Jeg har fået et meget oprørt mail fra en garnsælger her i Danmark. Hun mener, at jeg er dobbeltmoralsk af flere forskellige grunde. Èn af dem er, at jeg pludselig sælger garn samtidig med, at jeg tidligere har lavet logoer til garnforretninger. En anden er, at jeg sælger garn efter at have skrevet på bloggen, at jeg ikke vil oplyse om muligheden for at købe garn “ved bagdøren” og efterfølgende selv sælger garn.
Jeg sælger ikke garn, men jeg deler matrikel med én, som gør. En mand, som gennem mange år har interesseret sig fagligt for fibre. Han er uddannet indenfor det felt og forleden kom han forbi et rigtigt godt tilbud, som fik hans gamle drøm til at blusse op. Han er altså i gang med at udleve sin drøm. Jeg glæder mig for og med ham, men jeg er selvfølgelig ked af, at det tilsyneladende kan give anledning til en del misforståelser.
Jeg syntes selvfølgelig, at den førnævnte garnbutiksindehaver skulle have et svar og fordi jeg kan se, at der mere end ét sted i Blogland er undren, får jeg lyst til at dele svaret med jer, så I ikke længere behøver spekulere eller gætte.
Dobbeltmoral synes jeg ikke, at jeg har, som du antyder det i forhold til min mands garnbutik. Det jeg har skrevet, står jeg helt inde for. Jeg mener fortsat, at jeg aldrig nogensinde på bloggen ville begynde at dele tips til, hvor man kunne købe garn udenom de forretninger/netbutikker, som forsøger at leve af det herhjemme.
Jeg ved, at det sker. Jeg ved oven i købet hvor nemt det er mange steder, men jeg vil da aldrig nogensinde begynde at dele ud af den viden på bloggen, fordi jeg véd, at der er mennesker i Danmark, som skal leve af at sælge den slags.
Da jeg skrev ovennævnte, vidste jeg for øvrigt ikke, at min mand havde planer om at starte garnudsalg, men når det er sagt, så er det jeg skrev da ikke mindre aktuelt nu, så jeg har svært ved at se den dobbeltmoral, du mener jeg besidder.
Jeg vil til gengæld aldrig nogensinde afstå fra at anbefale det billigste eller bedste garn, ligesom jeg vil anbefale garn, jeg synes specielt godt om. Det vil jeg gøre uden skelen til, hvor garnet kommer fra. Det er min ret. Jeg er ikke betalt af nogen for at reklamere for noget som helst, hvorfor jeg suverænt vælger, hvad jeg har lyst til at anbefale.
Jeg tror, at du har misforstået noget, for det er IKKE min garnbutik. Butikken er min mands og den er opstået med baggrund i både en uddannelse og en interesse for garn og fibre koblet med et sammentræf af tilfældigheder og gode tilbud, han er faldet over.
Hvad er din baggrund for at starte/eje en garnbutik? Mon ikke baggrunden er en der ligner min mands? Det tænker jeg næsten den er, for det er vel netop kærligheden til garn og fibre, som skal drive den slags? Det er i hvert fald den passion jeg fornemmer, når jeg besøger de fleste garnbutikker, hvad enten de er virtuelle eller fysiske.
Du skriver, at I “er mange små kæmpende selvstændige netbutikker som ikke har en fast følgeskare af læsere/købere, fordi vi har en blog” og med det sagt, så antyder du, at jeg skal lade være med at starte en garnbutik? Fordi jeg har læsere/potentielle købere her, må jeg altså ikke starte en forretning? Det forekommer mig at være helt og aldeles uretfærdigt. Jeg måtte altså ikke – forudsat, at jeg havde lysten, hvad jeg IKKE har (det er min mands butik) – starte en forretning, fordi jeg har læsere her? Aldrig? Eller skal jeg lukke bloggen, vente et år og må jeg så?
Med alt det sagt, så kan jeg i virkeligheden nok ikke se, at du er mere i din ret til at prøve at leve af at sælge garn end min mand er? Jeg er ærgerlig over, at du har en anden opfattelse.
