Susanne, min helt!

Senere i dag kommer der en pakke med posten. En pakke der er ventet med l?ngsel, for den skal give Alexander livskvalitet i de kommende m?neder.

Susanne er ikke s?dan at skr?mme livet af, s? da vi forsigtigt n?vnte, at vi havde overvejet om en specialdesignet k?repose i rulam, kunne v?re en mulighed, var hun allerede i gang med at tage m?l.

Hun har ikke bare taget m?l, tegnet, klippet og justeret. Hun har t?nkt gode tanker om hvordan den optimalt kunne opfylde Alexanders behov samtidig med, at den er fornuftig at betjene for de voksne omkring ham. Hun har t?nkt p? detaljer, som vi slet ikke var opm?rksomme p? og jeg imponeres gang p? gang over hendes aldrig svigtende engagement.

Hun har syet den mest fantastiske k?repose. En k?repose, som af kvalitet langt overg?r alt hvad vi ellers har fundet, men ogs? en k?repose, som er s? l?kker, at den bliver en fryd at bruge i hverdagen.

Hun har t?nkt muligheder ind i den, som vi ikke var opm?rksomme p?. Hun giver Alexander muligheden for at sidde hele dagen p? “bunden” af k?reposen, som s? kan varme hele hans bagside. Toppen lynes af og s? sidder den unge mand bedre og varmere end de fleste. Faktisk sidder han misundelsesv?rdigt godt og varmt, men han vil sikkert ikke dele…

Hun er fantastisk. Sidste vinter dumpede en rulamsvest ind ad d?ren, “for den varmer jo lige der, hvor han har mest brug for det” og s?dan er Alexander udstyret med verdens bedste tante, som med k?rlighed og engagement er med til at skabe de bedste rammer for hans fysiske udfoldelser. Der er ikke noget at sige til, at vi allesammen elsker hende h?jt, vel…