. Kald det hvad du vil, men jeg elsker, at jeg har skabt mulighed for at anvende et af mine talenter semi-professionelt. Jeg elsker at lege med farver, grafik og design. Jeg gør det stort set hver eneste dag.

At jeg ikke er nødt til at hade at gå på arbejde. Jeg elsker at holde fri. Jeg elsker mine weekender. Mine åndehuller. Det er mig der bestemmer.

Fornemmelsen af at gå på dugvådt græs en tidlig sommermorgen. Lyden af solsorten, som glad gør sit bedste for at vække mig. Følelsen af varmt sand mellem tæerne. Vesterhavet i strid vind eller mild sommerbrise.

Sommerdage i friluftsbadet. Smagen af lyserødt skum på toppen af en vaffel. Solen der prikker på mine skuldre. Lugten af Ambre Solaire, som minder mig om dengang mor smurte Annemette og mig ind i After Sun fordi hun syntes, at hun skulle. Smagen af pistacie-is. Lugten af sommerregn.

Snefnug, der daler ned fra himlen. Frostklar aftentur med kig til stjernene. Stearinlys i vinduerne. Satellitter, der kredser lydløst om jorden. Karlsvognen.

R0smarin, grøntsagsbede, snorlige rækker rødbeder, dahlia, kastanjer i lommen, tordenvejr, åbne vinduer, uldsokker og te i mine yndlingskrus.

At køre efter is, stå på hænder i græs, lugten af en tændt grill, skovtur, søbred, dunhammer, mos og et tæppe i skyggen af en eg.

Ironi, sarkasme, en skarp tunge, eder og forbandelser, at grine, at le, at skraldgrine, at tisse i bukserne af grin, at græde, kleenex med indbygget næsepleje, kram, slåskampe med lillesøster, lyden af mine børns latter.

Nyvasket sengetøj, at plukke solbær, pæoner ved siden af sengen, at læse, gaver der er uventede, en stille lur, solskin ind af et vindue.

At få grineflip, som til sidst og uafvendeligt gør alle andre pissesure. Helst sammen med en anden. At læse kogebøger, bage brød og kager, at sylte hjemmeavlede grøntsager, en telefonopringning fra en veninde, betænksomme gaver.

Børnebøger, at være øm efter fantastisk sex, at lave mad til mennesker som elsker at spise, entusiasme, lammestuvning, lam – bare lam, juletid, mine tænder, smukke bånd, papir, blyanter, akvarelfarver.

Southern Comfort, breve, glo ind af folks vinduer, komplimenter, soveposer, at være ligeglad og turde sige det, en ny tandbørste, at sejle, nøgenbadning, at lege, at blive nusset på ryggen, smagen af Kenneths kys, at kunne blive ved med at tilføje flere og flere ting på denne liste. At være mig…