Lørdagståge

Morgentågen indhyller verden i stilhed og jeg måtte lige en tur udenfor, for at se på haven. Den er så smuk, når den gemmer sig bag mosekonens bryg.

Nede i bunden af haven nåede jeg at se en hare, som også så mig og derfor skyndte sig videre ud i verden. Sådan en morgen er verden harens, for der er endnu ikke folk eller fæ på gaderne og der er stadig gulerødder og kål i villakvarterets haver. Den lever sikkert godt.

Luftfugtigheden er så høj, at håret i løbet af sekunder krøller omkring ørerne. De bare ben er ikke begejstrede, men de må lide, for ud vil jeg og jeg fortsætter ned i bunden af haven, hvor jeg mødes af et smukt spind. Dråberne sidder tæt i alting, så spindelvæv bliver smukke accenter i en verden fuld af stilhed, duft af muld og faldende blade.

Farverne skifter nu. Der er kommet orange og brune toner i naturens palet og efteråret er smukt, hvis ikke det er rart. Jeg kan lide det, når det er dage som denne. Når jeg ved, at tåge udskiftes med høj sol om nogle timer.

I bedet blomstrer tingene stadig lystigt. Lavendlen er ivrig og klar til endnu en høst, så jeg overvejer lavendelsukker eller måske endnu en portion lavendelsirup, for det får hurtigt ben af gå på, men først er der alt det andet, som også skal onduleres. Rødbederne er bare ét eksempel og det bliver ikke i dag. I dag er helliget gode venner. Det passer mig svært godt.

Lørdag kom an, for du bliver fantastisk.