Jeg synes stadig, at det er svært at se, hvordan nogen kan konkludere, at jeg eller min familie skulle have mindre moral end gennemsnittet, fordi Kenneth nu udlever sin drøm om garn til gavn og glæde. Han må ikke starte et garnudsalg, som er etableret helt efter bogen og med regnskab, revisor og orden i sagerne, fordi jeg har en etik, som tilskriver mig ikke at undergrave de danske garnbutikker med gode råd til handel udenom dem? Eller han må ikke starte et garnudsalg, fordi jeg har en læserskare og dermed en potentiel mulighed for at Kenneth høster fordel af, at jeg anbefaler hans garn?
Jeg anbefaler glad og gerne Kenneths fibre, fordi de er lækre og ualmindelig fornuftige i pris. Fordi jeg kan se hans glæde ved at beskæftige sig med dem, håber jeg for ham, at han får succes. Det håber jeg ikke er nogen forbrydelse.
104 kommentarer
Jani
21. september 2010 at 21:10Altså.. Enig… desuden vælger købere også selv om de vil købe her eller der…
Yderligere er det købende folkefærd ikke så trofaste som for mange år siden, man shopper da rundt omkring,
lytter til andre, bliver inspireret af tekst osv… men jeg føler mig bestemt ikke tvunget til at købe ved din mand, blot fordi jeg læser din blog… så sådan en dame der skriver det… hun må da have 0 kunder…og for den sags skyld ikke kende til marketing.. ligegyldigt hvor og hvordan…
Knus herfra, – og flot garn din mand sælger :)
Marianne
21. september 2010 at 20:00Misundedlse er en grim ting.
Claus
21. september 2010 at 16:05Ja misundelse kommer nogen gange til udtryk på de mest mærkelige måder, jeg siger go go go Kenneth, der er da ingen der skal blande sig i hvilken forretning du driver så længe det er inden for lovens rammer. Fortsat held og lykke
anita thomhave simonsen
21. september 2010 at 11:31Hej Liselotte…
Jeg synes det er en supergod idé med din mands garnforretning…og nærliggende at reklamere for den på din blog…tror måske det får den effekt, at rigtig mange får øje på at her kan der købes lækkert garn…og sjovt at støde på blogs rundt omkring, der har modtaget en dejlig pakke med garn….
Så held og lykke til Kenneth med det videre arbejde…jeg vil foreslå mail-skriveren at oprette en blog og være en flittig skriver og billedeoploader….som du Liselotte….så skal det nok gå fremad…det tager jo tid at bygge en blog op med mange besøgende og det er bare så godt….tillykke med bloggen fortsat…..du er så flittig med at skrive..og altid dejligt lige at gå ind og kigge…..og du har meget alsidigt indhold og det gør det også interessant for mange læsere…der er simplethen noget for mange….:o)
Joan
21. september 2010 at 09:59Alene alle de svar du har fået på dit indlæg må da understøtte dig i at du/i har gjort det rigtige. KH: Joan M
annette
21. september 2010 at 09:04du har vel efterhaanden panser hud …bivirkning fra blog land. det maa nu ind imellem vaere haardt!!!
jeg er ikke sikker paa jeg kunne klare mosten, og i hvert fald ikke halvt saa diplomatisk som dig.!
Alice
20. september 2010 at 21:50Er der en rulle garn til den der smider kommentar nr. 100?
dina
20. september 2010 at 20:13Ja jeg har fulgt din side et lille års tid og det er altid en glæde, at følge med i dit liv. Jeg kigger ind på siden hver dag og synes at det er spændende med at din mand er begyndt at sælge smukt garn. Så forsæt med det, et godt svar fra dig. Mine bedste ønsker til garnsalget
Helle K.
20. september 2010 at 14:26Jeg fatter slet ikke tanken om, at man ikke må udnytte de muligheder man har – fx en kone med en meget læst blog – godt svar :)
Trillemor
20. september 2010 at 12:34Ja, misundelsens brød bliver også spist. Utroligt med den jantelov.
Jeg vil gerne ønske tillykke og glæder mig på både Kenneths og dine vejne. Jeg var forbi og handle med din mand og han var fantastisk og entutiastisk. Fik lov at mærke på de par ting du har gang i fra hans sending af fibre – lækkert, lækkert, siger jeg bare.
