45

I dag for atten år siden…

Jeg har 18 års bryllupsdag i dag. Jeg har været gift lige så lang tid, som det tilsyneladende tager at blive så voksen, at man må tage ansvar for sig selv.

Tænk om jeg først måtte tage ansvar for mit ægteskab nu. Så havde jeg det nok ikke mere, tænker jeg, for den slags er jo arbejde såvel som sjov. Den slags er rosenstrøede skovstier og stenfyldte og uendeligt lange stier fyldt med kløfter, man ikke ved, om man tør hoppe over. Når det sidste er tilfældet, er det godt at være to. At have én, som gerne holder i hånd, mens man springer.

I dag er sommer og sol. Det dejligste vejr. Vejr til at nyde og vejr til at grille. Vejr til at spise fjordrejer med hjemmerørt hvidløgsmayonnaise og drikke kold rosé til. Bare fordi det er i dag.

Da vi blev gift, var der gråt og Dire Straits optrådte på Gentofte Stadion. Regnen gjorde alting vådt og havefesten blev i en fart rykket indenfor i det lille træhus i Utterslev, men med åben dør kunne vi sagtens høre musikken, som akkompagnerede min bryllupsdag. I dag er her kun lyden af Oskar, som går ind og ud for at temperaturregulere.

Jeg synes, at det var en sej vej, vi fik udstukket dengang; Kenneth og jeg. En vej med mange stræk med sten, kløfter og ondt i maven af angst. En vej med udfordringer, som næsten kunne synes uoverstigelige, men vi er gode sammen. Vi griner. Vi har en udholdenhed, som er de færreste forundt og den er en vuggegave, vi begge påskønner.

Vi gider og vi vil. Måske er det vores fælles livsmotto? Jeg tror det og jeg lever det. Jeg elsker ham jo stadig intenst og synes, at han er en af de bedste gaver, der faldt min vej forbi dengang for otteogtyve år siden, for nok er det 18 års bryllupsdag, men vi havde jo snydt lidt og levet på polsk, inden det blev med borgmesterstempel og alting.

I aften vil jeg tænke på de atten år med taknemmelighed og glæde. Det er dejligt, at det er sådan.

Du vil sikkert også kunne lide