Dette er den dag på året, hvor alle muligheder står åbne. Dette er dagen for at starte på en frisk. Dette er dagen, hvor du rammes af dårlig samvittighed, lover bod og bedring og forøvrigt indtager en friskfyragtig holdning til alle dine laster, som du grinende begraver med besværgelser om daglige løbeture, ingen røg, champagnekure og et hjerte fyldt med overbevisende karakterfasthed er din følgesvend.
I morgen går det over.
Jeg har aldrig nytårsforsætter. Det er spild af god tid, for er det endnu ikke lykkes at forcere udfordringerne, er der ikke stor sandsynlighed for, at det skal lykkes alene fordi det er starten på et nyt år. Der skal andre og skrappere midler til.
Der er ét sted i mit liv, hvor der startes på en frisk. Det er i min kalender, som indtil videre er ren, som nyfalden sne, men kun et øjeblik. Om mindre end en uge, er den overskrevet med alverdens aftaler og sådan skal det være, for så er det nye år indledt. Så er alt, som det plejer.
Ingen nytårsforsætter til mig. Bare et nyt år. Det er mere end godt nok.
18 kommentarer
Liselotte
9. januar 2008 at 21:47Hvor er det pudsigt at du – fra den anden ende af verden – lige skulle lytte til netop det program i de sekunder, Maria. Det er en sjov tanke :-)
MariaMelbourne
9. januar 2008 at 21:43Og her troede jeg lige, at jeg saadan rent urealistisk, da jeg jo er mange dage forsinket, kunne komme med nyheder om din citering i radioen. (Koerende over Langeland under vores nyligt overstaaede DanishChristmasExtravangaza2007.)
Well done!
og godt nytaar oenskes fra denne del af verden, tak for mange inspirerende og til tider tankevaekkende indlaeg.
Liselotte
2. januar 2008 at 15:55Jeg forstår din forvirring, Hanne :-)
Jeg håber du har det bedre nu og fortsat god dag :-)
Hanne
2. januar 2008 at 14:24Hej Liselotte.
Jeg hørte også, de i p4 læste dine kommentarer omkring nytårs-forsætter.
Jeg havde læst dem i aftes.
Da depressionen åbenbart skal styre i dag, har jeg tilbragt dagen under et tæppe.
Jeg blev derfor lidt forvirret, da jeg hørte det i baggrunden, for det lød jo som noget, der allerede var lagret i mit hoved.
Liselotte
2. januar 2008 at 13:01Nej hvor morsomt, Lilli – og jeg, som altid plejer at lytte til P4 om formiddagen, havde ikke radioen tændt lige præcis i dag. Øv ;-)
Lilli
2. januar 2008 at 12:39Hej Liselotte
Din kommentar blev i formiddag citeret i P4, hvor de snakkede om nytårsforsætter.
Godt nytår og til lykke med Blogprisen.
Jeg vil glæde mig til at følge dine skriverier i det nye år.
Venlig hilsen
Lilli
Liselotte
1. januar 2008 at 19:29En ny og blank kalender er noget af det bedste, men der skal helst skrives i den i en fart ;-)
Line
1. januar 2008 at 18:46Vil ønske deg og dine ett riktig godt nytt år!
Jeg elsker selv nye almanakker, og gleder meg ofte over året som har gått når jeg kaster den gamle.Gøy å se tilbake på det som har vært, og videreføre noe av det gamle:)
Liselotte
1. januar 2008 at 14:32Det handler vel dybest set om fokus. Det handler om, at man er i stand til at reflektere og handle, lave om eller bevare, finde vej. Det er ikke let, men det er berigende, når man tager sig tiden :-)
Sifka
1. januar 2008 at 14:31Faste, bod og bedring, er hos mig bare et udtryk for, at nu gider jeg ikke mere det med julesul og fest. Jeg vil bare ha hverdag og fortsætte i det spor, som tilsyneladende fungerer godt for mig og mine.
De blanke sider i den nye kalender, som jeg endnu ikke har fået købt, opfordrer altid til skønskrift, men som du antyder, går det jo også over.
Godt nytår og god dag:)
Irene
1. januar 2008 at 14:29Forsætter virker heller ikke på den lysegrønne, men jeg fortsætter mit liv i overskrifter. Det giver et godt fokus gennem et år, at minde sig om at være tro mod sig selv.
Sol
1. januar 2008 at 14:28Et riktig Godt Nytt År til deg og dine Liselotte. Takk for mye inspirasjon, glede latter og ettertanke i det året som har gått. Gratulerer også med bloggprisen. Den fortjener du! Klem.
conny
1. januar 2008 at 14:17Godt Nytår!
En gang i mellem synes jeg, det er godt at stoppe op og tænke på, om man går i den rigtige retning og gør de rigtige ting. Og årsskiftet er en god anledning til det. Men man kan jo også bare gøre det i løbet af året.
shabby-marianne
1. januar 2008 at 13:55Mit eneste nytårs forudsæt og som egentlig er min livsnerve er; at få mest mulig ud af livet, at nyde hverdagen, at elske det der måtte vise sig for mig – og sidst men ikke mindst. Tag imod verden med åbne arme.
Solsikkens-Sang
1. januar 2008 at 13:54Godt Nytår til dig Liselotte :-)
Jeg tror heller ikke på nytårsfortsætter, jo – der er da mange ting jeg godt kunne tænke mig at ændre på i det nye år. Men kan jeg holde det ?!? Nææææ – det tvivler jeg på. Så derfor vælger jeg at se hvad året bringer, ændres nogen af tingene – jamen så er det jo bare fint – hvis ikke? Ja, så er der jo endnu et år i 2009.
Jeg håber bare på et mere fredeligt år 2008 – end 2007 har været for mig.
Men hyg dig, og nyd den første dag i det nye år 2008.
/Solsikkens-Sang
Bolette
1. januar 2008 at 13:04bar et stílle men godt ønske om alt godt i det nye år
Bolette
Liselotte
1. januar 2008 at 12:56Og i lige måde, Pia – jeg er sikker på, at du lander på dine fødder i 2008.
Pia
1. januar 2008 at 12:48Jeg holder mig almindelig også fra de der fortsætter, i år har jeg dog lovet mig selv at det SKAL blive bedre end det jeg gik ud af:) Det sku med lidt god vilje være til at holde, håber jeg.
Godt Nyt År Liselotte