Det jeg ikke forstår er, hvorfor man ikke bare kan glæde sig over at det går andre godt, det er jo ikke sådan at du fraråder at handle hos den pågældende, det havde da været noget man kunne blive skuffet over. Men at din mand ikke må sælge garn bare fordi du er en populær blogger, det forstår jeg ikke. Det vil vel nogenlunde svare til, at min veninde, som er gift med en mejerist ikke må fortælle om hans ostebutik og rose han oste på hendes blog… Undskyld mig, men den holder altså ikke vand.
Held og lykke til Kenneth herfra og jeg kommer gerne og handler igen.
Joan
20. september 2010 at 11:38Ja, man må undres…. rønnebærrene må godtnok være sure i år. Men godt svaret.
Forøvrigt så har jeg ikke brug for garn lige nu, men man ved jo aldrig, så måske senere.
Hilsen joan M.
Sanne
20. september 2010 at 11:30Hm … nogen mennesker skulle lære, kun at tisse hjemme i deres eget persillebed!
Irene Bøgsted
20. september 2010 at 11:25Tillykke med butikken.
Vi er alle startet et sted.
Jalousi har mange farver, lyde og toner! Jalousi er en farlig sygdom!
Bibbi
20. september 2010 at 10:01Hæhæ…..”Kenneths Garn Bazar” = KGB :oP
Bibbi
20. september 2010 at 09:41En stor del af det at have en butik, er at konkurrere! Bevars; det er da meget lettere at føle sig trådt over tæerne…….KOM IND I KAMPEN!!!
God vind ønskes fra Wannabe-kunde i “Kennets Garn Bazar” ;o)
Alt godt!
Sandra
20. september 2010 at 09:07Hej Liselotte..
Kanon skrevet…fuld støtte herfra!
Tak for de dejlig blog!
Knus!
Karin
20. september 2010 at 08:50Jeg må indrømme at mine tanker gik til dig indlæg om ikke at ville afsløre hvor man kunne købe garn “ved bagdøren” da jeg først læste om Kennets garnudsalg. Den skulle lige vende i mit hovede i to minutter indtil det netop gik op for mig at han jo netop havde åbnet en “fordør” og at du dermed blot anbefalede en god butik med en god pris og et godt produkt – ligesom du så ofte gladeligt gør. Dejligt for Kenneth at butikken går strygende og trist for dig at du skal høre for det… Ret trist, endda.
Kirsten
20. september 2010 at 08:05Små mennesker går i små sko – og omtalte brevskrivers sko må da vist klemme godt og grundigt… jeg letter på sydvesten for dit pæne svar, smiler i regnvejret – og så tjekker jeg lige din mands garnudvalg igen! Happy Monday :-)
Deborah
20. september 2010 at 00:10Hold da helt op! Jeg kan slet ikke se, hvordan hulen der kan komme så meget røre “i Andedammen” over det eller at hvordan man kan komme til den konklusion.
Sidst jeg tjekkede, står det enhver frit for at starte en blog, hvilket omtalte garnproducent kan gøre helt gratis, og det kunne hun have gjort på den tid, det tog hende at skrive sin misundelige mail til dig.
Selvfølgelig må du og Kenneth sælge og reklamere for lige, hvad I har lyst til. Jeg er som du ved dybt misundelig på dine evner med garnet, men at ønske dig dårligt af den grund, kunne jeg da aldrig drømme om. Nogen mennesker altså. Som andre, vil jeg da ønske Kenneth tillykke med, at han følger sin drøm.
Silje
19. september 2010 at 22:26Hej Liselotte.
Det må være en sur citron hun har spist. Og tæerne må have det trængt i skoen.
Godt svar. Jeg venter bare på at Kenneth åbner butikken igen.
Silje
Karen
19. september 2010 at 22:06Med misundelse når man ikke ret langt. Og mon ikke der er plads til alle?
Du har ærligt og redeligt skabt dig din læserskare.
Det er da “hårdt arbejde” at blive ved dag efter dag (også i modgang) at dele ud af tanker og ideer, og så på dit flotte niveau. Du er kontinuerlig så nu har du muligheden for at nå ud til rigtig mange…også med det glade garnbudskab. Hvorfor skulle du ikke det????
Det er jo gode sager du har, ellers anbefalede du det jo ikke.
Jeg har vist aldrig fået skrevet at du har en skøn blog og du skriver fantastisk.
Og til mailskriveren: Har man ondt over det, må man jo lave en blog der promoverer sit eget garn, eller finde venner der er så glade for det man har, at de anbefaler det.
Wong Wai
19. september 2010 at 21:26Tilslutter mig div. udtalelser………. Er utrolig GLAD for dig, Liselotte og din kære gemal, Kenneth!!!!!!!!!GGGGGLLÆÆÆÆÆDDDERRRRRRRRR mig til at modtage “købet” – hehe…. Har KUN OPLEVET POSITIVT fra jeres side – utrolig kært/sødt omsorg for “kunden” – endnu engang TAK til jer begge.
GLEM HURTIGST MULIGT det sure opstød!!!!
God fremtid til dig og dine herfra ;-)
Wong Wai
/many
19. september 2010 at 20:44Jeg er så heldig, at have set Kenneths garn og det er altså ret lækkert. Er lidt småmisundelig og kunne ønske mig samme manke.
Tina - omme i London
19. september 2010 at 21:50LOL /many for hulen!
Therese
20. september 2010 at 09:25Ha ha :-) Ditto!
jytteb2
19. september 2010 at 19:55Kære Liselotte og Kenneth ;-)
Tak for en underskøn blog, altid et besøg værd!
Overvejer alvorligt om ikke der er basis for en lille “biks” med STORE sko, for “nogen” har da vist fået et par på der klemmer gevaldigt!
Jeg er måløs – der skulle gerne være plads til alle med hang til fibre.
Jeg glæder mig vildt til Kenneth åbner for salget igen, jeg kom for sent sidst – please, snart ikk´
Kan ikke dy mig for at opfordre fysiske butikker til en smule mere kundemindedhed. Jeg tilbragte sommerferien i DK og var på fibersafari i 23 forskellige butikker. Tre steder blev der sagt goddag! Resten ænsede end ikke at der var en potientiel kunde tilstede – flere steder var jeg endog den eneste “fremmede” i lokalet. Nu skal man jo vare sig for at drage forhastede slutninger, men kunne det være årsagen til den brødnid, der bliver lagt for dagen?
Ærgeligt, for det er altså skønt at gramse garn IRL, suk.
Behøver jeg tilføje at jeg med stor fornøjelse handler (meget) på nettet og altid kun har oplevet god betjening enten i form af hurtig levering, lækker indpakning, små hilsner og overraskelser af forskellig art.
Jeg ønsker al mulig held og lykke med foretagenet til Jer begge.
Kat
19. september 2010 at 19:52Aah ja, saa skinner Janteloven lige igennem igen.
Nogle gange ville jeg sgu oenske at danskere kunne tage lidt amerikansk til sig og fortaelle folk naar de goer noget godt, vare begejstret naar der er andre der har success og samtidig vaere okay med at sige “det her er jeg super god til”.
Hvis jeg nu kunne finde ud af at strikke noget der lignede noget der var vaerd at have med at goere, saa havde jeg skisme ogsaa koebt noget garn hos Kenneth. Det er jo ikke hans skyld at hende den anden garn saelger ikke kan finde ud af at saelge sit garn!!
Liselotte
19. september 2010 at 17:58Tusinde tak for alle jeres kommentarer og for at tage jer tiden til at komme med både opmuntrende og informative indlæg omkring dette her. Hver eneste af dem er læst og påskønnet, skal I vide :-)
Hannah Nielsen
19. september 2010 at 17:40En god handel er, når både køber og sælger føler, at de har opnået en fordel, og god service og salg er, når man føler sig hjulpet og oplyst og imødekommet. Det ser ud til, at folk er glade for Kenneths garnhandel og varerne, og så er det jo bare dejligt, at konkurrencen er fri. Avancerne i detailhandelen er generelt ALT for høje pga vores lands lidenhed, og det gælder på ALLE områder.